Samsung giver hurtigere downloads end konkurrenterne i mange lande

Samsung-telefoner har hurtigere downloads end iPhone i mange lande - men hvordan set det ud i Danmark? Ny rapport kortlægger telefoners download-hastighed.

Samsung giver hurtigere downloads end konkurrenterne i mange lande

Den 4G LTE, der engang var så nyt og revolutionerende, er blevet hverdag, og stort set ligegyldigt hvilken telefon, man går rundt med i lommen, har man en god 4G-opkobling – så længe netværket dækker godt. Dog har det også vist sig, at telefonmodellen har større indflydelse på downloadhastighederne. Det viser en ny rapport fra OpenSignal.

 

Samsung-telefoner har hurtigere download end iPhone i mange lande

Undersøgelsen bag rapporten viste, at Samsung-kunderne oplevede de bedste download-hastigheder i 35 procent af de inkluderede lande. Dermed slog de Apple, der havde de hurtigste hastigheder i 17,5 procent af landene. I resten af landene var der ingen forskel på hastigheden mellem Apple-, Samsung- eller Huawei-telefoner.

Skal man se på reelle downloadhastigheder, lå Samsung i USA i gennemsnit på 8,2 Mbps mere end Apples iPhones. Det er en hel del. Endnu større forskel var der dog i Norge, hvor forskellen på de to var helt oppe på 12 Mbps og Hawaii, hvor forskellen var 14 Mbps.

Omvendt så det ud i De Arabiske Emirater og Taiwan, hvor iPhonens download-hastighed lå 14,7 Mbps over Samsung-telefonernes. I Danmark topper iPhone med 38 Mbps, mens Samsung har 36 Mbps og Huaweis telefoner ligger på 30 mbps.

Se også: Mobilabonnement med meget data

 

Topmodeller har bare hurtigere end de billigere

Nu handler det selvfølgelig ikke kun om mærke på telefonen. Generelt har topmodellerne bedre netværksteknologi og kan derfor downloade hurtigere via hurtigere forbindelser. I hele 25 lande var topmodellerne mere end dobbelt så hurtige til at downloade end billigere modeller.

I Thailand var topmodellerne imponerende 4,3 gange hurtigere, og i Canada 2,9 gange hurtigere. De dyre modeller kan ofte koble sig på flere frekvensbånd, flere radiobånd og så videre.

Derudover benytter de forskellige producenter forskellige mærker af modemmer. Samsung og andre Android-producenter bruger ofte Qualcomms modemmer, mens Huawei ofte bruger sine egne, og Apple har de seneste par år brugt Intels. Fremover skifter Apple til Qualcomm og siden formentlig til sine egne modemmer.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig internet

 

5G kan ændre på billedet

Med i undersøgelsen var tests fra 23.352.908 enheder i 40 lande. De deltagende telefoner blev inddelt tre priskategorier. Det interessante her er, at hver af de tre førende mobilproducenter dominerede hver sin kategori. Samsung var hurtigst blandt topmodellerne, Apple i mellemsegmentet og Huawei blandt de billigste mobiler.

Det er altså sådan, det ser ud lige nu, men der er intet, der siger, at det ikke kan ændre sig om blot nogle år. I takt med at 5G rulles ud kommer det til at få betydning hvilke modemproducenter, der er bedst på den front, og hvilke producenter, der bruger de bedste modemmer og dermed får de hurtigste hastigheder.

Se også: Nyheder om mobiltelefoner

Historien efterfølgende

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 8/8/2019 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel der belyste emnet Apple HomeKit er nu komptatibelt med Arlo Pro og Pro 2 – Læs her. Tjek de seneste nyheder om emnet her.