Test af Sony Xperia XZs – fremragende til prisen

Sony Xperia XZs mangler lidt designmæssigt men er ellers en virkelig fremragende mobil til en skarp pris.

Test af Sony Xperia XZs – fremragende til prisen

Sony Xperia XZs er på mange måder et lille skridt fremad for Sony, men til prisen er den virkelig god med ekstremt godt kamera, hurtig og brugervenlig brugerflade, fin batteritid og vandtæt design.

Læs vores test og anmeldelse af Sony Xperia XZs herunder.

 

Sony Xperia XZs – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10

Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 8/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 9/10
Datahastighed: 9/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 8/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 85/100

Se også: Bedste pris for Sony Xperia XZs

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZs herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af Xperia XZs.

sony xperia xzs teaser sony xperia xzs design 4 sony xperia xzs design 5 sony xperia xzs design 3 sony xperia xzs design

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs

Herunder finder du vores store test og anmeldelse af Sony Xperia XZs, hvor vi kommer omkring en række af de vigtigste funktioner på en mobil og bedømmer kvaliteten af telefonen.

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – design

Xperia XZs  har et meget klassisk Sony-design, der dog efterhånden virker lidt altmodisch, særligt når man sammenligner med for eksempel Samsung Galaxy S8 eller Huawei Mate 9 Pro. Designet virker ikke friskt og fronten udnyttes ikke så godt på fronten – det er for meget ramme omkring skærmen, hvilket får den til at virke lidt tung i det at se på.

Kanterne er ellers rundet godt af og telefonen ligger godt i hånden og i lommen.

Xperia XZs er støv- og vandtæt.

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Brugervenlighed

Xperia XZs er lidt stor i det rent fysisk og jo større en telefon er, desto mere besværlig er den at bruge med én hånd – særligt øverste venstre hjørne er svær at nå med én hånd.

Heldigvis er brugerfladen så godt som helt barberet ned, når det gælder præinstallerede widgets og tunge apps og det er dejligt, man ikke skal bruge tid på at fjerne den slags, første gang man tænder mobilen.

Fingeraftryksscanneren sidder rigtig godt placeret på den højre langside – det er det mest naturlige sted at placere fingeraftryksscanneren og den fungerer rigtig godt.

sony xperia xzs design skærm

Se også: Mobiltelefoner med høj brugervenlighed

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs– Batterilevetid

Der sidder et batteri på 2.900 mAh i Xperia XZs og det lyder faktisk ikke af meget i dag, hvor vi ser telefoner med batteri på op mod 4.000 mAh. Selvom batteriet ikke slår rekorder, så kan jeg bruge telefonen ret heftigt og stadig havde nogle procenter tilbage ved sengetid.

Sony har nogle gode batterisparefunktioner, der optimerer batteritiden rigtig godt, hvis det begynder at blive presset.

Xperia XZs er som udgangspunkt lynopladning, men man skal købe en særlig oplader til dette – en lynoplader følger ikke med i æsken. Vi har prøvet med lynopladere, der understøtter Qualcomms lynopladningsteknik, fra andre producenter, men det lykkedes os ikke at få den til at lynoplade.

Den lynoplader, du skal købe, hedder ‘Lynoplader UCH12W’  og koster godt 300 kroner. Det er rigtig ærgerligt, at Sony ikke som standard lægger en lynopader med i æsken, da det er en af de mest værdsatte funktioner på dagens toptelefoner.

Til gengæld anvender Xperia XZs intelligent opladning for at forhindre slid af batteriet. Den registrerer ens opladningsmønstre og tilpasser sig dem, hvilket resulterer i op til en fordobling af batteriets levetid, i følge Sony.

 

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Skærm

Skærmen på Xperia XZs er på 5,2 tommer og har fuld HD. Den er udstyret med Sonys egne skærmteknologier som Triluminos Display og X-reality Engine og leverer flotte farver og kontraster.

Jeg er meget tilfreds med skærmkvaliteten og samtidig reagerer den også hurtigt og præcist på tryk.

sony xperia xzs teaser

Se også: Mobiltelefon med bedst skærm

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Kamera

Sony Xperia XZs har stort set samme kamerateknik som Sony Xperia XZ, men et par ting skiller dem ad. For det første har XZs “kun” 19 megapixel på hovedkameraet, mens XZ har 23 megapixel.

Det er dog et komplet ligegyldig forskel i praksis. Selv skyder jeg normalt billeder til privat brug med langt lavere opløsning – på XZs er laveste opløsning 12 megaixel.

sony xperia xzs design kamera

Kameraet i XZs har blænde F/2.0. Det har også triple image sensing-teknologi, så man kan tage skarpe billeder af objekter, der bevæger sig.

Det er stadig dejligt med den dedikerede kameratast på den ene langside. Brugerfladen tilbyder både en simpel og en avanceret oplevelse, så man kan tage gode billeder med autoindstillinger eller eksperimentere selv med mere pro-indstillinger.

Den store forskel på XZ og XZs finder vi i videokameraet – XZs kan optage video i super slowmotion med 960 billeder i sekundet.

Se også: De bedste kameramobiler

 

Her under kan du se en række billeder taget med Xperia XZs i forskellige situationer.

Sony Xperia XZs – test af kamera: Landskabsbillede taget med Xperia XZs. Der er masser af detaljer og farverne er flotte og naturtro. Den håndterer mørke og lyse partier rigtig godt.

sony xperia xzs kamera test landskab

 

Sony Xperia XZs – test af kamera: Makrobillede. Xperia XZs har ikke dual kamera, men formår alligevel at tage pæne makrobilleder. Dog sløres baggrunden ikke så meget som på telefoner med dual kamera og særlig kamerafunktion til portræt/makro-billede.

sony xperia xzs kamera test makro

 

Sony Xperia XZs – test af kamera: Mørke med fotolys. Sony har længe været gode til det med billeder i mørke. Her er det med brug af fotolys i meget mørkt rum og fotolyset skydes rigtig godt af med rigtig mængde lys.

sony xperia xzs kamera test mørke med brug af fotolys

 

Sony Xperia XZs – test af kamera: Mørke uden brug af fotolys. Også billeder taget i mørke uden brug af fotolys klarer XZs rigtig godt. Billedet herunder er taget i et meget mørkt rum, men alligevel får vi gode detaljer og farver på billedet

sony xperia xzs kamera test mørke uden brug af fotolys

 

Sony Xperia XZs – test af kamera: Portræt. Et okay portrætbillede med fine detaljer på personen, men baggrunden sløres ikke så meget som vi ser på de telefoner, der har dual kamera og portrætindstilling.

sony xperia xzs kamera test portræt

 

Sony Xperia XZs – test af kamera: Selfie. Selfies klarer Xperia XZs rigtig fint med god skarphed og korrekte farver.

sony xperia xzs kamera test selfie

 

Sony Xperia XZs – test af videokamera. Videokameraet i Sony Xperia XZs klarer skiftende fokus områder og skiftende lysforhold rigtig fint. Du kan se eksempel på video optaget med Xperia XZ:

 

Som en særlig funktion har den Super Slowmotion med 960 billeder i sekundet. Det ser flot ud, når man lykkedes med at fange det rigtige øjeblik, men det er svært, da man kun kan optage 1 sekund i super slowmotion.

Herunder kan du se forskellen på at optage video i Super Slowmotion med 960 billeder i sekundet og at optage slowmotion med 240 billeder i sekundet.

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Hastighed i brugerflade

Sony Xperia XZs har Snapdragon 820 processor og 3 GB RAM. Det er lidt ærgerligt, den ikke kunne blive opgraderet til Snapdragon 821, men i praksis vil det nok alligevel være svært at opleve forskel.

Brugerfladen er er i hvert fald hurtig at navigere rundt i med apps, der lukker hurtigt op og et kamera, der aktiveres lynhurtigt.

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Datahastighed

Sony XZs har 4G Cat 9 med download-hastigheder på 450 Mbit/s og upload på 50 Mbit/s.

Vi har set højere hastigheder, men alle vil være dækket mere end rigeligt ind de næste par år – også selvom du streamer video i fuld HD-kvalitet til 3-4 andre enheder med din mobil som wifi-hotspot.

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Spil

Xperia XZs har kraftfuld nok brugerflade og tilpas god skærm til, at den er rigtig god at spille spil på. Alle de spil, vi har prøvet på telefonen, kører helt uden problemer og med højtalerne siddende på fronten af telefonen, får man også en god lydoplevelse, når man spiller.

Se også: Bedste mobil til spil

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Musikkvalitet

Bare det, at højtalerne sidder på fronten af telefonen og peger ind på mig og ikke væk fra mig giver en god lydoplevelse til både musik, film og når jeg bruger mobilen som speakerphone til samtaler.

Skruer jeg højt op, bliver lyden dog lidt skærende i det, så jeg holder mig under 80 procent, når jeg bruger de indbyggede højtalere.

Med headset og højtaler er lyden rigtig god.

Se også: Mobiltelefoner med god lyd til musik

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Samtalekvalitet

Sony Xperia XZs har en pålidelig signalmodtagelse og jeg har endnu til gode at en samtale glipper på grund af dårlig signal eller at telefonen er skyld i dårlig lyd.

Se også: Mobiltelefoner med god antenne

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – Pris

Sony Xperia XZ har lige nu en bedste mindstepris hos teleselskaberne fra cirka 4.500 kroner.

Se de bedste priser for Sony Xperia XZs.

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Køber man Sony Xperia XZs uden abonnement, er den kun godt 400 kroner dyrere end den ældre Xperia XZ, mens der er omkring 2.000 kroner til forskel, hvis man køber den med abonnement. XZs er en lidt bedre variant af XZ og den er også rigtig god i det hele taget sammenlignet med det meste andet på markedet. Vi håber dog snart, at Sony gør noget ved det lidt forældede design – det minder faktisk en del om iPhone 7, hvor fronten ikke udnyttes særlig godt til skærm.

Sammenlignet med iPhone 7 er Xperia XZs en betydeligt bedre telefon og er cirka 1.300 kroner billigere.

 

For:

  • Kameraet
  • Vandtæt
  • Hurtig brugerflade

Mod:

  • Lidt kedeligt design
  • Lynoplader føler ikke med

 

Test og anmeldelse af Sony Xperia XZs – specifikationer og funktioner

  • Mål: 146 x 72 x 8,1 mm
  • Vægt: 161 gram
  • System: Android 7.1
  • Processor: Snapdragon 820, quad-core (2×2,15 GHz og 2×1,6 GHz
  • Skærm: 5,2 tommer, fuld HD 1920 x 1080 pixel, skarphed på 424 ppi
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
  • Batteri: 2.900 mAh med quick charge
  • Datahastighed: 450 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 19 megapixel, EIS, Predictive Hybrid Autofokus, fotolys, Aperture F/2.0
  • Frontkamera: 13 megapixel, F/2.0
  • Video: 4K, super slow motion med 960 fps
  • Tilslutninger: USB Type C, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja

Se også: Test af Sony Xperia XZs