LG Optimus Black test

Selvom den er let og af plast, er LG Optimus Black en telefon af fornuftig kvalitet, der oser af kvalitet. Desuden er den flad nok til at passe ned i skjortelommen.

LG Optimus Black test

Med Black viser koreanske LG, at de ikke kun vil nå ud til præstationsnørder og tekniktosser med deres Optimus-serie. Til forskel fra Optimus 2X og Optimus 3D er Optimus Black en telefon, der har et ganske tiltalende udseende. Den findes både i hvid og i sort.

Den, der bruger omkring 3.200 kroner på en mobil, vil nok gerne have den til at holde lidt længere end som så. Og det er der gode muligheder for, at Optimus Black gør, for på mange måder er den et rigtig behageligt bekendtskab. Først og fremmest ligger den godt i hånden, trods sit ret firkantede udseende. At den er tynd, gør også, at den passer godt ned i lommen. Trods sit plastikagtige ydre føles telefonen stabil. Den klarer også ufrivillig nærkontakt med asfalten på en parkeringsplads under testperioden med kun mindre skader.

Telefonens forside domineres som de fleste andre smartphones af en stor skærm. I tråd med den regerende designmode har den heller ingen fysiske knapper under skærmen. I stedet er det oplyste touch-taster, der gælder som de knapper, der bruges til at navigere i Androids menuer. LG har valgt at bruge en Android-version med ret få tilføjelser. Formodentlig for let at kunne opdatere til nye versioner af Android i fremtiden. Fra start leveres den med version 2.2 Froyo. LG lover dog, at man skal kunne opdatere til version 2.3 Gingerbread i løbet af  sommeren.

skærme

Blandt de apps, selskabet har tilføjet, er blandt andet Facebook og Twitter i særlige LG-varianter. Lidt svært at forstå, eftersom de slet ikke tilfører noget sammenlignet med de almindelige apps til samme tjenester, der er tilgængelige i Android Market.

Præcis som andre producenter satser LG på vejret på startskærmen med en speciel widget. Desuden er der en nyheds-widget fra Yahoo med fra starten. Smartere er den lille app ”Hvad er nyt”, der sammenfatter beskeder fra Facebook, sms og ubesvarede opkald, enten efter type eller i kronologisk rækkefølge. Det er synd, at direkte beskeder fra Twitter ikke dukker op på samme sted.

hva er nyt

Derimod dukker dine Twitter-venners opdateringer op i applikationen til kontakter.