Tips og tricks til Android

Denne gang har vi mere om smarte funktioner i Android Jelly Bean 4.2. Alle funktioner er testet på en Google Nexus 4.

Tips og tricks til Android

Tofingermanøvren

Sværhedsgrad: Let

Vil man komme ind i de lynindstillinger, der er bag ikonet i det øvre højre hjørne, når man åbner notificeringsmenuen, uden rent faktisk at åbne menuen, kan man gøre det ved at trække to fingre ned over skærmen. Så havner du direkte i lynindstillingerne.

 

Uret

Sværhedsgrad: Let

Når vi nu er ved notificeringsmenuen. Klikker du på uret, der er i det øvre venstre hjørne, bliver du sluset til indstillinger af dato og tid.

 

Udvid og komprimer

Sværhedsgrad: Let

Når du for eksempel har modtaget en ny e-mail eller har taget et screenshot, kan du se yderligere information direkte i notificeringslisten. Træk blot ned med fingeren, så kan du se yderligere information, hvis der er nogen. Du kan trække med fingeren over alle notificeringer, og så vil ”de ramte” åbnes. Vil du lukke eller komprimere en udvidet notifikation, sætter du fingeren på den og trækker lidt ned, inden du, uden at fjerne fingeren, trækker opad.

 

Jelly Bean drømmer

Sværhedsgrad: Middel

Det her trick er også et såkaldt påskeæg. Gå til indstillinger om telefonen og scroll ned til linjen, hvor der står Android-version. Klik på den flere gange kontinuerligt, så ser du ”Jelly Bean-påskeægget” og har desuden låst op for et nyt ”Dagdrømmer” alternativ, som du finder under visning/dagdrømmer.

 

Hvad betyder ikonerne?

Sværhedsgrad: Let

Visse apps har ikke de mest pædagogiske ikoner, hvilket kan gøre det svært at vide hvilken funktion, der gemmer sig bag dem. Man kan jo prøve sig frem, men det er en relativt frustrerende og tidskrævende metode. Et enklere alternativ er helt enkelt at trykke og holde fingeren nede over knappen, så kommer den en lille forklarende tekst-pop up, der fortæller, hvilken funktion knappen har.

 

Læs alt om Android her.

 

Se det originale billede

Sværhedsgrad: Let

Der er en enkel metode til at se, hvordan det originale billede ser ud, mens man redigerer et billede i ”galleriet”. Det er særlig brugbart, når du lægger filtre på. Alt, du behøver at gøre, er at trække fingeren oppefra og ned over billedet, så dukker originalen op. Trækker du fingeren langsomt ned over, kan du desuden både se en del af originalen og en del, der viser, hvad filteret gør.

 

Endelig en ordentlig equalizer

Sværhedsgrad: Let

At kunne gå i detaljer og pille ved lydbilledet har desværre ikke været muligt uden at downloade tredjeparts-apps. I Jelly Bean kan man endelig gøre det, selvom det skal siges, at det kun påvirker musikafspilningen.

Åbn en musikfil i systemets musikafspiller, vælg ”indstillinger” og derefter ”Equalizer”, så er det bare at gå i gang med de manuelle indstillinger. Her kan du også vælge blandt en række forinstallerede genrer.