Test af LG G5 – Nye funktioner på nye flasker

LG G5 er den første mobil fra en stor producent med modulært design, hvor man kan tilføje moduler for at gøre telefonen bedre til de behov, man har til den.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Læs vores test og anmeldelse af LG G5, der desværre ikke har det store at tilbyde, når det gælder netop mulighederne for at lave en mobil, der matcher ens behov, da der ganske enkelt endnu ikke er nok tilbehør til G5, der understøtter denne unikke mulighed. Til gengæld er LG G5 på mange andre punkter en fremragende mobil.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

LG G5 – bedømmelse

Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 10/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 87/100

mobil topkarakter logo

 

Se også: Bedste pris for LG G5

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af LG G5 herunder.

Men først lige nogle billeder af den nye LG G5.

lg g5  test pris funktioner

lg g5  test pris funktioner

lg g5  test pris funktioner

lg g5  test pris funktioner

lg g5  test pris funktioner

Test og anmeldelse af LG G5

Test af LG G5 – design

Når jeg læser test af LG’s topmodeller på internationale medier, så bliver LG ofte skudt i skoen, at de går efter det sikre valg designmæssigt. Det forstår jeg ikke – overhovedet ikke.

De flyttede for eksempel tænd/sluk- og volumentasterne om på bagsiden for at give en renere designlook og LG G4 fra sidste år fik bagside i læder. Ikke alle var glade for dette, men LG gik i hvert fald egne veje på design-ruten.

Nu tager de så et nyt skridt. Umiddelbart ser LG G5 ud til at et meget ordinært design, men den nederste del kan tages ud, så man kan sætte forskellige typer tilbehør i den. Der er med andre ord tale om en mobil med et modulært design, hvor tanken er, at man kan skabe sin egen mobil alt efter behov. Det holder ikke 100 procent, men man kan i hvert fald tilføje noget ekstra tilbehør som for eksempel et bedre kamera.

Dette tilbehør kalder LG for Friends og LG satser på, at udviklere får lyst til at skabe mere tilbehør med tiden. Lige nu er udbuddet meget lille og desværre ikke nok til at gøre LG  G5 til et absolut must have-køb. Der kommer nok til at gå mange måneder, inden udbuddet af tilbehør er nok til at gøre LG G5 rigtig interessant.

Se her, hvilke tilbehør der findes til LG G5s modulære design.

Rent designmæssigt ser LG G5 som sagt mere ordinær ud end forgængerne, men den er lavet i aluminium og virker velbygget. Der er ingen hjemtast på fronten – den sidder bag på som en del af fingeraftryksscanneren.

Test af LG G5 – Brugervenlighed

LG G5 har en ret stor skærm med de 5,3 tommer og den er lidt svær at betjene med én hånd.

Den har nogle gode indstillinger til at slå funktioner til alt efter, hvor man befinder sig eller hvad telefonen skal gøre, hvis man for eksempel tilslutter et headset.

Always-on-funktionen fungerer godt med visning af basale ting som nye beskeder, data og ur uden at man behøver at have selve skærmen tændt.

En modulær mobil, hvor man et stykke hen af vejen selv kan designe sin mobil med de funktioner og muligheder, man ønsker, kan højne brugervenligheden. At der ikke er så meget tilbehør endnu, kan være kilde til kritik, men selve brugen fejler nu ikke noget.

Test af LG G5 – Batterilevetid

Med et batteri på 2.800 præsterer LG G5 ikke det ypperste rent spec-mæssigt og jeg oplever heller ikke, at den kan matche de allerbedste på denne front, som for eksempel Samsung Galaxy S7 og Sony Xperia Z5.

Jeg skal dog presse den med brug af WiFi hotspot eller streaming for at komme i den situation, hvor jeg må lade den op inden sengetid. Batteritiden er bestemt godkendt på LG G5

Test af LG G5 – Skærm

5,3 tommer og 2K-opløsning – det bliver næppe bedre. Der er tale om en LCD-skærm og den giver rigtig gode farver, har en meget fin betragtningsvinkel og skærmen reagerer godt og præcist på tryk.

Den store skærm gør, at LG G5 egner sig rigtig fint til at konsumere underholdning på, hvad enten det er video eller magasiner, for at tage et par eksempler.

Skærmen er af Gorilla Corning Glass 4 – den mest hårdføre af sin slags lige nu og det burde sikre den mod ridser og brud.

Test af LG G5 – Kamera

Det er en lidt unik kameraløsning, LG har til LG G5. Den har to kameraer på bagsiden, et med 16 megapixel og blænde F/1.8 og så et på 8 megapixel med blænde F/2.4. Derudover har den laser autofokus, fotolys og optisk billedstabilisering (OIS).

Tanken med de to kameraer er, at man med 8 megapixelkameraet tager billeder i bredformat. Man får ikke så meget lys med på billedet, man man får altså noget mere med på billedet. Det fungerer godt og virker som en rigtig god løsning.

Man skifter let mellem de to kameraer på de to ikoner øverst på telefonen (når man holder den i liggende stilling).

Kamerabrugerfladen er let at gå til – også hvis man vil benytte nogle af de ekstra funktioner, der er i kameraindstillingerne.

Billederne skudt med LG G5 i forskellige omgivelser er generelt virkelig gode. Landskabsbilleder udendørs bliver flotte og farverige, indendørs i mørke skydes fotolyset godt af med gode og detaljerige billeder og også makrobilleder tager den godt med sløret baggrund og skarp forgrund.

Billeder i mørke uden brug af fotolys havde jeg håbet havde været en anelse bedre.

Herunder kan du se en række billeder taget med LG G5:

 

lg g5  kameratest mørke med fotolys

Billede taget med LG G5 – Taget i mørkt rum med brug af fotolys.

 

lg g5  kameratest mørke ud fotolys

Billede taget med LG G5 – Taget i mørkt rum uden brug af fotolys.

 

lg g5  kameratest makro

Billede taget med LG G5 – makrobillede.

 

lg g5  kameratest landskab

Billede taget med LG G5 – klassisk landskabsbillede.

 

LG G5 kan også optage video naturligvis og det med 4K-kvalitet, hvis man synes det er sjovt og brugbart.

Herunder kan du se videoklip med LG G5.

 

Test af LG G5 – Hastighed i brugerflade

Med Snapdragon 820 og 4 GB RAM samt Android 6.0 oplever jeg LG G5 som ekstremt hurtig i brugerfladen. Når jeg tænder telefonen fra standby, tændes den på et split sekund og det samme gør kameraet.

En anden vigtig feature, der helst skal være hurtig, er webbrowseren og både med Chrome og Dolphin læses websider hurtigt ind.

Test af LG G5 – Datahastighed

LG G5 har 4G med 300 Mbit/s og rent teknisk er det ikke det ypperste, man kan opdrive i dag på netværksfronten, men brugermæssigt er det mere end rigeligt for stort set alle.

LG G5 fungerer glimrende som Wi-Fi hotspot til flere enheder på én gang og når jeg surfer og streamer direkte på telefonen går det altid virkelig glat og hurtigt.

Test af LG G5 – Spil

Med en skærm på 5,3 tommer, en kraftuld processor og 4 GB RAM kan selv de tungeste og mest krævende mobilspil afvikles fuldstændig problemfrit.

Spillene kører uden problemer, altså uden hakken og sprutten, og den flotte og pænt store skærm gør alle spil virkelig gode at spille på LG G5.

Test af LG G5 – Musikkvalitet

Lidt ærgerligt sidder der kun én højtaler på LG G5 og den sidder i bunden af telefonen – og ikke på fronten. Det giver ikke lige frem en super lyd, når man bruger mobilen som ghettoblaster.

Her vil man med fordel kunne bruge tilbehør som en bluetooth-højtaler eller eller kablet højtaler, hvis man er lidt gammeldags – eller headset.

Så er lyden til gengæld rigtig god og musikafspilleren fungerer også godt.

Test af LG G5 – Samtalekvalitet

Jeg oplever LG G5 til at have en udmærket antenne med fin samtalekvalitet, men ikke på et niveau, hvor den skiller sig mærkbart ud fra andre mobiltelefoner.

Måske der kommer noget tilbehør, der optimerer på dette, så LG kan levere en mobil til dem, der har behov for ekstra stærke antenner.

Test af LG G5 – Pris

LG G5 har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra godt 5.000 kroner.

Se de bedste priser for LG G5.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

LG G5 står i en pris hos teleselskaberne, hvor den faktisk er en tand skarpere end Galaxy S7 – men lidt dyrere end for eksempel Sony Xperia Z5.

LG G5 imponerer på mange punkter, men jeg savner et batteri, der er et nøk stærkere. Men ellers yder den utrolig godt på brugeroplevelsen, hastighed i brugerflade og kameraet, som er vigtige parametre for en ny mobil.

Den modulære design skal man ikke sætte næsen for højt op efter. Der kommer til at gå lang tid, inden udvalget er rigtig interessant og det er naturligvis lidt ærgerlig.

 

For:

  • Flot skærm
  • Hurtig brugerflade
  • Godt kamera

 

Mod:

  • Batteriet kunne være bedre
  • Prisen
  • Mangler mere tilbehør til det modulære design

Test af LG G5 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 149,4 x 73,9 x 7,7 mm
  • Vægt: 159 gram
  • System: Android 6.0
  • Processor: Snapdragon 820,  6 kerner
  • Skærm: 5,3 tommer, 2.560 x 1.440, Corning Gorilla Glass 4
  • RAM: 4 GB
  • Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 200 GB
  • Batteri: 2.800 mAh
  • Datahastighed: 300 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 16 megapixel Aperture F/1.8, 8 megapixel Aperture F/2.4, laser autofokus, fotolys, optisk billedstabilisering (OIS)
  • Frontkamera: 8 megapixel, F/2.0
  • Video: 4K
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se også: Test af  LG G5