LG Nexus 4 test: Bedste Android til prisen

LG mangler det helt store folkelige gennembrud på mobilfronten. Det kan meget vel ske med Nexus 4, som de har lavet i tæt samarbejde med Google. Læs her vores dom over den nye Android-supertelefon.

LG Nexus 4 test: Bedste Android til prisen

Google Now fascinerer

Derimod ser jeg enorme muligheder i tjenesten Google Now. Jeg elsker ny teknik og nye funktioner, der gør mit liv lettere. Og ind på banen kommer altså Google Now!

Den tjeneste registrerer, hvor du er, og tilpasser så vejrudsigten, trafikinformationer, hoteloplysninger og lignende ting efter det. Jeg har ikke selv haft Nexus 4 med i udlandet, men det har en af mine kolleger.

Han var et smut i Polen og havde slået data og roaming fra. I det øjeblik han koblede sig på et Wi-Fi-hotspot, registrerede tjenesten lynhurtigt, at han var i Polen, og inden han selv nåede at tænke tanken, så poppede der informationer op om lokaltrafikken, vejret, restauranter og hoteller midt på skærmen.

Her vil teknikskeptikere plapre op om, at big brother is watching you, men jeg synes, det er fascinerende at opleve, hvordan mobilen i dag kan gøre livet lettere og sjovere.

Min kollega havde virkelig stort udbytte af Google Now på rejsen til Polen. Tjenesten kan også give resultater for det fodboldhold, som man ønsker. Som sagt ser jeg enorme muligheder i den tjeneste.

ur

Jeg formoder, at Google udvikler tjenesten, så man også kan oplyse den om, hvilken slags musik man lytter til, og så automatisk få en notifikation, når et band fra den genre spiller inden for en bestemt radius. Eller at fodbold er en favoritsport, så man automatisk kan få info, når et bestemt hold spiller i nærheden, eller bare der er en fodboldkamp i nærheden. Og så videre … Mulighederne er mange!

Nexus 4 har også fået en ny brugerflade til uret. Den er virkelig flot, og noget, jeg især værdsætter, er nedtællingsuret.

Hvis jeg for eksempel er ved at koge et æg og vil have det smilende, så sætter jeg uret til 5 minutter og 30 sekunder. Så tæller det ned, som det skal. Hører jeg af en eller anden grund ikke alarmen til tiden, men måske først to minutter senere, så kan jeg se det på uret – den tæller simpelthen, hvor langt over tiden man er gået.

Så kan jeg enten skuffet pille ægget, velvidende at det er kedeligt hårdkogt, eller jeg kan koge et nyt æg.

Sidste opdatering af historien

Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 23/11/2012 var der nyt om emnet i en artikel med temaet HTC One X+ test: Bedste HTC til datoKlik her for artiklen.. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..