Sony Ericsson Xperia Ray test – alle elsker Ray

Jeg siger det med det samme. Jeg er virkelig vild med denne telefon. Jeg kan desuden lide den meget mere, end jeg troede, jeg ville – også min kæreste elsker den og stort set alle, jeg viser den til, falder pladask for den!

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Mine forventninger, da jeg læste om telefonen, og også da jeg fik den i hånden, var, at det drejede sig om en discountmobil til overpris, en slags erstatning for Xperia X8, hvor man tager 800 kroner ekstra for det uden tvivl lækre design.

Jeg noterede mig ganske vist, at skærmen havde opløsningen 480 x 854, men det er alligevel en noget lille skærm.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Man er jo blevet vant til at bruge skærmstørrelsen i tommer som mål for præstationen. 3,8 tommer betyder mellemprismodel, 4-4,3 tommer er topmodel og alt under 3,5 tommer en en discountmodel. Xperia Ray har en skærm på 3,3 tommer.

Men hvis man i stedet sammenligner med Sony Ericssons topmodel Xperia Arc, opdager man, at skærmopløsningen er den samme, processoren den samme og tilmed kameraet er det samme.

Det er egentlig kun den store skærm, kameraknappen og HDMI-udgangen til at koble telefonen til TVet, man vælger fra. Man får altså en mobil med noget nær topspecifikationer i et ekstremt lækkert format.