Nokia Lumia 1020 test og pris: Meget mere end 41 megapixel
En anden mobilkamerafunktion, du har lært ikke at bruge, er zoomen. På et almindeligt mobilkamera får du blot et udsnit af billedet, som du lige så godt kunne have lavet i et billedredigeringsprogram bagefter. Med Lumia 1020 er det anderledes.
De 41 megapixel bruges for det meste til at generere et betydeligt bedre 5-megapixelbillede, hvor man til hver pixel henter information fra 7-8 pixel for at mindske støjen i billedet. Men det betyder også, at du kan zoome inde (hvilket du nemt gør med et strøg over skærmen) og stadig få et billede, der virkelig er på 5 megapixel, ganske vist med lidt mere støj i billedet, men det er minimalt.
Indzoomning plejer også at betyde bevægelsesuskarphed på billedet, men den optiske billedstabilisering kompenserer rigtig godt for rystende hænder.
Når du tager et billede, gemmes der faktisk, udover 5-megapixelbilledet, et billede på over 30 megapixel. Det kan du bruge til bagefter at ændre zoom eller beskære billedet.
Egentlig er 5-megapixelbilledet overflødigt her, du kunne lige så godt have taget det højt opløste billede og lave et 5-megapixelbillede med valgfrit udsnit bagefter, men fra et brugerperspektiv er denne løsning både smart og godt gennemført.
Mørkebilleder plejer heller ikke at være anbefalingsværdige med mobilkameraet, men førnævnte støjreducering med nedsampling til 5 megapixel og billedstabilisering, kombineret med et for mobilkameraer usædvanligt stort lysindslip, gør mørkefotografering til en helt realistisk mulighed.
Fotograferer du stillestående motiver, bliver resultatet til tider direkte imponerende. Så har Lumia 1020 selvfølgelig også en Xenon-blitz, hvilket giver betydeligt bedre belysning end andre mobilers fotolamper.
Zoomevnen og billedstabiliseringen gør også videofilmning til en rigtig god oplevelsen, der bliver endnu bedre af, at mikrofonen er rigtig god.