Test: Samsung Galaxy Note 4

Samsung Galaxy Note 4 test anmeldelse: ”Ah ha, var det alt?”.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det var lidt den følelse, jeg sad med efter Samsung lancerede Galaxy Note 4 på IFA-messen i Berlin tidligere i år. Lidt opgraderinger på hardwaren, nogle nye funktioner til pennen og så kunne vi gå videre til pindemadderne.

Samsung fokuserede faktisk ikke så meget på Galaxy Note 4 på IFA, det var mere den specielle Galaxy Note Edge, der løb med opmærksomheden.
Fingeraftrykslæseren gør et godt arbejde

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Lige da jeg begyndte at teste Galaxy Note 4, så føltes den da heller ikke som det store spring. Det var mere i samme boldgade som hos Apple, når de kommer med en efterfølger til sidste års iPhone. Tidligere var vi faktisk vant til, at Samsung diskede op med ret store opdateringer i deres Note-serie.

Men det ender faktisk med at de mange små opdateringer samlet løfter det generelle helhedsindtryk rigtig meget.

Flottere design end Note 3

Ydersiden er som vi kender det fra forgængeren, et par millimeter større her, et par millimeter mindre der. Der er tale om en ret stor mobil, og det har egentlig altid været dens signatur og til forskel fra stort set alle andre Samsung-modeller, så har den pennen til at retfærdiggøre den store størrelse.

Når vi holder Note 4 og Note i hænderne, mærker jeg dog reel forskel. Hvor Note 3 føltes noget plastikagtig, har Note 4 fået noget af det mere luksuriøse udtryk fra Galaxy Alpha. Kanten rundt om mobilen er i metal, men af ukendt årsag er metallet så hårdt behandlet, at man faktisk kunne tro, at der er tale om en eller anden form for hård plastikvariant.

Men i hvert fald føles Galaxy Note 4 noget mere hårdfør og godt skruet sammen end Galaxy Note 3 (prøv at trykke på Galaxy Note 3 og det føles næsten som vibrationerne fra en metalfjeder).

Bagsiden har samme kunstige læderudtryk som forgængeren og her er det uden tvivl den sorte model, der giver det bedste indtryk. Den virker faktisk ikke som kunstig. Den har en gummiagtig følelse, mens den hvide model oser for meget af plast. Den hvide model føles ganske enkelt billigere.

I store træk har byggekvaliteten på Galaxy Note 4 fået et ret stort løft sammenlignet med tidligere.

Pulsmåleren er placeret ved kameraets fotolampe. Den sidder placeret, så man ikke ved en fejl kommer til at trykke på kameraet.

Note-4- Note-4-finger Note-4-kamera-puls Note-4-side

Note 4 ikke vandtæt

Når det gælder det ydre og coveret, så har Samsung valgt ikke at gøre Note 4 vandtæt som det ellers er tilfældet med Galaxy S5. Ifølge Samsung skyldes det, at det handler om forskellige målgrupper, men de har samtidig inkluderet pulsmåleren fra S5 og lagt en tjeneste med personlig træner ind i helse-appen S Health – noget man må formode vil blive brugt i svedige miljøer.

Vi kan egentlig godt forstå Samsungs pointe med forskellige målgrupper, men kombineret med træningsapps og det faktum, at Samsung jo kan lave mobiler vandtætte, så havde vi nu gerne set en IP-klassificering på Galaxy Note 4.

For at vende tilbage til pulsmåleren og S Health, så fungerer de her ting faktisk fornuftigt og bliver bedre og bedre for hver version af appen, som Samsung introducere. Dog er der lang vej endnu, inden den når det niveau, som Samsung selv mener, den har. Den er også stadig uhørt låst og noget inkonsekvent.

Fingeraftrykslæseren fra Galaxy S5 er kommet med til Note 4. Den er godt nok meget begrænset i brug, men den fungerer godt til at låse telefonen på. Man kan også bruge den sammen med køb og betaling via PayPal, men det er nok de færreste, der benytter sig af det.

Note 4 har godt kamera

Frontkameraet er blevet forbedret med vidvinkel til bedre selfies og ”wefies” og kameraet på bagsiden er også forbedret.

Hovedkameraet på bagsiden kopierer stort set alt fra Galaxy S5, men har faktisk tilføjet optisk billedstabilisering. Det gør den til den første af Samsungs ”normale” mobiler med den teknik (den noget aparte K Zoom har det også) og gør først og fremmest, at billeder skudt under dårlige lysforhold har bedre mulighed for at blive skarpe, men også skarpheden generelt forbedres.

Kameraet som sådan er virkelig rigtig godt, ingen tvivl om det. Det ligger og kæmper med de bedste kameramobiler på markedet, men det har lige vej inden de når helt til tops.

Det døjer af samme brugervanskeligheder som Galaxy S5. Standardfunktionerne er lette at bruge, men når man vil bruge nogle af de mere avancerede kameramuligheder, der tilbydes, så virker det lidt som om, at de er smidt ind tilfældigt.

Det kunne være dejligt, hvis dem, der var inde og forenkle TouchWiz, brugerfladen som Samsung har trukket hen over Android-platformen, kunne få lov at skære mere ind til benet og i hvert fald give de mere avancerede kamerafunktioner en strammere og mere logisk opsætning.

samsung galaxy note 4 test kamera

Fantastisk skærm i Galaxy Note 4

Den helt store sag, bogstaveligt talt, med den her mobil er naturligvis skærmen. Vanen tro kører Samsung videre med Super Amoled og de bliver bare bedre og bedre til at udnytte farvepaletten, som den skærmteknik giver, samtidig med at de er blevet bedre til at drosle lidt ned for de overdrevne farver, der plagede Samsungs skærme tidligere.

Kombinér det med opløsningen 2.560 x 1.440 pixel og vi kan ikke rigtig gøre andet end at elske skærmen fra start til slut. Der findes en ting ved skærmen, der gør, at Samsung Galaxy Note-serien altid har været et skridt foran alle andre store mobiler, de såkaldte phablets, og det er pennen.

Pennen giver stadig stort forspring

Mange grinte af Samsung, at de gav pennen en renæssance med Note-serien, men den har vist sig at sikre Samsung et forspring, når det gælder de store mobiler.

Pennen er selvfølgelig også med Galaxy Note 4 og det med forbedret følsomhed og nye funktioner. Af de nye funktioner findes en, der kan lyde triviel, men som vi nu ikke forstår vi kunne leve uden inden. I stedet for at tage et skærmdump ved trykke ned på pennens knap og trykke pennen mod skærmen, anvendes det i stedet nu til at markere tekst.

Fuldkommen banalt, kan man indvende, men det er en funktion, der fungerer så meget bedre end alle andre alternativer til dette til Android og når du først har prøvet det, så giver det her en enorm merværdi. Samtlige funktioner fra tidligere modeller findes naturligvis også i Note 4, forskellen er nu bare, at den reagerer bedre og mere præcist og der er bedre integration med blandt andet note-programmet S-Note.

Note-4-hvis Note-4-photonote Samsung Galaxy Note 4 test anmeldelse

Proppet brugerflade – på godt og ondt

Når det kommer til software i øvrigt, handler det meget om ens opfattelse af TouchWiz, Samsungs skal over Android. Det indeholder sådan set mange gode funktioner, dog tynger det virkelig også systemet.

Galaxy Note 4 har 3 GB RAM og det er sandelig også nødvendigt for alene selve brugerfladen bruger omkring 50 % af arbejdshukommelsen. Formentlig er det også TouchWiz, der er flaskehalsen ved benchmarktest i almindelighed for Galaxy Note 4.

I benchmarktest er den godt med fremme, men sættes på plads af den mere mainstream-orienterede Galaxy Alpha – når det er sagt så oplever vi den dog som værende rigtig hurtig i menuerne ved normal brug.

Når det handler om funktioner og software, så er der så mange ting tilføjet fra Samsungs side, at man næsten kunne skrive en tyk bog om dem. Lydoptageren bruger nu telefonens mikrofoner (tre styk der normalt bruges til støjreducering) for at afgøre, hvor mange der er med i en samtale (op til 8 styk), så man kan isolere hver enkelt efterfølgende.

I toppen af mobilen sidder den infrarøde port, der kan bruges til at gøre mobilen til fjernbetjening for stort set alt (selvom appen ikke sidder helt i det brugervenlige skab).

Er du en sikkerhedsoptaget business-bruger, tilbyder Knox en separat krypteret profil til den del af dit liv og i en anden del af dit liv kan du som forælder begrænse adgangen for ens børn.

Via Samsungs Galaxy Gifts får du ret fede premium-apps gratis i en stykke tid, for eksempel Endomondo Pro i et år (selvom det ikke taler sammen med S Health), Evernote Premium i et år, adgang til hele Businessweek og en masse andet.

Alle disse ekstra apps skal du selv hente ned, så de ikke tager unødig plads, hvis du nu ikke gider bruge dem.

Softwaremæssigt får man generelt enorm meget værdi med Galaxy Note 4 – faren er dog, at man som bruger føler disse mange apps og tjenester presset ned i halsen på en, i hvert fald hvis man ikke har brug for dem. De tager meget arbejdshukommelse og plads og flere af dem kan ikke fjernes eller slås fra.

Konklusion

Det er lidt det tveæggede sværd både vi og Samsung må leve med – dog vil jeg sige, at Galaxy Note 4 trods alt er så kraftig en mobil, der den ikke tynges af det i daglig brug. Men at den skal have 3 GB RAM for at kunne køre hurtig og problemfrit kan virke lidt overdrevet og er vel også med til at presse prisen i vejret.

Lige som Note 3 indeholder Note 4 så svimlende mange muligheder samtidig med, at den tilbyder en merværdi, som ingen anden konkurrent kan matche i dag, nemlig pennen. Der er mange sager at sætte sig ind, men gør du det, så giver Samsung Galaxy Note 4 en oplevelse som ingen anden Android-mobil giver i dag.

Samsung Galaxy Note 4: Specs, pris, karakter

Mål: 153,5 x 78,6 x 8,5 mm
Vægt: 176 g
System: Android 4.4.4
Processor: Qualcomm Snapdragon 805, Quad Core 2,7 GHz
RAM: 3 GB
Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort
Skærm: 5,7 tommer, 2.560 x 1.440 pixel, Super AMOLED, Kapacitiv
Datahastighed: 300 Mbit/s download, 50 Mbit/s upload (4G)
Kamera: 16 Megapixel, autofokus, fotolampe, kamera til samtaler / selfies
Videooptagelse: 3.840 x 2.160 pixel, 60 billeder per sekund
FM-radio: Nej
GPS: Google Maps
Opkobling: USB, Bluetooth 4.0, Wlan 802.11 a/b/g/n/ac, NFC, DLNA,
Batteri: 3.220 mAh
Taletid ifølge Samsung: 20 timer
Batteriets videotid (vores test): 5 timer 35 minutter

Pris: Fra 5.550 kroner. Se aktuel pris for Galaxy Note 4.

Spørgsmål og svar

Ingen FM-radio?
Nej, en af de få sager, vi savner

Bliver den opgraderet til Android 5.0?
Samsung har endnu ikke meldt noget ud, men vi regner da stærkt med, at Note 4 bliver blandt de første af Samsungs mobiler, der får den nye Android-version. Det vil nærmest være en skandale, hvis den ikke får Android 5.0 Lidt i stil med, hvis iPhone 6 kom med iOS 7 og ikke iOS 8.

Hvordan fungerer det med trådløs opladning?
Ligesom med Note 3 skal man have ekstra tilbehør for det.

Et alternativ: Galaxy Note 3 – Billigere alternativ

Samsung Galaxy Note 4 er ingen billig mobil og da Note 3 bestemt stadig intet har at skamme sig over og koster betydeligt mindre, så er Note 3 værd at anbefale som et alternativ. Hvis du gerne vil have en Note 4, men med lidt anderledes funktioner, så kan du vente til Note Edge kommer til december.

Karakter:

Telefoni & Data 9/10
Multimedia 9/10
System & programmer: 8/10
Brugeroplevelse: 9/10
Materiale & kvalitet: 7/10
Totalt: 84%

topkarakter-logo