samsung galaxy a8 (2018) test anmeldelse

Første indtryk: Samsung Galaxy A8 kan blive en storsællert

Samsung Galaxy A8 (2018) er  den første mobil til at lande på reaktionen i år og vores første indtryk og test af telefonen viser, at Samsung sidder med et rigtig bestseller-kort på hånden. Første test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 (2018).

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Samsung har altid leveret fremragende topmodeller i den øverste prisklasse, mens det har knebet lidt med mobiltelefoner i mellemklassesegmentet. Her er der hård kamp om kundernes gunst og for eksempel OnePlus, Honor, Motorola og Sony har alle fremragende telefoner til under 4.000 kroner. Med Galaxy A8 (2018) sætter Samsung dog en tyk streg under, at de vil ind i kampen her i 2018 på den front.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Første test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 (2018)

 

Flot skærm

Skærmen er 5,6 tommer stor og er med Samsungs Infinity Display, som vi kender fra Galaxy S8 og Note 8. Skærmen går ikke helt så meget ud til kanterne som på de to topmodeller, men det er faktisk en meget rar detalje, da jeg ikke oplever uforvarende at komme til at trykke på skærmen med Galaxy A8. Det sker af og til med S8 og Note 8.

Skærmen er også af typen Super AMOLED og det betyder blandt andet, at den praktiske Always On-funktion også er med her. Så kan man altid se detaljer som ur, data og nyeste notifikationer, også selvom telefonen er i dvale.

samsung galaxy a8 (2018) test anmeldelse

Se også: Priser på Samsung mobiler med abonnement

 

Dualkamera – på fronten

Samsung oplyser, at Galaxy A8 henvender sig til de unge, der ofte tager selfies (både billeder og videoer) til sociale platforme. Derfor har den dual kamera på fronten, der kan bruges til at tage selfies med bokeh-effekt. Funktionen Live Fokus er med og med den kan man ændre graden af sløring både inden man tager billedet og efter.

test af selfie dual kamera samsung galaxy a8 (2018).png

 

På bagsiden sidder ét kamera med 16 megapixel og det udmærker sig ved at have en blænde på F/1.7, på niveau med blændetallet på S8 og Note 8. Det er skønt og er med til at man kan tage gode billeder selv i mørke omgivelser. Er det så en fejl, at der ikke er dual kamera på bagsiden – det vil vores test vise se kommende dag.

Billedet herunder er taget i ganske mørkt lokale. Der er et blåligt skær på billedet, men farverne og skarpheden på de to figurer er faktisk forbløffende god.

test af kamera samsung galaxy a8 (2018)

Se også: Priser på Samsung mobiler uden abonnement

 

Brugerflade

Brugerfladen er ellers også som snydt ud af næsen på S8. Den kører med Android 7.1.1 fra start, men Android 8.0 skulle være på vej inden for de kommende måneder. Efter at have hentet en masse indhold i form af billeder, video, apps og spil ned til telefonen virker brugerfladen stadig rigtig hurtig.

Processoren er med otte kerner (4 x 2,2 Ghz og 4 x 1,6 Ghz), den har 4G RAM, 32 GB indbygget hukommelse og plads til 256 GB microSD-kort. Der er plads til både to simkort og et hukommelseskort på samme tid.

samsung galaxy a8 (2018) test anmeldelse

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy A

Fingeraftryksscanner og ansigtsgenkendelse

Samsung lytter til deres brugere og kritikere, det skal de have. På S8 og Note 8 sidder fingeraftryksscanneren placeret lige ved siden af kameraet på bagsiden og man satte ofte fingeren på kameraet og fedtede optikken til. På Galaxy A8 sidder den under kameraet og er let og intuitiv at ramme med fingeren.

Nu skal man heller ikke først trykke på startknappen for at kunne låse op med fingeraftrykscanneren – man kan bare nøjes med at sætte fingeren på scanneren og så låses telefonen op. Ansigtsgenkendelse er der også på Galaxy A8 og den er hurtig at sætte op og fungerer ind til videre også virkelig hurtig og godt – også i mørke.

samsung galaxy a8 (2018) test anmeldelse 2

Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen

 

Pris for Samsung Galaxy A8 (2018)

De første umiddelbare indtryk af Galaxy A8 (2018) er meget positive. Den virker meget velbygget og er flot designet og den har mange af de vigtigste nye funktioner – dog mangler den dual kamera på bagsiden.

Galaxy A8(2018) er klar til forudbestilling fra i dag hos de danske teleselskaber og det rigtig salg starter den 19. januar. Telefonen kommer i tre forskellige farver: sort, grå og guld og den har en pris på 3.899 kroner. Vi kaster os nu over telefonen og er klar med grundig test og anmeldelse inden for nogle dage.

Se også: Nyheder om Samsung