Test af Motorola Moto Z2 Force – den kan noget de andre ikke kan

Motorola Moto Z2 Force er den nyeste topmobil fra Motorola, der med Moto Mods skiller sig ud fra konkurrenterne. Læs vores test af den nye mobil.

Test af Motorola Moto Z2 Force – den kan noget de andre ikke kan

Motorola Moto Z2 Force er Motorolas nyeste topmobil med godt format, godt kamera, fin battertid og mulighed for de særlige Moto Mods, der kan puste endnu mere liv i telefonen. Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force.

Motorola er for alvor ved at stemple ind på det danske smartphone-marked igen. Tidligere var fokus på Lenovo-brandet, men nu satser Motorola hundred procent på at køre Motorola-brandet i stilling, hvilket giver god mening, da Motorola stadig er i folks bevidsthed som mobilproducent. Motorola er kommet med flere nye og udmærkede telefoner, særligt til prisen, og deres nyeste topmodel er Moto Z2 Force med top-specifikationer, men også en pris, der sætter den i samme priskategori som for eksempel Samsung Galaxy S8 og Huawei Mate 10 Pro.

Læs vores test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force.

 

Motorola Moto Z2 Force – bedømmelse

Design & Materiale: 9/10
Brugervenlighed: 9/10
Batterilevetid: 8/10
Skærm: 9/10
Kamera: 9/10
Hastighed i brugerflade: 10/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 9/10
Musikkvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 85/100

mobil topkarakter logo

Se også: Bedste pris for Motorola Moto Z2 Force

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force herunder. Men først nogle billeder inden vores store test.

motorola moto z2 force test design motorola moto z2 force test design motorola moto z2 force test design motorola moto z2 force test design

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force

Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force, hvor vi som sædvanlig ser nærmere på 10 af de vigtigste punkter på en mobil for at fælde dom over den.

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – design

Moto Z2 Force overrasker ved at være så let som den er – 142 gram for en mobil som denne er ikke meget. Den er samtidig tynd og glider fint ned i lommen. Telefonen er dog ganske galt, så det er med at sætte det bagside cover på, der følger med.

Set forfra har Moto Z2 Force et design, der er klassisk for mobiltelefoner og der er ikke tale om en edge-to-edge skærm. På bagsiden finder vi også den del, hvor de såkaldte Moto Mods kan kobles fast. Knapperne på siden til tænd/sluk og volumen er små, men gode at bruge. Fingeraftryksscanneren sidder nederst på telefonen.

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Brugervenlighed

Motorola slår sig op på, at deres telefoner er stock Android – altså ren Android stort set uden tilføjelser. Det er for så vidt korrekt. Der er dog nogle egne tilføjelser, der hedder Moto Actions, hvor man med håndbevægelser kan aktivere bestemte funktioner. Vrider man håndleddet hurtig to gange med telefonen i hånden, starter kameraet hurtig og to hurtige hak med telefonen tænder lommelygten.

Smartere er det nu, at man kan stoppe opkaldslyden, når man tager telefonen op. Det er ikke en unik funktion for telefonen eller Motorola, men den er stadig brugbar.

Moto Display giver mulighed for diskret at få vist meddelelser på skærmen og automatisk indstilling af skærmfarven om natten og med Moto Voice kan man tale til telefonen og styre den med stemmekommandoer.

Fingeraftryksscanneren sidder på fronten og reagerer meget hurtig, når man vil låse op med fingeren. Brugerfladen er ellers Android 7.1 og den er ganske lige til at komme i gang med. Der findes en del af de omtalte Moto Mods til Z2 Force – det er tilbehør, der let og hurtigt kan kobles på telefonen, så man kan få mere ud af den.

Det drejer sig blandt andet om en gamerpad, ekstra batteri og en højtaler. De fungerer faktisk meget fint og kan give det ekstra pift til telefonen, som man måske savner alt efter ens krav og behov til telefonen. Moto Mods’ene sættes ganske enkelt bare på telefonens bagside via den pin-connector, der er nederst på bagsiden af telefonen og så aktiveres de helt af sig selv, når man vil bruge dem.

motorola moto z2 force test design

Se også: Telefoner der er lette at bruge

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Batterilevetid

Et batteri på 2.730 mAh er ikke godt på papiret, men i praksis er det faktisk godkendt. Batteriet holder til sengetid tidlig på aftenen og det er i orden. Jeg oplever ikke at have 15-20 procent batteritid tilbage ved sengetid som på andre topmodeller, men særligt med tanke på, hvor tynd Moto Z2 Force er, er batteritiden bedre end forventet.

Telefonen ganske hurtig om at lade op med quick charge, så det er en god idé lige at give den 30 minutters opladning sidst på dagen på kontoret eller hvor man nu opholder sig i løbet af dagen.

Se også: Mobiltelefoner med bedst batteritid

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Skærm

5,5 tommer er næsten ved at være småt, i hvert fald sammenlignet med de nyeste telefoner, hvor 6 tommer er standarden. 5,5 tommer er dog en rigtig god størrelse og med 2K-opløsning og P-OLED får man en rigtig skarp skærm og lækre farver.

Skærmen reagerer hurtigt og præcist på tryk og når man scroller.

Skærmen er lavet af noget særligt materiale, der gør den ekstremt hårdfør over for fald og slag. Vi har tabt den 5 gange lige efter hinanden i forskellig højde – sidste forsøg fra så højt oppe fra som jeg kunne nå med min arm uden den tog skade. Dog er den ikke særlig hårdfør over for ridser, for eksempel hvis den ligger i lommen med en nøgle.

Se også: Sammenlign mobiltelefoner med de bedste og største skærme

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Hastighed i brugerflade

Egentlig troede jeg, at 64 GB hukommelse var kombineret med 4GB RAM, mens man skulle have 128 GB versionen for at få 6 GB RAM – den telefon, jeg har til test, kommer med 64 GB hukommelse og 6 GB RAM. Samtidig er det Snapdragon 835, der sidder i telefonen og kombineret med ren Android, er der fart over feltet, når jeg bevæger mig rundt i telefonen.

Apps og tunge spil åbner hurtigt og der er ingen problemer med at afvikle tunge spil.

Se også; Mobiltelefoner med hurtig brugerflade

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Kamera

Der sidder et dual kamera på 12 megapixel på Moto Z2 Force og de har begge en blænde på F/2.0. Kameraet mangler optisk billedstabilisering,men har laser og fase detektionsfokus, HDR og andre kamera-specifikationer man forventer i en topmodel.

Frontkameraet til selfies er på 5 megapixel med blænde på F/2.2 og videokameraet kan optage video i 4K.

Herunder kan du se billeder skudt med Motorola Moto Z2 Force.

 

Motorola Moto Z2 Force – test af kamera: Klassisk landskabsbillede. Fin skarphed på billedet og farver gengives korrekt.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force landskab

 

Motorola Moto Z2 Force – test af kamera: Makrobillede. Det er muligt at justere, hvor meget sløring man vil have på billedet og dual kameraet fungerer godt med god sløring af baggrunden og fin skarphed af produktet i forgrunden.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force makro

 

Motorola Moto Z2 Force – test af kamera:  Taget i meget mørkt rum uden brug af fotolys. Er det meget mørkt klarer Z2 Force sig dårligt som forventet, da blændetallet ikke er særlig lavt. Kameraet tager ikke så meget lys ind som de absolutte topmodeller gør.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force mørke uden fotolys

 

Motorola Moto Z2 Force – test af kamera: Taget i meget mørkt rum med brug af fotolys. I mørke med brug af fotolys tager Moto Z2 Force udmærkede billeder. Den skyder lyset godt af og lyser billedet fint op.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force mørke med fotolys

 

Motorola Moto Z2 Force – test af kamera: Portræt. Sløringen er fin i baggrunden, men ansigtet er noget mørkt.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force portræt

 

Motorola Moto Z2 Force  – test af kamera: Selfie. Til selfies er Moto Z2 Force forbavsende god. Fin skarphed og korrekte farver.

test og anmeldelse kamera af motorola moto z2 force selfie

Se også: De bedste kameramobiler

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Datahastighed

1 Gbit/s med 4G er naturligvis overkill for alle i dag – ingen af de danske teleselskaber understøtter så hurtig 4G. Men når de gør, så har man altså en mobil, der kan downloade ekstremt store filer ekstremt hurtigt. Der går nok et par år, inden vi når den slags 4G-hastigheder.

Se også: Hurtige 4G mobiler

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Spil

Kombinationen med stor skærm og kraftigt motor (processor og RAM) gør Moto Z2 Force til en udmærket spillemaskine og den fungerer godt til både simple og avancerede og grafisk tunge spil. Spiller man meget, bør man kaste sig over en batteripack til telefonen, da den ellers hurtigt løber tør for batteri.

Se også: Bedste mobil til spil

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Musikkvalitet

Den indbyggede højtaler er ikke prangende på Z2 Force, men der er mulighed for at benytte sig af Moto Mods til at give bedre lyd med højtaler, der kan kobles på telefonen. Sådan en sag koster fra cirka 700 kroner, hvilket er en ret høj pris, hvis man skulle give det samme for en almindelig bluetooth-højtaler. Man kan i hvert fald få en rigtig god bluetooth højtaler for 700 kroner.

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Samtalekvalitet

Til samtaler oplever jeg fin kvalitet og stabil forbindelse og lyden er fin klar.

Se også: Mobiltelefoner med god antenne

 

Test og anmeldelse af Motorola Moto Z2 Force – Pris

Motorola Moto Z2 Force har en pris fra cirka 6.000 kroner. Se de bedste priser for Motorola Moto Z2 Force.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Motorola Moto Z2 Force er den bedste Motorola-mobil på markedet og også den mest interessante med muligheden for at benytte sig af de såkaldte Moto Mods, der giver mulighed for at få mere ud af mobilen.  Som telefon i sig selv er Moto Z2 Force også rigtig god, men til 6.000 kroner kommer den til at dyste med meget konkurrencedygtige telefoner.

Moto Mods er en fin mulighed for at give telefonen mere praktisk værdi i forhold til, hvad man gerne vil bruge den til – de er meget praktiske og lette at bruge, men de kan virke lidt dyre.

 

For

  • Meget hårdfør skærm
  • Udvidelse med Moto Mods
  • Tynd

 

Mod

  • Batterikapaciteten
  • Kun vanddryp-afvisende

 

Motorola Moto Z2 Force – specifikationer og funktioner

Mål: 155,8 x 76 x 6,1 mm
Vægt: 143 gram
System: Android 7.1 (bør være blandt de første til at få Android 8.0)
Processor: Snapdragon 835, Octa core (4 x 2.35 GHz  + 4 x 1.9 GHz
Skærm: 5,5 tommer, P-OLED, 2560 x 1440 (521ppi), Brudsikker
RAM: 4/6 GB RAM
Hukommelse: 64GB / 128 GB + plads til hukommelseskort op til 256 GB
Batteri: 2.730 mAh, lynopladning
Datahastighed: 1 Gbit/s (4G)
Kamera: Dual kamera på 12 megapixel, blænde F/2.0, laserautofokus, HDR.
Frontkamera: 5 megapixel, blænde f/2.2
Video: 4K
Bluetooth: 5.0
GPS: Ja
FM-radio: Nej
NFC: Ja
Fingeraftryksscanner: Ja

Se også: Test af Motorola Moto Z2 Force