Nokia Lumia 930 test: Mangler det der lille ekstra

Holder Lumia 930 standarden i over for topmodeller fra konkurrerende platforme?

Nokia Lumia 930 test: Mangler det der lille ekstra

Nokia Lumia 930 test: Godt kamera

I forhold til kameraet giver Lumia 930 gode billeder, uden at den kvalitetsmæssigt skiller sig ud på nogen måde. Microsoft har presset 20 megapixel ind i sensoren, der dog er lille, og må præcis som de fleste mobilkameraer kæmpe under udfordrende lysforhold.

Ikke helt uventet er der heller ikke understøttelse af 4K, når det gælder videooptagelse, og der mangler ekstra funktioner, som konkurrerende modeller tilbyder som for eksempel at kunne optage med et højt antal billeder per sekund og dermed gøre slowmotion-afspilning mulig.

Kamerafunktionerne til stillbilleder er ellers rigtig gode med smarte menuer, der folder sig ud, og hvor man finder forskellige systemkamerafunktioner som hvidbalance, fokus, lukkertid med mere, hvilket vi kender fra tidligere Lumia-modeller.

lumia 930 kamera foto

 

Gaffling kaldes en ny funktion, hvor du kan tage op til fem forskellige billeder af samme motiv med forskellige eksponeringsindstillinger i løbet af nogle sekunder, så du bagefter kan lave et HDR-billede med højere dynamisk omfang, end det ellers er muligt. Der er også optisk billedstabilisering i kameraet, der fungerer godt og giver mindre slørede billeder.

Til dem, der vil tage selfies, er kameraet på forsiden på to megapixel og er fint nok til at tage rimelige selvportrætter til at uploade på Instagram eller Facebook.

Nokia Lumia 930 test: En irriterende detalje

En detalje, der er irriterende ved telefonen, har at gøre med skærmtastaturet. Det fungerer fint, så længe du holder dig til dansk, men skifter du til at skrive på engelsk med danske indstillinger, er det nok så irriterende.

De smarte funktioner har nemlig en tendens til at vælge at sætte stort bogstav ind og korrigere engelske ord i teksten, hvilket gør, at man bruger unødvendig tid på at bladre tilbage og rette i teksten. Funktionen skulle gerne blive klogere, jo mere du bruger den, men det er ikke noget, vi mærker i forhold til de engelske ord, hvilke systemet stædigt bliver ved med at ændre.

De Nokia-signerede Windows Phone-telefoner har ellers en fordel i forhold til både Android og iOS i form af den medfølgende navigations-app Nokia Here, der er værd at nævne.

Den er vildt god med mulighed for download af kort fra hele verden til lokal lagring i mobilen, noget der kan spare masser af penge på mobilregningen, hvis du har tænkt dig at bruge telefonen til at navigere med på udlandsrejsen. Lumia 930 er også udrustet med en bevægelsessensor, du for eksempel kan bruge som skridttæller i den forinstallerede Microsoft-app Bing Sundhed og træning.