LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 test og pris: LG virkelig fundet deres egen måde at gøre tingene på, når det kommer til smartphones med nytænkning og skarp pris.

LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 – Ydeevne

LG G2 er et rigtig ydeevne-monster med Qualcomms Snapdragon 800 quad core-processor. Den har også grafikprocessoren Adreno 330 og 2 GB RAM.

Telefonen er virkelig hurtig i vores benchmarktest. G2 løber fra Galaxy S4 og HTC One (begge med Snapdragon 600). Når det gælder dyst med Sonys nyeste topmodel Xperia Z1, kan den dog ikke være med.

Xperia Z1 har også en Snapdragon 800-processor, men Sony har haft held med at presse mere ydelse ud af den end LG. I Antutu lander Xperia Z1 på 33.626 points, mens G2 lander på 31 034.

Men som altid er selve brugeroplevelsen vigtigere end kolde tal og vi har endnu til gode at opleve den mindste rysten på hånden med LG G2 – alt glider sygeligt hurtigt og glat.

Den største fordel med Snapdragon 800-processoren er samspillet med LG’s Android-tilpasning og nye teknik GRAM, når det gælder batteritiden. Vi kløede på med skøn blanding af spil, surf, film og internetdeling i ét væk og kunne gøre det i sammenhængende 5 timer og 37 minutter.

Det er virkelig godt. Og bruger man LG G2 meget i løbet af en dag, ja så er der ingen problemer med at holde den kørende i en del dag og lidt til.

Desværre er der ikke blevet plads til et hukommelseskort, så man må leve med de 16 eller 32 GB, som den kommer med.

LG G2 – Ekstremt meget Android for pengene

LG G2 stråler virkelig, når det gælder grundfunktioner – skærmen, batteritid og multimedia. Grundfunktioner er ikke det mest sexede ord eller begreb, men når det virkelig gælder, så er det jo ekstremt vigtigt, at de virkelig spiller i en smartphone, uanset pris.

LG G2 er ikke den bedste smartphone overhovedet lige nu, men til prisen er den. Du får ingen anden Android, der giver så meget for pengene – slut punktum.