Test: Leagoo Lead – Kinesisk gigantmobil til minipris
Phablets, mobilverdens svar på luksuslinere eller 250-gramsbrugere med ekstra af det hele, har længe været en del af den eksklusive top inden for mobiler, der kaldes ”premiumtelefoner”.
I praksis har det betydet, at forbrugeren har måttet være rede til at bruge adskillige tusind kroner på en telefon med kæmpeskærm. Det vil det nye kinesiske mærke Leagoo lave om på.
5,5-tommeren Lead 1 udgør kronjuvelen i producentens arsenal, når de nu satser på at komme ind på det nordiske marked. Præcis som lillesøstrene Lead 2 og Lead 3S har kæmpen en mildest talt appetitvækkende prisseddel – i dette tilfælde omkring 1.300 kroner.
Dårlig benchmark
Med en sådan pris må man spare på en del luksus, men Lead 1 er alligevel en helt okay mobil rent ydeevnemæssigt. Chippen fra Medietek har fire Cortex A4-processorkerner på 1,3 GHz og grafikdelen Mali-400. Ram-hukommelsen ligger på 1 GB, og når vi kører vores benchmarktest, kan det hurtigt mærkes, at Lead 1 halter efter sammenlignet med det fleste andre phablets.
Men ærlig talt spiller det en mindre rolle for de fleste brugere. En så stor mobil er tænkt at skulle bruges til surfing og filmvisning – hvilket Lead 1 klarer fint. Spil er også oplagt med så stor en skærm, men den kommer lidt til kort, når det gælder de store og grafisk flotte spil.
En anden ting, der gør mobilen unik, udover prisen, er, at den har plads til to sim-kort. Begge 3G-kortene kan være tilsluttet samtidig, hvilket er rigtig praktisk.
Læs guides og test af mobiltelefoner med Android.
Hverken 4G eller hurtig Wi-Fi
Lead 1 har ikke 4G eller Wi-Fi-protokollen 802.11ac til superhurtig surfing derhjemme, men det kan man næppe forvente af en ny mobil til godt 1.300 kroner. Med ombord er i stedet understøttelse af blandt andet Wi-Fi b/g/n, Bluetooth 4.0 og microUSB 2.0.
Skærmen er et IPS LCD-panel med HD-opløsning, det vil sige 1280 x 720 pixel. Det kan virke som lige lidt nok, og jo – dem, der ser nøje efter, kan se enkelte pixel. Men, igen: dette er en phablet for en brøkdel af, hvad for eksempel Samsungs topmodeller koster. Det betyder en del kompromisser, men i det store hele er skærmen rigtigt fin med klart godkendt farvegengivelse og en stor betragtningsvinkel.
Lysstyrken måtte dog gerne have været lidt stærkere, da skærmen virker lidt mørk i for eksempel direkte sollys.
Forvent ikke gode billeder
Lead 1 har også måtte gå på kompromis, når det gælder kameraet. På papiret imponerer mobilen med en 13 megapixel, der kan filme i HD-kvalitet. Men forvent ikke en fantastisk billedkvalitet med Lead 1. Kameraet har HDR-teknik, men farverne bliver ofte noget matte, og vi kan se en hel del støj i mørkere partier.
Sensoren har også problemer med at håndtere modlys og hurtige overgange fra lyse til dårligt oplyste omgivelser, når man filmer. Den største ulempe er dog den langsomme autofokus, hvilket gør, at billederne ofte får en del unødvendige rystelser. På plussiden ligger kamera-appen, der både har et godt udbud af indstillingsmuligheder og starter rigtig hurtigt. Det gør, at man ikke behøver vente særlig længe, inden man kan tage et billede.
Okay byggekvalitet
Billige mobiler får ofte kritik for at være plastikagtige. Trods den lave pris giver Lead 1 et robust indtryk. Kortsiderne er lavet i hårdere plast, og højre og venstre langside er dækket af noget, der ligner aluminiumlister. Telefonens fysiske knapper, on/off samt kontrol af volumen, er også lavet i det samme metal, og er placeret relativt højt oppe på telefonens højre og venstre side.
Telefonen har tre kapacitive knapper – menu, hjem og tilbage – der lyser op, når man placerer fingrene på fladen under skærmen.
Med sine mål på 76,6 x 155, 7 x 6,9 millimeter er Lead lidt tyndere, men noget større end Samsung Galaxy Note 4. Telefonen har et firkantet design med tydeligt rundede hjørner, der minder en del om tidlige varianter af Sonys flagskib Xperia Z. Er du uvant med phablets, vil du nok synes, at telefonen er meget stor, og at den er svær at bruge med én hånd. Men det er fascinerende, hvor hurtigt man vænner sig til den store skærmflade.
Ren Android
Lead 1 leveres med Android 4.4.2 Kitkat. Det er ikke det nyeste fra Google, men heller ikke en oldnordisk version af styresystemet. Leagoos brugerflade er ren uden en masse krusseduller, enkelt at lære og forholdsvis rapt.
Med fra start er der en række apps installeret – for eksempel videoredigeringsværktøjet Movie Studio og GO Keyboard, der bruges til at tilpasse tastaturet på den store telefon.
Systemet kan ikke prale af nogen specialfunktioner, der er med for at kunne drage nytte af den store skærm. Den leveres heller ikke med en pen. Leagoo kan dog tilbyde et flot cover i et lækkert materiale, der minder om tekstil, noget der altså beskytter både forside og bagside på telefonen.
På fronten er der desuden et vindue, hvor du kan se klokken og notificeringer om nye beskeder uden at skulle åbne coveret.
Se også: Find billig mobilabonnement.
Svagt batteri
Store mobiler er blevet kendt for at have fantastiske batteritider, men Lead 1 er desværre en stor skuffelse på det punkt. Telefonens batteri har en kapacitet på 2.200 mAh, hvilket er fedtet, også sammenlignet med Note 1 fra 2011 (med 2.500 mAh-batteri).
Lead 1 lander på tre timer og fem minutter i vores videotest, hvilket virkelig er et bundresultat. De fleste skal nok ikke bruge telefonen til at streame video i flere timer ad gangen, men selv når vi lader telefonen hvile i et stykke tid, er det svært at få mere end en dags brug ud af den.
Det er rigtig ærgerligt, for en 5,5 tommer skærm er som skabt til medie.
Dem, der er klar til at skulle lade den op i løbet af dagen, får næsten latterligt meget Android-mobil til en rekordlav pris. Men man skal være klar over, at flere vigtige punkter for en mobil i dag, ikke lever op til det, man forventer. 1.300 kroner lyder ikke af så meget, men det er stadig 1.300 kroner – og penge jeg nok hellere vil forsøge at finde flere af og så købe en bedre topmodel.
Fakta
Mål: 76,6 x 155,7 x 6,9mm
Vægt: 145 gram
Styresystem: Android 4.4.2
Taletid: Ingen oplysninger
Standbytid: Ingen oplysninger
Batterikapacitet: 2.200 mAh
Hukommelse: 8 GB intern, plads til hukommelseskort
RAM: 1 GB
Processor: MTK6582 Cortex A7, 1,3 GHz, quad core
Maksimal hastighed mobildata: 14,4 Mbit/s ned, 7,2 Mbit/s op
Bluetooth: 3.0
Skærm: 5,5 tommer, IPS LCD, 1280 x 720 pixel
Kamera: 13 megapixel, fotolampe, autofokus. Videooptagelse i op til HD 1920 x 1080 pixel, kamera foran på 5 megapixel
Navigering: GPS samt Google Maps
Pris: ca. 1300 kr
12 hurtige
4G
NFC
8 core processor
X FM-radio
X Fotolampe
Trådløs opladning
X HD-videooptagelse
Full HD-skærm
Kameraknap
X Hukommelseskortplads
Vandtæt
X Videosamtalekamera
2nd opinion
Erik Mørner: De største problemer er vel skærmen, manglen på 3G og den svage batteritid, men med tanke på prisen er Lead 1 alligevel imponerende meget telefon for pengene.
Batteriets videotid: 3 timer 05 minutter
Spørgsmål og svar
8 GB hukommelse er ikke meget. Kan den udvides?
Absolut. Man kan tilslutte hukommelseskort af microSD-typen.
Det er en ret stor mobil. Er den tung?
Slet ikke. Lead 1 er en af de letteste kæmpemobiler med en vægt på 145 gram. Både Galaxy Note 4 og iPhone 6 Plus er betydeligt tungere med henholdsvis 176 og 172 gram.
Hvordan er det med opdateringer?
Telefonen kommer med Android 4.4.2, og på nuværende tidspunkt er der ingen oplysninger om, hvorvidt den vil blive opdateret.
Plus
Prisen
Ren, flot brugerflade
Minus
Ussel batteritid
Kameraet
Et alternativ:
Mere ydeevne
Det er svært at finde en billigere phablet end Lead 1. Men er du parat til at bruge små tusinde kroner mere, kan du få en Sony Xperia Ultra, en telefon med en skærm på 6,4 tommer, skarpere ydeevne og vandtæt.
Karakter
Telefoni & data 6/10
Multimedie 6/10
System & programmer 7/10
Brugeroplevelse 5/10
Materiale og kvalitet 7/10
Total: 62