Test af Samsung Galaxy A8 – Sydkoreanske smæk for skillingen

Samsung Galaxy A8 (2018) er til prisen en fremragende mobil med mange af de funktioner og muligheder, man forventer af dyrere telefoner.

Test af Samsung Galaxy A8 – Sydkoreanske smæk for skillingen

Samsung Galaxy A8 (2018) er en telefon, der kommer til at kæmpe hårdt om kundernes gunst, for den har specifikationer og pris, hvor andre producenter også er rigtig godt med. Galaxy A8 har dog alle muligheder for at være med helt fremme i kapløbet om årets mobil i mellemklassesegmentet med flot skærm, godt kamera, lang batteritid og både praktisk design og funktioner. Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 (2018).

Sidste år vurderede jeg, at 2018 bliver året for mid end telefoner. Til en pris på under 4.000 kroner vil man i 2018 få mange af de funktioner, som 2-3.000 kroner dyrere telefoner koster og det, der var absolut high end for 18-24 måneder siden, vil i 2018 være at finde i mid end telefoner. Faktisk så vi glimt af denne tendens allerede i 2017, men det slås nu fast med syvtommer søm med lanceringen af Samsung Galaxy A8 (2018). Læs vores test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8.

 

Samsung Galaxy A8 – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10

Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 9/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 8/10
Musikkvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 81/100

mobil anbefaler

Se også: Bedste pris for Samsung Galaxy A8

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 herunder. Men først nogle billeder inden vores store test.

test af samsung galaxy a8 test af samsung galaxy a8 test af samsung galaxy a8 test af samsung galaxy a8

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 (2018)

Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8, hvor vi som sædvanlig ser nærmere på 10 af de vigtigste punkter på en mobil for at fælde dom over den.

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 (2018) – design

Samsung Galaxy A8 har skærmformatet 18:9, som var den dominerende skærmtrend i 2017 og salgstallene viser også, at det er det, folk vil have – både i dag og i fremtiden. Skærme med 18:9 format har tendens til at lade skærmen gå helt ud til siden på begge sider, særligt Samsung, og det kan give lidt irritation med utilsigtede tryk på skærmen, når man har den i hånden. Med Galaxy A8 forholder det sig lidt anderledes – her er faktisk tilpas med ramme rundt om skærmen og det virker til til at være den optimale løsning.

Det er ikke helt så visuelt flot som på Galaxy S8, men det er noget mere praktisk. Telefonen virker i det hele taget velbygget med god tykkelse og vægt og så er den også støv- og vandtæt – den er IP67 klassificeret.

Fingeraftryksscanneren er flyttet under kameraet i stedet for at være ved siden af kameraet som på Galaxy S8, hvor man ofte satte sin fedtede finger på kameraoptikken i stedet for – placeringen af fingeraftryksscanneren på Galaxy A8 er langt bedre!

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Brugervenlighed

Samsung Galaxy A8 er en meget brugervenlig mobil med mange praktiske funktioner. Skærmen er af typen Super AMOLED og det betyder blandt andet, at den praktiske Always On-funktion også er med her. Så kan man altid se detaljer som ur, data og nyeste notifikationer, også selvom telefonen er i dvale.

test af samsung galaxy a8

Som nævnt er fingeraftryksscanneren flyttet ned under kameraet på bagsiden og det er let og intuitivt at ramme den med fingeren, selvom man ikke kan se den fra fronten. En god detalje er, at man nu ikke længere først skal trykke på startknappen for at kunne låse op med fingeraftrykscanneren – man kan bare nøjes med at sætte fingeren på scanneren og så låses telefonen op.

Men faktisk bruger jeg ikke særlig tit fingeraftryksscanneren til at låse telefonen op med. Der er nemlig en udmærket ansigtsscanner på telefonen, der kan bruges til at låse op med. Den er ikke helt så lynhurtig som på for eksempel OnePlus 5t, men det splitsekund længere der går, opleves ikke som nogen gene i hverdagen. Galaxy A8 låser således hurtigt op med ansigtsgenkendelse, også i mørke omgivelser.

Man kan i øvrigt også indstille fingeraftryksscanneren til at give adgang til informationspanelet. Det gør du i Indstillinger > Avancerede funktioner > Fingercensorbevægelser og slå knappen til, så den bliver blå. Det gør det lettere at bruge telefonen med én hånd.

Der er plads til både to simkort og et hukommelseskort på samme tid – normalt kan man vælge mellem to simkort eller et simkort og hukommelseskort.

Brugerfladen er i øvrigt Android 7.1.1, men den kan opdateres til Android 8 på et tidspunkt og det vil gøre den endnu mere brugervenlig.

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Batterilevetid

Batteriet på 3.000 mAh er i sig selv ikke fantastisk, men vi får alligevel let et par dages brug ud af telefonen, så det er bestemt en meget godkendt batteritid, der er på Galaxy A8.

Telefonen har også lynopladning og lades op fra 0-50 procent på cirka 35 minutter.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Skærm

Skærmen er 5,6 tommer stor og er med Samsungs Infinity Display, som vi kender fra Galaxy S8 og Note 8. Skærmen går ikke helt så meget ud til kanterne som på de to topmodeller, men det er faktisk en meget rar detalje, da jeg ikke oplever uforvarende at komme til at trykke på skærmen med Galaxy A8. Det sker af og til med S8 og Note 8.

Farverne er flotte og klare og skærmen reagerer hurtigt, når jeg trykker på den og scroller rundt.

Se også: Sammenlign mobiltelefoner med de bedste skærme

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Hastighed i brugerflade

Brugerfladen er identisk med Galaxy S8. Den kører med Android 7.1.1 fra start, men Android 8.0 skulle være på vej inden for de kommende måneder. Efter at have hentet en masse indhold i form af billeder, video, apps og spil ned til telefonen virker brugerfladen stadig rigtig hurtig.

Processoren er ikke den nyeste og kraftigste, men den er med otte kerner (2 x 2,2 Ghz og 6 x 1,6 Ghz), den har 4G RAM, 32 GB indbygget hukommelse og plads til 256 GB microSD-kort. Er du hardcore bruger af tunge apps og spil, så kan telefonen formentlig blive mærket af det på et tidspunkt, men ellers burde Galaxy A8 stadig have en hurtig brugerflade efter længere tids brug.

Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Kamera 

På bagsiden af Samsung Galaxy A8 sidder ét kamera med 16 megapixel og det udmærker sig ved at have en blænde på F/1.7, på niveau med blændetallet på S8 og Note 8. Det er skønt og er med til at man kan tage gode billeder selv i mørke omgivelser.

Til gengæld har A8 dual kamera på fronten.

test af samsung galaxy a8

Herunder kan du se billeder skudt med Galaxy A8.

 

Galaxy A8 – test af kamera: Klassisk landskabsbillede. Galaxy A8 gengiver farverne korrekt og billedet står skarpt og flot med gode detaljer.

test af kamera samsung galaxy a8 landskab

 

Galaxy A8 – test af kamera: Makrobillede.  A8 mangler dual kamera til at tage virkelig flotte slørede billeder med bokeh-effekt, men den formår alligevel at tage fornuftige makrobilleder med okay sløring af baggrunden.

test af kamera samsung galaxy a8 makro

 

Galaxy A8 – test af kamera: Taget i mørkt rum uden brug af fotolys.  Billedet herunder er taget i mørkt lokale og uden at bruge fotolyset på telefonen – jeg bruger dog funktionen Natindstilling. Et helt i orden billede – rummet er faktisk ret mørkt, men det kan ikke helt matche mørkebilleder taget med Note8 for eksempel. Bruger jeg ikke Natindstilling, bliver billedet mere uskarpt.

test af kamera samsung galaxy a8 mørke uden fotolys

 

Galaxy A8 – test af kamera: Taget i meget mørkt rum med brug af fotolys. Samme mørke rum, hvor vi bruger fotolys. De to figurer i fronten står klart og skarpt frem med gode farver.

test af kamera samsung galaxy a8 mørke med fotolys

 

Galaxy A8 – test af kamera: Portræt. Portrætbilleder bliver lidt ordinære, da der ikke sløres særlig meget i baggrunden.

 

test af kamera samsung galaxy a8 portræt

 

Galaxy A8 – test af kamera: Selfie. Samsung oplyser, at Galaxy A8 henvender sig til de unge, der ofte tager selfies (både billeder og videoer) til sociale platforme. Derfor har den dual kamera på fronten, der kan bruges til at tage selfies med bokeh-effekt. Funktionen Live Fokus er med og med den kan man ændre graden af sløring både inden man tager billedet og efter. Det fungerer faktisk efter hensigten og jeg kan tage flottere selfies med A8 end med de fleste andre telefoner.

test af kamera samsung galaxy a8 selfie

Se også: De bedste kameramobiler

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Datahastighed

Med LTE Cat 11 med 600 Mbit/s får man rigelig med datahastighed til at gå på nettet med mobilen og streame løs af hvad som helst. Bruger man mobilen som wifi hotspot til at koble andre enheder op med, kan man også let have 3-4 enheder koblet op på samme tid.

Se også: Hurtige 4G mobiler

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Spil

Processoren er som nævnt ikke den kraftigste på markedet, men den klarer store tunge spil fint alligevel, når man er kommet i gang. Den bruger lidt længere tid på at “loade” og gøre spillet klar sammenlignet med dyrere telefoner med mere kraftfulde processorer, men jeg kan leve med at vente 10-15 sekunder på at komme i gang med at spille.

Se også: Bedste mobil til spil

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Musikkvalitet

Den indbyggede højtaler sidder lidt atypisk placeret øverst til højre på langsiden af telefonen. Normalt sidder den i bunden af telefonen. Lyden er ikke særlig god til musik, men helt i orden til samtaler hvor man bruger mobilen som speakerphone og til spil og video.

Vil du lytte til musik på A8, skal det ske med headset eller ekstern højtaler. Opkobling kan ske trådløst med bluetooth eller kablet med jackstik.

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Samtalekvalitet

Der er helt i orden lyd til samtaler i Galaxy A8 og den formår at holde forbindelsen stabilt under samtaler og også steder, der ofte kan volde problemer, oplever jeg, at den klarer sig godt. Lyden er fin i både min ende og hos den, jeg taler med.

Se også: Mobiltelefoner med bedst antenne

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8 – Pris

Samsung Galaxy Note 8 har en pris fra cirka 3.600 kroner. Se de bedste priser for Samsung Galaxy A8.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Samsung Galaxy A8 er en virkelig god mobil, ikke bare til prisen men i det hele taget og den viser, at det bliver svært for dyrere high end telefoner i fremtiden. Hvorfor betale 6.000 kroner for en mobil, hvis man kan få noget, der næsten er på niveau til en pris, der er 2-3.000 kroner billigere?

Det er ærgerligt, der ikke er dual kamera på bagsiden, men det er faktisk også eneste større ankepunkt jeg har til Samsung Galaxy A8, der er en fremragende mobil.

 

For
Dual front kameraet
Skærmen
Hurtig ansigtsscanner
Plads til hukommelseskort

 

Mod

Mangler dual kamera
Den indbyggede højtaler

Samsung Galaxy A8 – specifikationer og funktioner

Mål: 149,2 x 70,6 x 8.4 mm
Vægt: 172 gram
System: Android 7.1 (kan opgraderes til Android 8.0)
Processor: Octa core (2 x 2.2GHz + 6 x 1.6 GHz
Skærm: 5,6 tommer, 2.220 x 1080 (441ppi), Corning Gorilla Glass
RAM: 4 GB RAM
Hukommelse: 32 / 64 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 3.000 mAh, lynopladning, trådløs opladning
Datahastighed: 600 Mbit/s (4G)
Kamera: 12 megapixel, blænde F/1.7, fasedetektionautofokus.
Frontkamera: Dual kamera, 16 + 8 megapixel, blænde F/1.9
Video: 1080p, fuld HD
Opkobling: 4G/LTE Cat. 11 ( 600 Mbit/s), Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac (2.4/5GHz), Bluetooth 5.0, USB Type-C, NFC, GPS (Galileo, Glonass, NFC
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja
Øvrigt: Accelerometer, barometer, fingeraftryksscanner, Gyro Sensor, ansigtsscanner

Se også: Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A8

Historien forstsætter

Tematikken er fortsat aktuel. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. 12/1/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med historien Første indtryk: Samsung Galaxy A8 kan blive en storsællertKlik her og læs artiklen.. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..