Stor guide: Tidligere topmodeller til lavpris

Man behøver ikke absolut købe den nyeste nye til 5.000 kroner for at få en god smartphone. Vi guider her til tidligere topmodeller, der kostede op mod 5.000 kroner da de kom for 3,6 eller 12 måneder siden og som nu koster mindre end det halve.

Stor guide: Tidligere topmodeller til lavpris

Nokia Lumia 920

Pris i dag: Fra 1.900 kroner.

Pris ved test november 2012: 5.000 kroner

Prisfald i procent: 62 procent

Der er faktisk mange positive ting at fremhæve med Lumia 920. Den er virkelig velbygget, har flot skærm der kan bruges med handsker – ikke dårligt i disse tider – 4G, godt kamera og mange af Nokias egenudviklede apps til blandt andet navigation. Eneste indvending, som man nok vil have, er vægten på 185 gram.

Styresystemet er Windows Phone 8 og det har siden vores test af telefonen tilbage i november 2012 fået rigtig mange nødvendige apps, så det, i hvert fald når det kommer til de mest populære apps, må siges at være på niveau med både iOS og Android.

1.900 kroner for denne telefon og et prisfald på 62 procent gør den til et af de bedste og mest interessante mobilkøb, man kan gøre i dag.

 

Lumia 920

Mål: 130,3 x 70,8 x 10,7 mm

Vægt: 185 gram

Styresystem: Windows Phone 8

Hukommelse: 32 GB, ingen micro-SD-kortplads

Arbejdshukommelse: 1 GB

Maksimal datahastighed: LTE 100 Mbit/s ned, 50 Mbit/s op

Bluetooth: 3.0

Skærm: 4,5 tommer, IPS, 1280 x 720 pixel

Kamera: 8,7 megapixel, autofokus, optisk billedstabilisering

Batteri: 2.000 mAh

GPS: Ja, også Glonass

Læs vores store test af Nokia Lumai 920!

Hent Mobil til tablets helt gratis – og du kan vinde Sony Xperia Z1 til 5.000 kroner!