LG Optimus 4X HD test: Superskærm, lynhurtig og billig
Udmærket kamera
Telefonen ser ud til at tage rigtig finde billeder, desværre havde vi ikke mulighed for at lave en sammenlignende test med HTC One X, inden LG Optimus 4X HD skulle retur, men her kan du se et par billeder sammen med Sony Xperia S. Kameraet er rigtig hurtigt til at finde fokus og til at tage billedet.
Skudt med LG Optimus 4X HD: Makro klarer den flot med fin fokus på det i forgrunden, mens den gør baggrunden uskarp.
Skudt med LG Optimus 4X HD: Landskabsbilleder klarer den også fint – det er dog også det mindste man kan forvente af en topmodel.
Skudt med LG Optimus 4X HD: Selvom Optimus 4X HD kan lave fine makrobilleder, så har den svært ved at finde skarpheden, når vi går rigtig tæt på objektet. Vi kan ikke gå lige så tæt på som med Sony Xperia S – se billedet herunder skudt med Sony Xperia S.
Skudt med Sony Xperia S
Skudt med LG Optimus 4X HD: Landskabsbilleder klarer Optimus 4X HD lige så godt som Xperia S
Skudt med Sony Xperia S
En lille sjov ting ved Optimus 4X HD er, at når man har taget et screen shot (hold volumen op og ned inde samtidig), så kan man lave et notat eller understregning direkte på billedet.