Tips og tricks: Sådan sparer du på batteriet i din smartphone
De fleste smartphones, der bliver brugt løbende i løbet af dagen, har behov for at blive opladet, når man lægger sig til at sove.
Men der er metoder til at spare på batteriet, så du ikke ængstelig behøver at holde øje med, om din smartphone nu også kan holde strøm til efter aftensmaden.
Husk at slukke for funktioner, du ikke bruger. Det kan være Wi-Fi, som du ikke har behov for at have aktiveret på farten. Det samme gælder bluetooth. Har du behov for at tænde GPS’en på farten, så husk at slukke for den, så snart du ikke har brug for den mere. GPS’en suger meget strøm.
Slå auto-synkronisering fra, hvis det ikke er strengt nødvendigt at modtage mail og Facebook-beskeder med det samme. Hold i øvrigt generelt igen med at have widgets på telefonen, der kræver konstant opkobling for at fungere. De kræver meget strøm.
De fleste nyere telefoner kommer med en strømsparefunktion og det kan være rigtig smart at sætte sig ind i, hvordan den fungerer og hvad man kan med den. Her kan man for eksempel sætte den til automatisk at slå specielt strømslugende funktioner fra på bestemte tidspunkter og man kan også se, hvad det egentlig er, der sluger strøm på mobilen.
Sæt skærmen til automatisk at tilpasse sig omgivelserne, så den ikke bare fyrer løs på max styrke dagen lang. Du bør også sætte tiden for, hvor lang tid der må gå, inden skærmen går i standby, når du ikke bruger den. Jo kortere tid desto bedre.
Vælg en mørk baggrund som wall paper. Jo sortere baggrund desto mindre batteri skal skærmen bruge.
Stor test: Super og super billig smartphone til nybegynderen
Du kan vælge at holde igen med at bruge kameraet, specielt hvis blitzen skal tages i brug. Den suger en del strøm. Det samme gælder Wi-Fi hotspot-funktionen. Er du i batterinød, så er det dumt at koble computeren eller tabletten op til nettet via din smartphone.
Gider du ikke gå på kompromis ved at slukke for telefonens mange funktioner, mens bare ønsker at bruge den for fuld udblæsning hele tiden – vi forstår dig godt hvis du gør – så køb enten et ekstra batteri eller en batteribank, så du kan lade op på farten. Man kan finde batteribanke, der kan oplade mobilen flere gange.
Vi bruger selv en sådan meget, når vi går eller cykler. Så er det bare med at sætte batteribanken i mobilen, og så er den frisk og klar til alverdens udskejelser, når man har lyst. Så er det bare lige med at huske at oplade batteribanken…
Glem iOS, Android og Windows Phone – her er fremtidens styresystemer