Nokia Lumia 630 test og pris: Fremragende til prisen

Nokia Lumia 630 test og pris: Den nye ultra billige mobil fra Nokia med Windows Phone 8.1 er ganske enkelt forrygende til prisen.

Nokia Lumia 630 test og pris: Fremragende til prisen

Lumia 630 – gode Nokia-apps

Af andre egne Nokia-funktioner har vi også Nokia Here, Nokias fine navigator-program, hvor man kan downloade kort fra det meste af verden, inden man tager afsted på ferie. Det er altså stadigvæk en rigtig flot detalje og så er Nokia Here tilmed gratis.

Nokia Transit er også en app, jeg er vild med. Den er til oversigt over offentlig transport og er lige så brugbar som den en enkelt og flot designet.

Batteriet er på 1.830 mAh, hvilket jo ikke er toppen af batteri-poppen. Overordnet set skal den lades op dagligt – de dage, hvor jeg kun har brugt den til tale, mail og lidt nyhedssurf kunne den faktisk godt strække sig til næste formiddag, men streamer jeg musik, tager nogle billeder og spiller spil, så skal den lades op dagligt lige som stort set alle andre mobiler.

Hvis det ikke var for kameraet i Lumia 630, så ville den helt sikkert være på listen over de mobiler, jeg seriøst ville overveje som min egen mobil.

Det er ganske enkelt forunderligt, hvad man får af smartphone-funktionalitet for så få penge. Lumia 520 var eftersigende det bedst sælgende Windows-produkt nogensinde – noget siger mig, at Lumia 630 vil overgå den. Bedre funktioner og en skarpere pris end forgængeren giver den alle muligheder for at blive en storsælger verden over.

Prissammenligning: Spar 2.000 kroner på Lumia 630 med abonnement