Samsung Galaxy Nexus test

Der er to ting, som jeg straks lægger mærke til ved Galaxy Nexus. Det første er den store skærm med høj opløsning. Det andet er, at telefonen slet ingen almindelige knapper har på fronten. I stedet for de sædvanlige Android-knapper har Samsung og Google valgt at vise tre knapper, der oftest er synlige i bunden af skærmen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Knapperne forsvinder, når du kører bestemte funktioner og programmer. Nogle gange forsvinder de helt, og så er du nødt til først at røre en anden del af skærmen for at få dem til at dukke op igen. Nogle gange ændrer de sig i stedet til tre små prikker i kanten af skærmen.

Udnytter skærmen godt
Ideen med at udnytte telefonens overflade ved at lade taster være en del af skærmen er grundlæggende god. Når man for eksempel ser film, har selv en tiendedel tomme af skærmens plads betydning.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Knapperne kunne dog lige så godt ligge på et forudsigeligt sted og så forsvinde på udvalgte tidspunkter i stedet for, for eksempel når man ser film.

Delvist er det helt sikkert en vane, men efter en periode med brug af Galaxy Nexus må jeg stadig hele tiden tænke mig om, især når jeg ikke kan finde tilbage-knappen, der hvor jeg forventer, at den skal være.

Er man vant til Android, bemærker man også, at der ud over tilbage-knappen er en hjem-knap og en ny knap, som viser en liste med miniaturebilleder over de apps, som du senest har anvendt.

Menu-knappen savnes, og menuerne nås nu gennem et symbol, som også vises i form af tre prikker. Nogle gange findes dette symbol i den øverste del og nogle gange i den nederste del af skærmen, når man er inde i en app.

SE MASSER AF BILLEDER AF SAMSUNG GALAXY NEXUS ØVERST I ARTIKLEN. DE SIDSTE TRE BILLEDER ER SAMMEN MED PRADA PHONE BY LG 3.0 – KLIK FOR STORT BILLEDE