sony xperia xa1 test og anmeldelse

Test af Sony Xperia XA1: Èn vigtig opdatering

Sony Xperia XA1 er opfølgeren til den gode og billige Sony XA og selvom den ikke er samme friske designpust, så kommer den med særligt en forbedring, der faktisk gør den interessant og bestemt værd at anbefale. Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XA1 herunder.

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Sony Xperia XA1 – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 7/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 7/10
Musikkvalitet: 6/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 76/100

mobil anbefaler

Se også: Bedste pris for Sony Xperia XA1

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XA1 herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XA1.

sony xperia xa1 test og anmeldelse sony xperia xa1 test og anmeldelse sony xperia xa1 test og anmeldelse sony xperia xa1 test og anmeldelse

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XA1

Herunder kan du læse vores store test af Sony Xperia XA1, når vi tester, anmelder og bedømmer den ud fra de vigtigste kriterier, når man skal købe ny mobil.

 

Test af Sony Xperia XA1 – design

Sony Xperia XA1 har ikke et helt så frisk design som XA fra sidste år, men den fremstår stadig elegant nok – det kunne dog være fint, hvis den meget spild plads i top og bund blev fjernet. Den virker velbygget og er rar at holde i hånden. Jeg kan snildt betjene den med en hånd takket være det forholdsvis lille format.

Sony er gået væk fra at gøre alle deres telefoner vandtætte og XA1 er således heller ikke vandtæt.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Brugervenlighed

Forgængeren var faktisk et nøk lettere at betjene med én hånd, men jeg kan nu sagtens gøre det alligevel med XA1. De 5 tommer hører jo til i den mindre ende af skalaen og derfor er selve telefonen rent fysisk ikke så stor.

Brugerfladen er let at komme i gang med og kun et par widgets skal fjernes – den ene er faktisk Googles egen, så det er meget minimal, hvad der er af bloatware fra Sony på mobilen.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Batterilevetid

Med en skærm på 5 tommer med HD-opløsning oplever man, hvor meget skærmen suger strøm på andre telefoner med større skærme og højere opløsning. Selvom batteriet kun er på 2.300 mAh, så oplever jeg faktisk, at jeg har batteri til en dags brug – også hvor jeg er ret aktiv med mobilen. Jeg havde forventet et kraftigere batteri, men selve batteritiden er der ikke noget i vejen med – den er udmærket.

Jeg ser dog ikke så meget video på XA1 som på telefoner med større og flottere skærme, så tingene hænger sammen.

Batteriet er såkaldt Pump Express+ 2.0 til hurtig opladning, men jeg oplever ikke rigtig, at den lader virkelig hurtig op.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Skærm

5 tommer med HD-opløsning. Det er ikke cremen af skærm-toppen, vi er vidner til, men til mange dagligdags funktioner er den faktisk rigelig god. Farverne er helt i orden og skærmen reagerer godt ved tryk.

Jo, jeg savner en større skærm, når jeg får min daglige fodbold-fix på YouTube eller andre hjemmesider, men har man ikke behov for en super videoafspiller af en mobil, så af XA1 rigtig udmærket på skærmfronten.

Jeg kritiserede XA for at være lidt svær at se på skærmen i sollys, men det problem har jeg ikke med XA1 – der må være kommet lidt mere lysstyrke til i skærmen.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Kamera

En mobil til 2.500 kroner kan ikke præstere lige så godt som en mobil til 6.000 kroner, når det gælder kameraet og billeder. Eller hvad? Nej det kan det faktisk ikke – et godt kamera er en af de ting, man betaler ekstra for i en mobil.

Spec-mæssigt har Sony Xperia XA1 et godt kamera med 23 megapixel, fasedetektion laser autofokus og fotolys og blænde F/2.0. Den kan også optage video med fuld HD, 1080 pixel.

Xperia XA1 har objektsporing, så flytter det objekt sig, som du har fokuseret på, så holdes fokus automatisk, når det bevæger sig.

Det lyder alt sammen rigtig godt, men i praksis har telefonen et godt stykke vej op til de bedste telefoner på markedet på kamerafronten.

 

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Landskabsbillede. XA1 tager fine landskabsbilleder med gode farver og fin skarphed over hele billedet.

sony xperia xa 1 test kamera landskab

 

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Makro. XA1 har hverken dual kamera eller en form for selektiv fokus, hvor man kan sløre baggrunden rigtig meget for at få objektet i forgrunden flot frem. Makrobilleder er som regel heller ikke så flotte som på de dyrere telefoner, der netop har dual kamera og en særlig indstilling til flotte makrobilleder, men det er helt okay, XA1 leverer med tanke på prisen. Der er dog lidt udfordringer med korrekte farver.

sony xperia xa 1 test kamera makro tes

 

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Mørke med brug af fotolys. XA1 formåer at skyde et fint lys af, når vi tager billeder i mørke. Farverne ændrer dog ret meget karakter alt efter hvor lyset skydes ind: De lilla svampe er nærmere mørkeblå og den grønne svamp i midten er meget lysegrøn og der er dog lidt sløring på billedets venstre side.

sony xperia xa 1 test kamera test mørke fotolys

 

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. Telefoner har svært ved at tage billeder i mørke og det har XA1 også. Det er næsten ikke til at se detaljer på billedet, men det er faktisk ikke dårligere end på for eksempel Huawei Mate 9 Pro til 6.000 kroner – pris da den kom på markedet.

sony xperia xa 1 test kamera mørke uden fotolys

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Portræt. XA1 har som nævnet ingen indstillinger til at tage særligt flotte portrætter med og vi ser også en baggrund her, der står lige for tydeligt frem. Patricios ansigt er fint detaljeret, om end lidt for mørkt. XA1 har det lidt svært med mørke og lyse partier i det hele taget.

sony xperia xa 1 test kamera portræt

Sony Xperia XA1 – test af kamera: Selfie. Et rigtig fornuftig selfebillede med gode detaljer og fine farver.

sony xperia xa 1 test kamera selfie

 

Se også: Smartphone med bedst kamera

 

Test af Sony Xperia XA1 – Hastighed i brugerflade

Der er faktisk markant forskel på brugerfladen i XA1 og forgængeren XA, når jeg rigtig får den fyldt op med apps, spil, billeder og videoer. Der sidder en bedre processor i XA1, der er 50 procent mere RAM med 3 GB RAM og så er den ekstra hukommelse på 32 GB i stedet for 16 og meget velkommen. Der er plads til microSD-kort op til 256 GB, hvilket også er rigtig dejligt.

Den MediaTek Helio P20 processor, der sidder i XA1 kan sammenlignes med Snapdragon 821, der sidder i andre topmobiler, der har set dagens lys i år, så det er en rap sag, der sidder i XA1.

Jeg oplever brugerfladen i Sony XA1 som værende hurtig og pålidelig.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Datahastighed

300 Mbit/s til 4G er rigtig godt – i hvert fald, hvis man bruger mobilen som hotspot og har flere enheder koblet op på samme tid. Streaming af video i fuld HD på 3-4 enheder samtidig er intet problem med Xperia XA1.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Spil

Når man først har spillet spil på mobiltelefoner med skærme omkring 6 tommer, så føles 5 tommer lidt småt, men jeg hygger mig nu gevaldigt nok med Modern Combat 5, der både starter hurtig op og flyder fint, når jeg spiller. Modern Combat 5 er et af de tungere mobilspil, men det håndterer Xperia XA1 altså fint.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Musikkvalitet

En højtaler i toppen og en i bunden af telefonen, der begge peger ud mod brugeren? Det kan mange telefoner til 5.000-6.000 kroner ikke finde ud af at levere, og det gør XA1 til 2.500 kroner heller ikke. Det er så også mere rimeligt, men alligevel ærgerligt, i hvert fald hvis bruger mobilens indbyggede højtaler til at lytte til musik med. Lyden er ikke for god til musik, men til film, spil og videosamtaler er den godkendt.

Lyden til musik gennem headset og højtaler er naturligvis rigtig god.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Samtalekvalitet

Som sædvanlig med Sony-mobiler får jeg fin og pålidelig lyd til mobilsamtaler med Xperia XA1. Klar og ren lyd samt stabil opkobling.

Tastaturet kommer fra SwiftKey, der er blevet standard i Sonys telefoner. Den fungerer fint til at skrive med og den gætter for eksempel fint de ord, jeg skal til at skrive.

 

Test af Sony Xperia XA1 – Pris

Sony Xperia XA har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 2.500 kroner.

Se de bedste priser for Sony mobiler.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Når vi skriver 2017, kan man godt sætte næsen op efter en skærmopløsning i fuld HD og ikke bare HD som her på XA1 – der er faktisk billigere telefoner på markedet med fuld HD-skærm.

HD-opløsning betyder så samtidig også bedre batteritid, så selvom batteriet kun er på 2.300 mAh, rækker det faktisk fornuftigt. Derudover er kameraet heller ikke helt som jeg havde ventet, men det er glædeligt, at brugerfladen har fået et stort løftet med kraftigere processor og 50 procent mere RAM.

XA1 bør kunne sælge pænt takket være det pænt høje bundniveau på stort set alle punkter.

 

For:

  • Hurtig brugerflade
  • God lyd til samtaler

 

Mod:

  • Ikke den bedste skærm
  • Ikke så kraftfuldt batteri

 

Test af Sony Xperia XA1 – specifikationer

  • Mål: 145 x 67 x 8 mm
  • Vægt: 143 gram
  • System: Android 7.0
  • Processor: Mediatek Heli P20, octacore 2,3 GHz
  • Skærm: 5 tommer, 1280 x 720
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
  • Batteri: 2.300 mAh
  • Datahastighed: 300 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 23 megapixel, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, Aperture F/2.0
  • Frontkamera: 8 megapixel, F/2.0
  • Video: Fuld HD
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia XA1