Sammenlignende test: Aktivitetsmålere til din smartphone

I år skal du have en skridttæller på armen, der taler med din telefon. Vi så nærmere på fire af modellerne på markedet.

Sammenlignende test: Aktivitetsmålere til din smartphone

Polar Loop

Polar vinder straks prisen for den mest tåbelige tilpasning af armbåndet. I stedet for at klemme fæstet fast baseret på, hvor tykt dit håndled er, synes Polar, at du skal afmontere hele spændet, klippe af armbåndet til det har rette længde og derefter montere spændet igen og se, om det hele passer.

Er det for stort, må du gøre det hele om igen, men har du klippet for meget af, er du på spanden (Polar har vedlagt noget pædagogisk måleudstyr, men det er stadig et idiotisk system).

Som salt i såret er opladeren rigtig bøvlet konstrueret, knappen til at vise data er ret svær at få en reaktion fra, og som prikken over i’et er der på nuværende tidspunkt kun understøttelse af iOS, mens Android skal komme ”snart”. Det er dog positivt, at du kan koble et pulsbånd til via Bluetooth 4.0, hvilket fungerer på omtrent samme måde som til Garmins tilsvarende.

Med det sagt, klippet og brokket mig over, er det derefter en ret fin oplevelse med Polar Loop. Selve båndet er ret flot, og appen gør et rigtig godt stykke arbejde både i forhold til at være pædagogisk og meget detaljeret på én gang.

De første dage er det noget overvældende at prøve at forstå al informationen, men det går hurtigt over, selvom det måske ikke er noget for dem, der vil have en enkel oplevelse. Netop derfor føles det meget underligt, at indsamlet data om søvn er i stil med ”du sov” – ingen nærmere detaljer om dyb søvn eller lignende.

Polar-Loop-624

Appen Polar Flow følger desværre samme stil som Polars andre tjenester med meget begrænset deling eller samarbejde med andre tjenester. Det gør, at kost og vægt enten slet ikke er med eller er noget, man selv må taste ind.

I det store hele vil vi gerne synes om det, Polar har gjort med Loop. Men gang på gang støder vi på små som store detaljer, der desværre mest gør os irriterede over, hvordan det hele er løst med båndet.

For

God visning af aktivitet i løbet af en dag

Flot

Imod

Låst og begrænset system

Idiotisk løsning af tilpasning af båndet

 

Opfølgning:

Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 24/4/2014 publicerede vi nyheden om Galaxy S5 står for 1 procent af alle Android-mobiler – Næste artikel om temaet finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.