Sony Xperia Z3+ test: Små men væsentlige forbedringer

Sony Xperia Z3+ er et lille skridt frem sammenlignet med forgængeren - men det er nok til at sende den op blandt de absolut bedste mobiltelefoner på markedet i dag. Læs vores test af Xperia Z3+ og se pris.

Sony Xperia Z3+ test: Små men væsentlige forbedringer

En af sidste års absolut bedste mobiltelefoner var Sony Xperia Z3 og den følges nu op af Xperia Z3+. Plustegnet indikerer, at der ikke er tale om det store spring fremad, men snarere om små forbedringer hist og pist. Et par af forbedringerne har dog rigtig stor praktisk værdi.

Læs vores store test af Sony Xperia Z3+, se de bedste priser for Xperia Z3+ og se også, hvilke alternativer du kan gå efter for at finde noget, der er på niveau med Xperia Z3+.

Herunder kan du læse test af Sony Xperia Z3+:

Design & Materiale

Umiddelbart ligner den forgængeren Z3, men dækslet for opladerindgangen er væk – indgangen er ganske enkelt gjort vandtæt. Det er samtidig med til at give den et mere formfuld endt design. Materialet er glas og aluminium.

Trods afrundede kanter og materialevalget så ligger den rigtig sikkert i hånden – den opleves ikke som glat og generelt skiller Xperia Z3+ sig ud blandt alle andre mobiltelefoner med rigtig godt design med sit eget udtryk.

Xperia Z3+ er lidt tyndere end forgængeren, men ikke blandt de tyndeste på markedet. Vægten er god i forhold til størrelsen.

xperia z3+ test

Brugervenlighed

Skærmen på Xperia Z3+ er på 5,2 tommer – det gør den forholdsvis stor og den kan være lidt svær at nå ud i hjørnerne af skærmen med kun én hånd. Brugerfladen er hurtig, men fra start ligger den meget Sony-orienteret materiale på telefonen i form af widgets.

Sony er efterhånden de værste på den front, men de er heldigvis hurtige at fjerne fra startskærmene og men ikke alle kan afinstalleres helt fra telefonen.

Coveret kan ikke tages af, så man kan ikke selv skifte batteri med mindre man er fingernem og tør sætte garantibeviset ud af spil. Man kan dog sættes hukommelseskort op til 128 GB.

 

Batterilevetid

Batterilevetiden i Xperia Z3+ er virkelig god. Det skyldes en kombination af batteri på 2.970 mAh og en super god batterisparefunktion.

Sony siger den kan holde to dage til aktiv brug, inden den skal lades – når jeg lægger mig om aftenen har jeg 40-50 procent tilbage af batteriet, så det passer meget godt – fremragende batteritid ganske enkelt!

Den 5,2 tommer store drager fordel af ikke at have 2K-opløsning, som nogle af konkurrenterne arbejder med – med “kun” fuld HD-skærm suger skærmen ikke så meget batteri som havde den haft 2K-opløsning.

 

Skærm

5,2 tommer og og opløsning på 1920 x 1080 pixel er en rigtig god kombination og giver en flot skærm. Samtidig udnytter Sony også den skærmviden, de har fra fjernsyn og Bravia-teknikken i Xperia Z3+ bidrager til at højne skærmkvaliteten.

Lysstyrken kan med fordel skrues op på maksimum i direkte sollys og så kan man sagtens se alt på skærmen. Ved maksimal lysstyrke er farvegengivelsen dog ikke helt så god som på LG G4 eller Samsung Galaxy S6.

xperia z3+ test

 

Kamera

Sony havde sidste års bedste kameramobil. Xperia Z3+ har i år ekstrem hård konkurrence fra Samsung Galaxy S6 og LG GG, der har sat nhye standarder for kameramobiler. Xperia Z3+ ligger et nøk under de to mobiler.

Men alligevel: Næsten uanset scenarie, så får jeg altid rigtig gode billeder med flotte farver og god skarphed og auto-indstillingen fungerer virkelig godt. Kameraet rammer altid plet og indstiller sig til det rigtige scenarie, for eksempel ved modlys eller makro.

Frontkameraet er på 5 megapixel mod tidligere 2 og selfie-billeder bliver betydeligt bedre end på forgængeren.

Der følger en rigtig god billedredigering med Xperia Z3+, så man kan forskønne ens billeder, inden man deler dem på nettet.

xperia z3+ test kamera

Hastighed i brugerflade

3 GB RAM og kraftfuld processor er en god kombination for hastigheden i brugerfladen. Man suser rundt i menuerne, websider åbner hurtigt og det samme gør apps, når man klikker på dem.

 

Datahastighed

Sony Xperia Z3+ har 4G med op til 300 Mbit/s, så der kan ikke sættes en finger. Jeg oplever hurtige download-hastigheder både 3’s og TDC’ netværk. Kører den over på 3G ind i mellem sker det med op til 42 Mbit/s.

 

Spiloplevelse

Efterhånden som skærme på 5 tommer eller mere nærmer sig standard, er det svært at blive virkelig imponeret over spiloplevelsen på Xperia Z3+.

Når det er sagt, er den stadig sjov og god at spille på – 5,2 tommer er en fin størrelse og farver og skarphed i spillene sidder også i skabet. Den har ingen problemer med spil som GTA eller Modern Combat 5!

 

Musikkvalitet

Det er en stor fordel at bruge headset eller en bluetooth-højtaler til Xperia Z3+. Lyden bliver hurtig for skinger med de indbyggede højtalere.

Men med headset eller ekstern højtaler er lyden rigtig god.

 

Samtalekvalitet

Jeg presser Xperia Z3+ lidt på steder, hvor jeg ved, der kan være problemer med forbindelsen, men oplever det faktisk ikke med Xperia Z3+.

Samtalekvaliteten oplever jeg derfor som værende lidt bedre end jeg normalt er vant til og jeg er i hvert fald meget tilfreds med samtalekvaliteten.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Sony Xperia Z3+ ligger i et prisleje cirka på niveau med Samsung Galaxy S6 (ikke S6 Edge-varianten der er noget dyrere). Lidt billigere er LG G4, der på mange måder matcher Xperia Z3+.

Hvilken af de tre, man bør gå efter lige nu, er lidt op til ens behov. Xperia Z3+ udmærker sig i hvert fald med sindssyg lang batteritid, ved at være vandtæt og ved at have et kamera i top 3 over de bedste kameramobiler. Alene batteritiden får undertegnede til at hælde mest til Xperia Z3+, hvis jeg skulle købe mobil lige nu.

Der følger i øvrigt et udmærket action-kamera med ved køb af Sony Xperia Z3+ til værdi af 1.000 kroner!

Xperia_ActionCam_Z3+_back_front_2

Sony Xperia Z3+ – specifikationer og funktioner

  • Mål: 146 x 72 x 6,9 mm
  • Vægt: 144 gram
  • Mindstepris: Fra cirka 5.300 kroner. Se billigste mindstepris på Sony Xperia Z3+
  • System: Android 5.0
  • Chip: Snapdragon 810, 4 x 1,5 GHz og 4 x 2 Ghz.
  • Skærm: LCD-IPS, 5,2 tommer, 1920 x 1080 pixel, skarphed 424 ppi,
  • RAM: 3 GB
  • Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort, apps kan gemmes på hukommelseskort
  • Batteri: 2.930 mAh. Kan oplade fra 0-60 procent på 30 minutter
  • Standbytid ifølge producenten: 590 timer
  • Taletid ifølge producenten: 17 timer
  • Datahastighed: 300 mbit/s
  • Kamera: 20 megapixel, fotolampe, autofokus, HDR, videooptagelse i 4K
  • Frontkamera: 5 megapixel
  • Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.1, Wi-Fi: 802.11b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

 

For:

  • Skærmen
  • Kameraet
  • Vandtæt

 

Mod:

  • Bloatware

 

Sony Xperia Z3+ – karakter

  • Design & Materiale: 9/10
  • Brugervenlighed: 9/10
  • Batterilevetid: 10/10
  • Skærm: 9/10
  • Kamera: 10/10
  • Hastighed i brugerflade:9 /10
  • Datahastighed: 9/10
  • Spiloplevelse: 8/10
  • Musikkvalitet:7/10
  • Samtalekvalitet: 8/10
  • Samlet karakter: 88 %

anbefaler

 

Se også: Test & bedømmelse af Sony Xperia Z3+
Bedste mindstepris 5.346 kroner ved Telmore
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Sony

 

Alternativer til Sony Xperia Z3+:

 

Samsung Galaxy S6 Edge – virkelig flot skærm, godt kamera og masser af funktionaliteter.

Se også: Test & bedømmelse af Samsung Galaxy S6 Edge
Bedste mindstepris 5.305 kroner ved Callme.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Samsung

 

iPhone 6 – flot design og skærm, brugervenlig, godt kamera

Se også: Test & bedømmelse af iPhone 6
Bedste mindstepris 6.210 ved Telenor.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra Apple

 

LG G4 – fantastisk skærm, godt kamera og cover i ægte læder

Se også: Test & bedømmelse af LG G4
Bedste mindstepris 4.921 kroner ved Call me.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på telefoner fra LG

Sagen er ikke slut

Der blev pustet nyt liv i tematikken. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. Allerede d. 12/5/2015 kørte vi en opfølgning med et indlæg om Så er der serveret: Her er den bedste kameramobil – Læs den her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.