Nokia Lumia 625 test og pris: Overrasker på den kedelige måde

Windows Phone er ved at være der, hvor styresystemet for alvor kan konkurrere med giganterne iOS og Android. App-udbuddet er nu nået det kritiske niveau for at opnå det, ja det er i hvert fald, hvad Microsoft selv siger i præcis den periode, hvor jeg tester Nokia Lumia 625.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Udgangspunktet er selvfølgelig, at Instagram kommer til Windows Phone og i samme omgang også Vine og Googles navigations-app Waze, hvor du selv kan være med til at rapportere kortopdateringer og forhindringer i trafikken til andre brugere.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Appen Flipboard skal også komme inden længe, særligt velkommen på en telefon som den her med lidt større skærm.

Er Lumia 625 dårlig, kan man altså ikke skyde skylden på dårligt app-udbud. Prisen er det første, man skal synes om ved Nokia Lumia 625.

Nokia har den seneste tid mest oplevet fremgang med deres billigere mobiler, der trods den billige pris alligevel leverer en godt smartphoneoplevelse. Her finder du selvfølgelig sociale netværk, apps, webbrowser, e-mail, kort og alt andet, man forventer, eller hvis man ikke har været i smartphoneverden tidligere; bliver overrasket over.

Som smartphone er det startskærmen med tiles, der udmærker Windows Phone, og Nokia Lumia 624 er ingen undtagelse. Tanken er, at man skal slippe for at klikke sig ind i app efter app og i stedet få al information samlet et sted. Det er tydeligst i kontaktlisten, der henter vennernes information, billeder, statusopdateringer og lignende fra flere forskellige sociale netværk.

lumia_625_2

Funktioner og apps

Stemmestyring er med i Windows Phone, men den fungerer ikke på dansk, og da jeg prøver et par gange på engelsk, har den store problemer med at udføre noget af det, jeg beder den om.

Forskellen i forhold til det, som både Apple og Google tilbyder i deres mobiler, er meget stor. I Windows Phone synes hver kommando, jeg giver, at resultere i en websøgning af sætningen, og ikke at telefonen faktisk søger efter for eksempel et pizzeria i nærheden.

Nogle gange er det endnu værre, og da jeg siger ”Call Anders”, tolker telefonen det som ”porno n dash”, hvilket sender mig til webbrowseren, hvis mine indstillinger af Bing ”sikker søgning” gør, at ingen af træffene kan vises.

Nokia tilbyder en lang række egne apps, der kun er tilgængelige for dem, der har købt en Windows Phone af Nokia. Flere af dem har kamerafokus, men desværre er ikke alle tilgængelige for netop denne telefon. Nokia Camera mangler for eksempel og er kun tilgængelig til mobiler med bedre kamera.

lumia_625_3

Derimod er der appen Smart Camera, der gør, at du kan lave billeder med effekter, når motivet bevæger sig – ret effektfuldt faktisk. Nokia Cinemagraph er en anden kamera-app. I en række andre lande end Danmark, indgår en budgetvariant af Spotify, nemlig Nokia Mixradio, når du køber en Lumia.

Det gør, at du gratis kan lytte til streamet musik i form af radiokanaler, hvor du selv kan tilpasse det, der skal spilles ved at fortælle hvilke sange og artister, du kan lide, mod en fast og ret billig månedsafgift. Desværre findes den tjeneste endnu ikke i Danmark. Vi har prøvet den, men tror ikke vil bruge den, selvom vi havde adgang til den herhjemme.

Læs test af de nyeste smartphones, tablets og tilbehør her!