OnePlus: Sådan skabte vi markedets bedste skærm
Det er ikke så lige til at forsøge at skabe markedets bedste skærm på en mobil. Pete Lau, der er CEO for OnePlus har fornylig forklaret i en blogpost, hvordan de har gjort rent teknisk.
Dårlig skærm, dårlig oplevelse med mobilen
Som jeg også personligt har konstateret et par gange, så er skærmen en af de absolut vigtigste dele på en mobil. Særligt i dag, hvor store skærme inviterer til langt større brug end tidligere. Er skærmen dårlig, kan det påvirker den generelle brug af mobilen. Det samme hæfter Pete Lau sig ved.
Kort fortalt forklarer han, at de har forbedret skærmen på 8 Pro i forhold til 7 Pro på følgende parametre. 120 Hz refresh rate i stedet for 90, mere korrekte farver, bedre automatisk lysstyrke, for eksempel.
OnePlus har dog ikke selv mulighed for at producere skærme, så det har de gjort i samarbejde med Samsung Display.
Se også: Test af OnePlus 8 Pro
Kalibrering vigtigere end specifikationer
OnePlus 8 har skærm på 6,55 tommer med fuld HD+, 90 Hz opdatering og 1.100 nit lysstyrke som maksimum. 8 Pro har 6,78 tommer skærm med 2K-opløsning, 120 Hz refresh rate og lysstyrke på 1.300 nits som maksimum.
Pete Lau understreger dog, at kaliberingen af skærmen faktisk er vigtigere end specifikationer. Uden den korrekte skærmkalibering kan man have nok så gode skærmspecifikationer uden at de batter noget. De har derfor haft fuld fokus på optimal kalibrering i forhold til touch panel og integrerede kredsløb. De har også benyttet en særligt tilpasset skærm-chip og tilføjet en række af deres egen udviklede teknologier til at optimere bedst muligt.
I følge DisplayMates test er skærmen på niveau eller overgår tidligere resultater i mere end 10 kategorier, blandt andet farver, kontrast, lysstyrke og refleksion og i fire kategorier beskrives kvaliteten som ‘Visually Indistinguishable from Perfect’. Altså praktisk talt perfekt.
Se også: Test af OnePlus 8
Bedre automatisk lysstyrke
Af lidt mere lavpraktiske ting, har de også fokuseret på bedre automatisk lysstyrke ved at sætte to lyssensorer på mobilen. En på fronten og en på bagsiden. Samtidig har de optimeret på algoritmen, der styrer den automatiske lystyrke.
De har også arbejdet på at reducere refleksion på skærmen, hvilket gør det mere behageligt at kigge på den.
OnePlus har samtidig justeret skærmens refresh rate fra de 120 Hz til automatisk at gå til 60 Hz, når man ser video online, bruger en maps-app eller laver andet med mobilen, der ikke kræver den høje refresh rate. Dette for at reducere batteriforbruget. Når telefonen så igen registrerer touch-kontrol på skærmen, går den automatisk tilbage til 120 Hz. Du kan læse mere om OnePlus 8 Pro her.
Se også: Nyheder om OnePlus
Redaktionen har mere til historien
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 9/6/2020 var der nyt om emnet i en artikel om OnePlus Z kan blive præsenteret 10. juli – Klik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet her..