LG G4 testet – kamera og læder i centrum

LG G4 imponerer med super skærm og virkelig godt kamera og kommer også med cover i ægte læder. Vi tester LG G4 - se vores dom, find bedste pris og se bedste alternativer til G4.

LG G4 testet – kamera og læder i centrum

LG G4 er en af de mobiltelefoner, der har været størst forventninger til hidtil her i 2015. Rygterne talte om lædercover og det holdt stik. Rygterne talte også om super godt kamera og det holdt også stik. Men er det nok til at LG G4 kan mænge sig blandt de bedste mobiltelefoner overhovedet lige nu? Svaret er – kort og godt – ja!

Læs test af LG G4, tjek pris og se hvilke andre mobiltelefoner vi anbefaler som alternativer.

 

Design & Materiale

Forfra ligner LG G4 alle mulige andre mobiltelefoner med stor skærm, men den skiller sig ud, når man vender den om. Bagsiden er nemlig i læder – ægte læder vel og mærke med syning ned langs midten. Det ser faktisk godt ud og føles også ganske godt, men selvom materialet er lidt nupret, så føles den stadig lidt glat.

Knapperne bag på er blevet endnu mere raffineret end tidligere og føles godt og ser godt ud.

lg g4 test lg g4 test lg g4 test lg g4 test lg g4 test lg g4 test lg g4 test

Brugervenlighed

LG G4 har en stor skærm men udnytter fronten rigtig godt, så den er betydeligt mindre end for eksempel iPhone 6 Plus, der også har skærm på 5,5 tommer. Den er i hvert fald lettere at betjene med én hånd end Apples store iPhone. Brugerfladen er hurtig og ikke belastet med så mange LG-apps og widgets fra start.

Coveret kan tages af, så man kan sættes hukommelseskort i den (op til 128 GB) og selv skifte batteri – det kan vi li’! Mange topmodeller i dag tilbyder ikke dette.

Jeg synes ikke mobilen er så god til at foreslå ord, når man skriver sms’er som for eksempel Sonys tomodeller er.

 

Batterilevetid

Batterilevetiden er ikke super prangende trods 3.000 mAh. Ved videoplayback holder den godt 11,5 timer, mens Galaxy S6 Edge holder over 15 timer.

Den store 2K-skærm suger forholdsvis meget batteri og skærmen skriger også efter at blive brugt til rigtig mange ting. Overordnet er batteritiden dog meget fornuftig.

 

Skærm

5,5 tommer og 2K-opløsning, 2.560 x 1.440 pixel samt optimeret skærmteknik gør skærmen til den absolut flotteste på markedet sammen med skærmen i Galaxy S6. I direkte sollys er det heller intet problem overhovedet at se på skærmen, da den kan lyse kraftigt op.

lg g4 skærm

Kamera

Kameraet tager virkelig fremragende billeder – eksponeringen er næsten altid rigtig, kameraet er hurtig til at tage billedet, når man trykker på kameraknappen på skærmen, fotolys skyder godt af og det er let at lave hurtig billedredigering med LG G4, så snart billedet er taget.

Kameraet er i øvrigt på 16 megapixel.

lg g4 kamera

 

Hastighed i brugerflade

3 GB RAM og karftfuld processor kombineret med det, der ligner en ganske trimmet brugerflade gør netop brugerfladen hurtig at navigere rundt i. Apps åbnes også hurtigt og jeg oplever ingen problemer med grafisk flotte og datatunge spil.

 

Datahastighed

LG G4 har den hurtigst mulige 4G og 3G i dag  – 300 Mbit/s til 4G og 42 Mbit/s til 3G. I praksis virker den hurtig på nettet, men den kunne godt have haft samme mulighed for at kombinere 4G og Wi-Fi når store filer skal hentes eller uploades – den mulighed har Galaxy S6/ S6 Edge.

lg g4 test

Spiloplevelse

Den stor flotte skærm, den kraftfulde processor og de 3 GB RAM samt det faktum, at den kører med Android, gør LG G4 til en fortrinlig spillemaskine – både i dag og også om 1 år, når der kommer endnu flottere og mere datatunge spil til.

 

Musikkvalitet

Med headset får man super god lyd til musik med LG G4. Det er dog normalt for topmodellerne i dag.  Der, hvor den skal vise sit værd, er på de indbyggede højtalere. Og faktisk klarer den sig betydeligt bedre end de fleste andre topmodeller – kun overgået af HTC One-mobilerne.

 

Samtalekvalitet

Lyden til samtaler skiller sig ikke nævneværdigt ud i forhold til mange andre topmodeller i dag – hverken negativt eller positivt. Jeg er overordnet tilfreds med lydkvaliteten i LG G4.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sammenlignet med en mobil som Samsung Galaxy S6 (med 64 GB), så får man faktisk mere mobil for pengene med LG G4. LG G4 udmærker sig på vigtige parametre som skærm, kamera og brugervenlighed. Batterilevetiden er desværre ikke på niveau med markedets andre topmobiler, men den er acceptabel og generelt får LG G4 min varmeste anbefaling.

 

LG G4 – specifikationer og funktioner

Mål: 148,9 x 76,1 x 9,8 mm
Vægt: 155 gram
Mindstepris: Fra cirka 5.000 kroner. Se billigste mindstepris på LG G4
System: Android 5.1
Chip: Snapdragon 808, 2 x 1,82 GHz og 4x 1,44 Ghz.
Skærm: LCD-IPS, 5 tommer, 2.560 x 1.440 pixel, skarphed 538 dpi,
RAM: 3 GB
Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort, apps kan gemmes på hukommelseskort
Batteri: 3.000 mAh
Standbytid ifølge producenten: 440 timer
Taletid ifølge producenten: 20 timer
Datahastighed: 300 mbit/s
Kamera: 16 megapixel, fotolampe, autofokus, HDR, videooptagelse i 4K
Frontkamera: 8 megapixel
Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.0, Wi-Fi: 802.11b/g/n
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja

 

For:

  • Skærmen
  • Kameraet
  • Brugervenlig

Mod:

  • Lidt glatte materialer
  • Ordforslag i sms’er ikke i top
  • Batteritiden

 

LG G4 – karakter

  • Design & Materiale: 8/10
  • Brugervenlighed: 8/10
  • Batterilevetid: 8/10
  • Skærm: 10/10
  • Kamera: 10/10
  • Hastighed i brugerflade:9 /10
  • Datahastighed: 9/10
  • Spiloplevelse: 10/10
  • Musikkvalitet:8/10
  • Samtalekvalitet: 7/10
  • Samlet karakter: 87 %

anbefaler

 

Se også: Test & bedømmelse af LG G4
Bedste mindstepris 4.921 kroner ved Call me.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra LG

 

Alternativer til LG G4:

Samsung Galaxy S6 Edge – virkelig flot skærm, godt kamera og masser af funktionaliteter.

Se også: Test & bedømmelse af Samsung Galaxy S6 Edge
Bedste mindstepris 5.305 kroner ved Callme.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung

 

iPhone 6 Plus – flot design og skærm, brugervenlig, godt kamera

Se også: Test & bedømmelse af iPhone 6 Plus
Bedste mindstepris 6.954 kroner ved Telenor.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Apple

 

Huawei Ascend Mate 7– flot design, stor skærm, god til arbejde

Se også: Test & bedømmelse af Ascend Mate 7
Bedste mindstepris 3.237 kroner ved Oister.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Huawei

Opdatering:

Her finder du næste interessante vinkel i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. d. 28/5/2015 gik vi videre med temaet i et indlæg med tematikken Så meget har Apple hentet på Samsung på et år – Følg den videre histore her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.