Nokia Lumia 1520 test og pris: Hurtigere og større men ikke unik
Det er ydeevne og skærm, der frem for alt definerer Lumia 1520, der er Nokias første telefon i denne størrelsesklasse.
Nokias seneste modeller har hver og en på visse måder kunnet måle sig med den her, men med Lumia 1520 får man følelsen af, at Nokia har taget det bedste fra flere andre telefoner og derefter skruet ekstra op for specifikationerne.
Nokia har haft telefoner med lidt større skærm, men ikke så stor her, og frem for alt ikke med så god en skærmopløsning. At de desuden har bygget trådløs opladning ind, etablerer Lumia 1520 som producentens topmodel.
En stor lille mobil
Centralt for denne type telefoner med så stor skærm er, hvordan skærmfladen bliver brugt til noget, der rent faktisk tilfører merværdi og ikke bare gør, at telefonen fylder mere, når man skal stoppe den ned i bukselommen, jakkelommen eller tasken.
En oplagt fordel ved en stor skærm er den flade, som måske især webbrowsere, film- og billedvisning kan drage nytte af. De fordele er oplagte stort set fra starten, så snart skærmen er større.
Der skal lidt mere til for at tilføre funktioner til eksempelvis en pen eller at tilpasse brugerfladen til enklere anvendelse med én hånd, den store skærm til trods, hvilket flere producenter har gjort. Nokia har dog ikke tilpasset lige så meget som for eksempel Samsung.
Her er ingen pen eller andre alternative måder at skrive og interagere på. Her er ingen funktioner med delte vinduer for at udnytte skærmflade, ingen mini-apps. Kort sagt er det altså helt, som det plejer, bare større. At den er større er jo egentlig fint. Billeder, film og dokumenter har godt af det, men jeg kunne godt ønske mig mere tilpasning.
Herunder kan du se nogle billeder af Lumia 1520 sammen med Lumia 1020.
Det gælder især tastaturet, der dækker en lige så stor del af skærmen, som på en mindre Lumia. Det samme gælder for eksempel knapper i webbrowseren og andre detaljer i styresystemet, der kunne have godt af at blive tilpasset til netop denne type store skærme, der gør sin debut med Lumia 1520s entré.
Man kan i indstillinger øge tekststørrelsen yderligere i det, der kaldes hjælpemiddelindstillinger, men ikke mindske fra normalindstillingen, hvilket ville være mere relevant.
Her er ingen pen eller andre alternative måder at skrive og interagere på. Her er ingen funktioner med delte vinduer for at udnytte skærmflade, ingen mini-apps. Kort sagt er det altså helt, som det plejer, bare større.