Supertest: 8 smartphones til lavpris

Meget billigere end supermodellerne, ja, men ikke spor dårlige af den årsag. Du får meget for pengene, hvis du bruger mellem cirka 1.000-1.500 kroner på en ny mobil.

Supertest: 8 smartphones til lavpris

Materialer og kvalitet

Der er egentlig kun en af telefonerne, der skiller sig lidt ud, når det handler om formgivningen. HTC er lykkedes med at føre deres fornemmelse for detaljer fra deres dyrere telefoner ned til lille Desire C. I Desire C er der både fornemmelsen for detaljer, fine og funktionelle materialer og en veltilpasset kombination af alt dette.

Vinder: HTC Desire C

Medie og skærm

I testen har vi kun telefoner med touch-skærm med, og selve grundtanken med en touch-skærm er jo, at man får så meget plads som muligt tilgængelig på skærmen.

Men et fysisk tastatur optager også plads, når du ikke skriver, men med en touch-skærm kan du nøjes med at have tastaturet fremme, når du skriver, og eller bruge hele skærmfladen til for eksempel at afspille et filmklip, surfe eller se på billeder.

Apropos billeder er kameraet selvfølgelig med i bedømmelsen her. Sony Xperia J har en vidunderligt enkel kamerabrugerflade, hvilket gør det ekstra let at tage de fine billeder, som kameraet rent faktisk kan tage, og skærmen viser dem flot.

Vinder. Sony Xperia J

Internet

Hvis mobilen tidligere mest blev brugt til at ringe med, så er apps og adgangen til internet dét vigtigere i dag. Det kræver en hel del af telefonen, og vi ser blandt andet nærmere på webbrowser, e-mailklient og koblingen til forskellige netbaserede tjenester.

Det kan være alt fra Dropbox til Facebook, backuptjenester og chatprogrammer. E-mail og webbrowseren er jo også vigtige funktioner her. I HTC Desire C har HTC ved hjælp af deres brugerflade HTC Sense inkluderet en smart adgang til de fleste internettjenester, du kan forestille dig.

Vinder. HTC Desire C

Ekstrafunktioner

Den måske tydeligste ekstrafunktion, vi støder på, er Nokias inkluderede navigationstjeneste med kort og instruktioner sving for sving. Nokia har jo i høj grad selv pointeret den og den kompetence inden for kort, men faktum er, at den ikke er særligt unik i dag.

Både Android og iOS (selvom der ikke er en iPhone med i denne test) har inkluderede nvaigationstjenester i dag. Fordelen ved Nokias er dog, at man kan downloade kort og bruge dem offline, hvilket er særlig brugbart, når man skal navigere på udlandsrejsen. Nokias mange egne apps, der er at downloade til netop din Nokia-mobil med Windows Phone, uanset om det gælder tilføjelser til kameraet eller smart kontaktoverførsel, løfter også indtrykket.

Vinder: Nokia Lumia 620

Brugeroplevelse

Her handler det frem for alt om brugerflade, altså hvor let det er at bruge telefonens funktioner, med menuer og eventuelle tilpasninger, som producenten har foretaget.

Selvom de fleste af telefonerne i testen har samme styresystem; Android, er der en hel del, der adskiller dem fra hinanden. Sony har gjort et fint stykke arbejde, hvor de har taget oplevelsen fra deres dyrere mobiler og også fået den ind i den billigere Xperia J på en tilfredsstillende måde.

Vinder: Sony Xperia J

Værdi for pengene

Det er tydeligt, at et par hundrede oveni prisen i denne prisklasse kan gøre meget, og når man sammenligner telefonerne i testen, ses det klart. De priser, vi har angivet til hver telefon, er nypris, der gælder i dag.

Telefonerne har jo et forskelligt antal måneder på bagen, og eftersom prisen på telefoner har en tendens til at falde efter et stykke sig, ser vi på forholdet mellem funktion og prisen i dag i denne kategori. At ZTE Blade 3 med sin skærm kun koster fra omkring 1.300 kroner er flot, men alligevel synes vi, at HTC Desire C til en pris omkring 900 kroner leverer så mange af de samme ting plus lidt mere, at den vinder denne kategori. Dog synd, at kameraet ikke er af samme klasse.

Vinder: HTC Desire C

Mere nyt i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Redaktionen kunne ikke slippe historien. 10/1/2013 vinklede vi sagen videre med artiklen om Duel: iPad mini vs. Nexus 7 – Læs her. Seneste nyheder om Internet finder du her..