Nu satser Google for alvor på telefoner: Bygger egen chip til Pixel 6
Google er netop kommet med en masse nyt om deres kommende Pixel 6-smartphone. Det kan være, at Google ville offentliggøre alt, inden Samsungs Unpacked event 11. august, men det kan også være, at det bare handler om at skabe interesse inden lanceringen til efteråret. Og samtidig undgå at alt lækker ud via rygter.
Google laver egen Tensor processor til Pixel 6
Vi fik i hvert fald et første kig på den kommende Android-smartphone, der har fået et nyt design af kameraet på bagsiden. I stedet for en kvadratisk opsætning af kameraer, sidder de nu i en sort bar, der samtidig indikerer en større opgradering af hardwaren.
De seneste generationer har i stedet haft fokus på software og AI.
Mere interessant er imidlertid Tensor, der er en ny egen SoC, der får sin debut i Pixel 6 og Pixel 6 Pro. Det er et vigtigt skridt for selskabet i et forsøg på at skille sig ud fra mængden på smartphonemarkedet, noget de tidligere har haft svært ved.
Det betyder, at de bevæger sig væk fra Qualcomms chips i sine high-end produkter og følger i Apples fodspor med at skabe egne chips. Med det sagt skal chippen baseres på samme ARM-arkitektur som Qualcomm benytter i deres allestedsnærværende Snapdragon-chips. Google kommer stadig til at benytte Qualcomms produkter i deres billigere A-serie.
Se også: Test af Pixel telefoner
Skal gøre Pixel endnu bedre
Navnet Tensor henviser til Google TensorFlow ML, der har været med i en række Google-projekter, og ikke helt overraskende ser Google AI/ML som fundamentet for chippens rolle i kommende telefoner.
Pixel-teamet har længe haft fokus på softwarebaserede løsninger til fotografering. Google skriver, at de med deres egen processor ønsker at gøre deres telefoner endnu bedre og med Tensor har de gennemtænkt hver eneste del og tilpasset den til Googles software-løsninger til fotografering for eksempel. Google lover helt nye funktioner og forbedringer af nuværende.
Udover det opgraderede kamerasystem, bliver Tensor central i at forbedre blandt andet talegenkendelse og sproglæring.
Se også: Billig Pixel 5
Tidligere processorer begrænsede Googles visioner og mål
Vi har selvfølgelig ikke alle detaljer endnu, for den endelige præsentation kommer først til efteråret, men Googles foreløbige præsentation lader til at lægge grunden for en fremtid med et fornyet Pixel-team. Det taler også vel ind i det, Google bør have fokus på med sine smartphones – nemlig sin kundskab inden for AI og software.
Chefen for hardware, Rick Osterloh, siger i forbindelse med præsentationen af Tensor processoren til Pixel 6, at AI er fremtiden for deres arbejde, men at computerbegræsninger har forhindret Google i at gøre hvad de ønsker. Derfor var det nødvendigt at bygge deres egen processor, som de har fuld kontrol over.
Se også: Nyheder om Google Pixel