Supertest: Xperia Z2, HTC One, Galaxy S5 og iPhone 5s
Sony Xperia Z2
Den første telefon i testen er også den største rent fysisk. Sony Xperia Z2 er meget lig forgængeren Z1, men har et mere rundet design. Telefonen er bygget til at kunne tåle støv og fugt.
Selvom der ikke er mulighed for at teste påstanden om, at telefonen kan holde til at blive sænket en meter ned i vandet, er der i hvert fald ikke nogen problemer med at tage den med i bad. Altså ingen problemer med at tage telefonen med på en våd spadseretur i skoven eller på en svedig løbetur, hvis du vil.
En aluminiumsramme og glasplade på bagsiden giver en luksuriøs fornemmelse af konstruktionen af telefonen, selvom glaspladen har en tendens til at blive klistret til af fingeraftryk efter et stykke tid.
På den ene side af enheden finder vi strøm- og volumenknapper samt en knap til at aktivere og tage billeder med kameraet. At starte kamera-appen tager kun et lille sekund. Kameraet i Sony Z2 er værd at give et kapitel for sig, og præcis som forgængeren er det absolut i topklasse. Exmor-sensoren tager billeder med op til 20.7 megapixel opløsning.
Desuden kan det optage video i 4K-opløsning. Der er mange medfølgende funktioner til kameraet, og ud over 4K-optagelse er der blandt andet mulighed for at optage film med et højt antal billeder per sekund, hvilket gør, at afspilningen af det optagede materiale kan foregå i slow motion.
En anden spændende funktion er, at man kan filme i HDR, hvilket gør, at man kan få bedre dynamisk omfang på billederne i filmene, end det ellers er muligt. Værd at nævne er også augmented reality-funktionen, der gør, at du kan få virtuelt besøg af dinosaurusser og andet i dine filmklip; en sjov bonusfunktion for især børnene.
Den minimale størrelse til trods giver den indbyggede fotolampe et stærkt lys, og hele generelt er kameraet rigtig godt til at tage gode billeder, selv under svære lysforhold. Et irriterende men er dog, at telefonen har en tendens til at blive meget varm, når man bruger kameraet til 4K-optagelse.
Det er næsten sådan, at den brænder i lommen efter en test af de forskellige funktioner, der er til filmoptagelse.
En anden spændende funktion er, at man kan filme i HDR, hvilket gør, at man kan få bedre dynamisk omfang på billederne i filmene, end det ellers er muligt.
Når det gælder multimediefunktionerne i øvrigt, udmærker Sony Z2 sig også ved at have indbygget understøttelse af støjreducering. Har du prøvet et par høretelefoner med støjreduktion, har du ikke lyst til at skifte tilbage til nogle almindelige.
Trods hypet reklame for lydfunktionerne, hvor man i en massiv markedsføringsreklame endda tilbyder køberne af telefonen Michael Jacksons nye posthume album, er det lidt af en skuffelse, når det står klart, at det headset, der følger med telefonen, ikke understøtter støjreduktion.
Skærmen på Sony Xperia Z2 måler 5,2 tommer og giver rigtig god sværte og farver. Derimod har skærmen det svært sammenlignet med for eksempel Samsung Galaxy S5 og iPhone, når det gælder læsbarheden udendørs i stærkt sollys.
Blandt indstillingerne af skærmen er der mulighed for at slå en handskefunktion til, der gør, at touch-skærmen bliver ekstra følsom og kan bruges, uden at du behøver tage handsker af, når du bruger telefonen udenfor i koldt vejr. Der er også en funktion til at aktivere telefonen ved, at du banker direkte på skærmen.
Indeni sidder en quad core Qualcomm-processor og 3 GB RAM, men sammenlignet med Samsung Galaxy s5 og HTC One M8 præsterer telefonen noget dårligere i benchmarkværktøjet Geekbench. Den er dog ikke den langsomste, den tvivlsomme ære får i stedet iPhone 5S. Benchmark-pointene siger dog meget lidt om den faktiske oplevelse af, hvor hurtig telefonen er at bruge.
Batterikapaciteten i Z2 er forbedret med 200 mAh til 3200 mAh sammenlignet med forgængeren Z1. Med en særlig strømsparefunktion kan man bruge telefonen længere uden at skulle lade den op, hvilket dog indebærer, at man må give afkald på funktionalitet.
Kamera-appen starter for eksempel næsten øjeblikkeligt, når man trykker på kameraknappen, og trods et generøst antal forinstallerede skrivebords-widgets, føles Z2 aldrig sløv eller træg, når vi bladrer rundt i menuer, skifter mellem apps eller scroller mellem skærmbillederne.
Batterikapaciteten i Z2 er forbedret med 200 mAh til 3200 mAh sammenlignet med forgængeren Z1. Med en særlig strømsparefunktion kan man bruge telefonen længere uden at skulle lade den op, hvilket dog indebærer, at man må give afkald på funktionalitet. Når strømsparefunktionen er slået til, forhindres blandt andet apps i at hente data, når skærmen ikke er tændt. Hvis det ønskes, kan man dog indstille, at udvalgte apps kan hente data, selvom strømsparefunktionen er slået til.
I det hele taget føles Sony Z2 som en af de mest velbyggede og funktionsrige mobiler, vi har set hidtil. Kameraet er i verdensklasse, og Sony har virkelig ikke sparet på krudtet, når det gælder funktionerne til stilbilleder og videooptagelse. Det eneste minus i bogen er de tidligere nævnte varmeproblemer, der sikkert ikke er særligt sunde for telefonen i almenhed og batteriet i særdeleshed.
For:
God konstruktion
Vandtæt og støvtæt
Kameraet taget rigtigt gode billeder
Imod:
Bliver varm ved 4K-optagelse
Skærmen er mindre god i stærkt sollys