Test LG Optimus Vu – for spøjs en Android

LG udfordrer Samsung Galaxy Note med en egen udgave af hybriden mellem mobil og tablet. Men de gør det på deres helt egen måde.

Test LG Optimus Vu – for spøjs en Android

Samsung lykkedes virkelig godt med Galaxy Note-modellerne, selvom de ikke selv lod til at regne med det fra starten. Kæmpetelefonen, der var ophav til begrebet ”Phablet”, altså en sammensmeltning af ordene phone og tablet, solgte som varmt brød og er blevet en af selskabets helt store succeser.

Her for et par måneder siden kom så efterfølgeren, Galaxy Note 2, og selvfølgelig vil landsmændene LG ikke lade Samsung få alt rampelyset i denne nye niche. LG Optimus Vu er, på både godt og ondt, noget af det underligste, vi har testet, når det kommer til Android-telefoner.

Meget af det underlige findes i formen. Til forskel fra Note er skærmen i 4:3-format, hvilket gør den meget bred og yderst vanskelig overhovedet at forsøge at bruge med én hånd.

Netop formatet skal være for, at brugeren kan læse bøger mere bekvemt, og størrelsen på fem tommer gør, at det siger sig selv, at Vu ikke er tænkt at skulle bruges med én hånd.

Pen uden pen

I stedet følger en pen med til Vu, præcis som der gjorde til Galaxy Note. En bestemt lomme til pennen er der dog ikke, den er helt separeret fra mobilen, noget, der desværre gør det let at miste den.

Manglen på lomme til pennen har sin forklaring i, at du kan bruge en hvilken som helst smartphone-tilpasset pen. Til forskel fra Note er Vu nemlig ikke udstyret med et specielt lag på skærmen tilpasset skitsepenne.

optimus vu

Hvor Note havde et lag på skærmen signeret Wacom for at få meget større præcision i pennen, end en almindelig kapacitiv pen nogensinde ville få, sidder der en helt almindelig touch-skærm i Vu.

Det gør, at du næppe kommer til at tegne særlig meget med Vu. At skrive noter fungerer men er præcis lige så usmidigt som på en hvilken som helst anden smartphone.

Oven på telefonen sidder en dedikeret knap til at tage screendumps, som du derefter kan tegne på. Funktionen virker fornuftig, når det handler om at markere noget på et kort, men meget mere brugsfunktion end det har vi svært ved at finde.

Netop dér falder ideen med Vu noget til gulvet, eftersom den åbenbart er tiltænkt at tegne på, men den gør det ikke bedre end nogen anden telefon, der desuden er mere ergonomisk at holde.

LG lader til på en eller anden måde også selv at have indset det, eftersom notesbogen, billederne skal gemmes i, også er kommet til mange andre af selskabets telefoner.

Tilbage er altså en meget stor telefon, men er det nok? Faktisk både ja og nej.