MediaTek Dimensity 1080 betyder 200 megapixel-kameraer til alle
MediaTek har introduceret Dimensity 1080 SoC (system on a chip), der skal give kraft og saft til smartphones i mellemsegmentet.
Der sælges langt flere telefoner fra det segment sammenlignet med de dyrere premium-telefoner og det kan påvirke magtbalancen for forskellige underliggende OS- eller app-platforme.
Vi ser ikke så tit telefoner med MediaTek-processor i Danmark, men det hænder dog. For eksempel i OnePlus Nord 2T og andre af OnePlus’ billigere telefoner og Xiaomi Redmi Note 11 Pro.
Se også: Find de bedste telefoner til prisen
Dimensity 1080 giver bedre kamera til billigere telefoner
Dimensity 1080 overtager den plads, som 6nm Dimensity 920 fik, da den blev introduceret sidste år. Der er generelt ikke sket så meget i forhold til 920.
Der er sket en lille øgning af CPU-frekvens, omkring fire procent, men der er stadig tale om en CPU-klynge bestående af to ARM Cortex-A78 2,6 GHz (tidligere 2,5 GHz) og seks ARM Cortex-A55 2,0 GHz. Mali-G68 MC4 CPU forbliver på 950MHz.
MediaTek taler dog om markant forbedrede kameramuligheder sammenlignet med forgængeren. Baggrunden for denne udmelding er formentlig fra den annoncerede support af 200 megapixel-kameraer.
Denne annoncering fortæller os, at krigen om megapixel stadig er i fuld gang, og at kameraer med 200 megapixel snart gør sin debut i mellemsegmentet.
Se også: Telefoner med de bedste kameraer
200 megapixel til pixel-binning
Det er positivt for brugerne, da disse ekstra pixel kan betyde bedre skarphed i billeder, hvad enten de er taget i dagslys eller i mørke.
Man taler om pixel-binning, hvor man samler flere pixel i én såkaldt super-pixel, der giver et bedre billedresultat.
Se også: Nyheder om telefoner