xperia 10

Sony Ericsson X10 test

Denne gang må intet gå galt. Det sidste år har Sony Ericsson haft problemer, især med de seneste mobiler, der har haft en del børnesygdomme. Efter lidt mere end en uge med Sony Ericssons Android-mobil X10, har vi ikke fundet noget, der tyder på, at den har samme problemer.

Tværtimod virker Sony Ericsson Xperia X10 stabil og let at bruge. Det er til og med sådan, at jeg efter et par timer med X10 synes, at andre mobiler er lidt kringlede, komplicerede. En del af det indtryk skyldes naturligvis, at telefonen har Android, og det gør, at telefonen grundlæggende hviler på en moderne og kraftfuld basis. Fordelene med Android er jo kort sagt, at du har muligheden for enkelt at arbejde med flere programmer samtidig. Man trykker bare på knappen midt under skærmen for at komme til menuen og begynde med noget nyt, og holde samme knap nede for at skifte mellem aktive programmer. Desuden er der en programbutik med et stort udbud af programmer og tilføjelse til telefonen, samt Googles tjenester med for eksempel e-mail og kort.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Sjovest bliver det, når producenten har gjort endnu mere for at skille deres telefon ud fra mængden. På Mobile World-messen i Barcelona i februar blev for eksempel 46 telefoner med Android vist frem, så der skal noget særligt til, hvis man vil skille sig ud.
Timescape og Mediascape er det, der skal være topgrenene og de mest Sony Ericsson-specielle ting i X10. Den satsning har gjort, at man har droppet den mediemenu, som du måske kender fra tidligere Sony Ericsson-mobiler og dens sted finder du Mediascape.
Det er et program, der går ud fra musikken i din telefon og derefter kan tipse dig om lignende musik, du måske også vil synes om. Det er den centrale tanke med både Timescape og Mediascape; at finde indhold, der er relevant og tipse om anden relateret information. Altså så man har alt samlet på et sted. Til medie regner vi i dette tilfælde billeder, video og musik. På samme tid som Mediascape fungerer som inspiration og vejviser til ny musik, du måske vil kunne lide, er den samtidig din medieafspiller. Det er altså hertil du går, når du vil spille musik eller se filmklip. I musikfanen består den øvre halvdel af skærmen af miniaturer af de nyeste sange, dine favoritter. Nedre halvdel viser musik fra Sony Ericssons musikbutik Playnow. Musikafspilleren viser dine album, artister, sange eller genrer. Spillelister skal man kunne skabe med den medfølgende software Media Go. I telefonen skabes der også automatiske spillelister af de sange, du har hørt mest, hvis du vil gå tilbage til de sange.
På musikskærmen, og det er ret tydeligt i Android som helhed, spiller det ikke så stor rolle, hvilket indhold der ligger på telefonen og hukommelseskortet, og hvilket der downloades til telefonen samtidig med at du vælger med at tjekke det ud. Et sekund efter jeg har klikket på en af sangene i butikken, kan du prøvelytte til den, så det fungerer stort set lige så hurtigt, som hvis jeg klikker på en af de sange, jeg allerede har i telefonen.
Det samme gælder billederne. Øvre halvdel af skærmen viser mine billeder, dem jeg har taget med mobilens kamera. Den nedre del viser webalbum og de hentes fra Facebook og Picasa, Googles billedtjeneste. Videofanen er egentlig den, der skiller sig ud i sammenhængen, for der er kun film, der ligger på telefonens hukommelseskort. Her kunne jeg godt have tænkt mig, at telefonen kunne lidt mere. Ikke nogen af de filmklip, jeg prøver at afspille, og det i flere formater, kan den afspille. Det er først, når jeg køber et program (Yxflash i programbutikken) for 10 dollar, at jeg kan afspille længere film, der ikke er optaget med en mobil. Man kan altså vise film, men ikke med programmerne, der følger med fra starten. Det er lidt synd, for skærmen er helt sikkert stor og skarp nok til, at det er sjovt at se film.
En rigtig god webbrowser følger der i hvert fald med, og den er jo også god til at yde skærmen og dens størrelse retfærdighed. Selv store websider, som eksempelvis de store dagblades, navigerer man hurtigt rundt på. Fra et præstationssynspunkt er det interessant, at man kan fare rundt, uden at reaktionen forsinkes. Det er dog ikke særlig smart, hvis man vil læse siden. Så er det bedre at vide, at tekster tilpasser sig godt efter det, du ser i vinduet. Linjeafstanden tilpasser sig helt enkelt efter det, du kan se med den aktuelle indzoomning. Der er ikke multitouch, da man zoomer med to fingre på skærmen (som man gør med iPhone), men i stedet en plus- og minusknap på skærmen, eller dobbeltbank på skærmen, der klarer opgaven.
Gennem hele telefonen og dens funktioner, egentlig kun med startskærmen som undtagelse, tilpasser billedet sig efter, hvordan du holder telefonen. I webbrowseren bliver billedet altså liggende, når du vender telefonen den vej.

Når vi nu er inde på internettjenester, så fungerer e-mailen også fint. Udover Gmail kan man også vælge mailkonti med pop3 og imap, hvilket gør, at man dækker de fleste internetoperatører og mailtjenester. For erhvervsbrugere er det interessant at vide, at også Exchange-mail samt synkronisering den vej med kontakter, kalender og så videre fungerer, men det via specialprogrammet Moxier. Det både i Exchange 2003 og 2007. Den mail, der kommer, havner dog i programmet og ses derfor ikke i Timescape i telefonen, hvor de fleste hændelser dukker op og samles overskueligt. Officedokumenter kan man for øvrigt læse ved hjælp af Officesuite, der følger med, men man kan ikke redigere dokumenter med det program.

Mediemenuen Mediascape gennemgik jeg tidligere, og den anden specialløsning er Timescape, og den er større. Direkte på startskærmen (du kan til og med vælge at erstatte startskærmen med Timescape) finder man Timescape. Det er en funktion, der samler det meste, der sker i din telefon, og oprindelsen er, at Sony Ericsson har tænkt at ”seneste samtale” er en af telefonens mest brugte funktioner. Timescape er din samtaleliste, men for en hel masse flere funktioner. Her samles indkomne mails, SMSer, Facebookposter og Twitter. Desuden, hvis du vil det, er der billeder, du har taget, samtaler du har foretaget, og musik du har spillet i telefonen.
I Timescape får hver hændelse et billede og præsenteres på en af siderne på skærmen. Billederne bladrer man mellem, og 5-6 billeder ses samtidig på skærmen. Du klikke på et for at læse mere, og kan derefter føre dig direkte til det program, uanset om det er Facebook, e-mail eller SMS.
Man kan altså have Timescape direkte på startskærmen, men jeg vælger i stedet kun at se det seneste billede og derefter klikke videre for at se alle i Timescape. Det er rigtig flot, når billederne vises, og oversigten går igen, når man ser på billeder eller andet i Mediascape. Der er grafiske effekter og halvt gennemsigtige, glasagtige billeder, men alligevel går det hurtigt og smidigt nok, til at de grafiske effekter ikke skal blive en forhindring. For at se og finde den information, man søger, altså.
Jeg kan nok bedst lide det, der kaldes den ”endeløse knap”, der blandt andet findes i Timescape. Når jeg går gennem mine senest indkomne mails, twitterbeskeder og vennernes Facebookposts, findes der er evighedssymbol på hvert billede med en hændelse. Det er koblet til personen bag, og et tryk på det, så får jeg alt frem samlet. Det er rigtig smart og giver godt overblik. Et tonet billede af personen vises i toppen, og derefter Facebookposts, mail, billeder, hvor personen er på, SMS, samtaler osv. Derimod kan jeg mærke, at opdateringerne kan være lidt langsomme nogle gang. Den widget med det nyeste fra Timescape, der vises på min startskærm, er lidt bagefter. Når jeg vågner om morgenen, er det gårsdags sidste hændelse, der vises, og det er først, når jeg har klikket mig ind i Timescape og ventet lidt, at alle oplysninger der er opdateret med det seneste. Det selvom jeg har mailen indstillet til at hentes hvert femte minut.
Men efter lidt ventetid kommer nattens hændelser dog. Jeg synes, at Timescape fungerer rigtig godt, hvis man har 5-10 ting at se igennem, men hvis man vågner og har 50 nye beskeder, er de her grafiske billeder slet ikke så smarte at gå igennem. Så kunne man have haft brug for en mere nedtonet præsentation, og det mangler. Så må man i hvert fald gå ind i hver applikation og se dem igennem. Det må man også gøre, hvis man vil svare, eller kommentere på en post på Twitter og Facebook. Vil man bare skrive et indlæg, man kan gøre det direkte fra Timescape, men svar skal foregå ved at klikke sig ind på Twitter eller Facebooks mobile sider.

Netop det at skrive er for resten et interessant kapitel ved denne telefon. Man skriver jo med det tastatur, som man får frem på skærmen, og der er æ, ø og å med fra start, samt dansk ordliste. Man kan skrive i både stående og liggende position, hvor den liggende gør hver tast lidt større. Så er der jo mere plads i bredden. Det gør også en stor forskel, når jeg skriver, for telefonens evne til at tolke rigtigt. For det sker jo, at man sigter lidt forkert, og så begynder telefonen jo at forstå det og rette fejlen. Jeg synes godt nok, at telefonens bredde i liggende position gør det lidt svært at nå alle taster, når man skriver med begge tommelfingrene. Men resultatet bliver meget bedre. Når jeg hurtigt skriver sætningen ”jo, det går faktisk rigtig godt”, bliver den netop sådan med skærmen liggende. Når jeg forsøger med det samme på stående position, bliver resultatet derimod ”j, drt gpr faktidt tigtigt got”. Dels mærker man, at hurtige tryk ikke altid registreres, men frem for alt er det altså pladsen til hver tast, der har betydning. For hvert ord, man har skrevet, set man hvilke bogstaver, man har ramt, og får forslag til ord, man måske har ment. Skriver jeg ”rigtih” får jeg ordene rigtighed, rigtigt, rigtig og så videre, men jeg skal som i andre Android-mobiler vælge hvilket ord af disse, som jeg vil bruge. Vælger jeg ikke noget, men bare skriver videre på næste ord, er det ”rigtih”, der vælges. Det dårlige resultat ovenfor er det, der ses, når jeg bare skriver løs, men hvis jeg efter hvert ord ser efter og vælger det ord, jeg egentlig mente, så bliver det lige så rigtigt som med skærmen liggende, om end lidt mere tidskrævende. Tager man i stedet og downloader gratisprogrammet Danish Keyboard, der ofte har været nødvendigt med tidligere Android-mobiler fra andre producenter, bliver resultatet marginalt bedre.

Sony Ericsson selv sagde til lanceringen af de kommende mobiler Vivaz Pro og X10 Mini Pro at ”intet slår et rigtigt fysisk tastatur”, og måske ligger der noget i den udtalelse.

Med kæmpeskærm og et godt kamera er X10, som vi tester her, godt forberedt til video, og kan ikke kun optage men også uploade til Youtube, eller se filmene direkte på skærmen. Til stilbilleder mangler man blitz, og desværre er fotolampen ikke så brugbar. Man aktiverer den med et par klik ind i menuen, og så lyser den med fast lys, indtil du slukker den igen eller går ud af kamerafunktionen. En autoindstilling havde været bedre, en at man selv skal aktivere den, når motivet er for dårligt oplyst.
Ellers er indstillingsmulighederne gode, og der er meget nedarvet fra Sony Ericssons tidligere kameramobiler.
X10 er bedre til video. Den optager i VGA-opløsning, hvilket indebærer 640 x 480 pixel og gør sig vel, også på helskærm på en computer. Man kan også optage i widescreen med opløsningen 800 x 480 pixel. Mest fremtrædende er billedstabiliseringen. Den gør, at motivet næsten ligner slow motion på skærmen, mens man filmer. Det kan se lidt underligt ud lige da, men resultatet bliver rigtig godt, og er rart at se på. Det ligner lidt, at man har brugt et steadycam, altså dæmpning, der gør, at alle bevægelser bliver bløde og rolige. En effektiv måde til at slippe for rystede og hoppende optagelser, altså.
Man kan også vælge at optage i widescreen, men så bliver opløsningen dårligere, og man kan ikke vælge billedstabilisering.

Når filmen er optaget, kan man enkelt uploade den til Youtube. Et klik på brevsymbolet viser de forskellige muligheder, der er for at sende filmen, og der er Youtube en af flere mulige destinationer. Din Youtubekonto finder den automatisk, eftersom det er en af mange Google-tjenester, og din Google-konto allerede findes i telefonen. Skulle filmen være stor og tage tid at uploade, venter telefonen i stedet, indtil der er tilgængeligt Wi-Fi. For mig begyndte uploadningen af filmen på 12 MB, så snart jeg kom ind på kontoret efter frokosten.

Med alle de computerlignende funktioner, e-mail, web og mediefunktioner kan man næsten glemme, at X10 også er en telefon. Det har jeg ikke gjort. Selv som telefon synes jeg, at den fungerer rigtig godt. Du kan lægge et ikon med genvej til tastaturet direkte på startsiden, men man kan også ringe til folk fra Timescape, hvor alle deres seneste aktiviteter samles. Så havner man på skærmen med tastatur og med nummeret allerede tastet – klar til at ringe.
Udover at binde information sammen fra nettet, synes jeg altså, at Timescape er en god hjælp til grundlæggende funktioner som samtale og SMS. At alt synkroniserer med Googles tjenester online er heller ikke skidt. En sjov detalje er, at man i telefonbogen i X10 kan krydse af i en boks, der hedder ”Send samtaler til voicemail”. Jeg prøvede den lidt med en af kollegaerne på redaktionen. Jeg nåede lige at begynde at spekulere på, om telefonen vidste hvilket nummer, den skulle koble videre til, da jeg fik bekræftet, at det fungerer. Kollegaen, der sad overfor mig, ringede og kom direkte til voicemailen, uden at jeg mærkede noget på telefonen, eller han noget underligt. Måske ikke en funktion, man bruger så ofte, men sikkert brugbar, når den vel behøves.

De problemer, jeg har oplevet under testen, er, at telefonen er crashet et par gange i løbet af ugen, og i et par af de videoklip, jeg har optaget, har lyden ikke være synkroniseret. Det er dog et problem, der siden har været helt fraværende.

Den største styrke ved X10, synes jeg, er Android i kombination med Sony Ericssons tilføjelser til systemet. Formgivningen af telefonen og det udvendige cover, der gør, at den ikke glider i hånden, er både godt og flot. Men det er mest Timescape, der løfter oplevelsen. På mobilmessen i Barcelona i februar blev omkring 50 Android-telefoner vist frem, og for at skille sig ud i mængden må man givetvis gør noget mere. Sony Ericsson er en af de få producenter, der har anstrengt sig, virkelig udgået fra Android og så gjort det endnu bedre.

For

  • Timescape
  • Hurtig
  • Skærmen

Imod

  • Ordkorrigering og tastatur i stående position
  • Ingen autoindstilling for fotolampen

Karakter
Telefoni & data: 9
Multimedie: 9
System & programmer: 9
Brugeroplevelse: 9
Materiale og kvalitet: 9
Total: 90 %