Tips og tricks til Android
Gør en valgfri sang til ringetone
Appen Ringdroid har eksisteret siden 2008 og giver dig en enkel måde til at gøre en valgfri sang til en påmindelseslyd, SMS- eller ringetone. Appen er i sig selv meget enkel, og når du starter den, får du en liste over de lydfiler, den finder på din telefon.
Det her bygger altså på, at du har filerne gemt på din telefon, og at appen derefter beskærer og gemmer filerne i det rette format. Når du klikker på en lydfil, får du hele sangens lydkurve frem og kan helt enkelt vælge hvilken kort del af den, du vil bruge. Når det er gjort, klikker du på gem-ikonet og vælger hvilken type tone, det er.
Hvis du vil, kan appen, når du har gemt lydbidden, også angive den som ringetone til en specifik kontakt i din adressebog, eller til alle indkommende samtaler
Spar data med Chrome
Du finder denne mulighed i Indstillinger > Avanceret > Admin af båndbredde. Her kan du vælge, at Google henter de sider, du besøger, til Googles servere først, hvor de komprimeres og først derefter sendes i deres komprimerede form til din telefon. Det skal altså gøre, at du kan surfe betydeligt mere uden at sløse med abonnementet eller kortets datamængde. Når vi har testet det, er det lykkedes Google at mindske dataforbruget med op til 50 procent.
Bedste Android mobiler – se pris!
Slip for annoncerne, når du surfer
Med et enkelt trick kan du slippe for at se annoncer, når du surfer med mobilens webbrowser. I computeren finder du funktionen Adblock, som du kan downloade i form at et instick-program til webbrowseren. Heldigvis findes samme funktion også til Android, og her har den potentiale til endnu mere nytte.
Appen, du skal bruge, hedder Adblock Plus for Android, men den app har Google valgt at fjerne fra appbutikken, så for at installere den, skal du først downloade appen fra app-udviklerens egen hjemmeside.
1. Eftersom appen skal downloades fra en anden kilde end Google Play, skal du først tillade app-installationer fra ukendte kilder i telefonens indstillinger. Du finder den afkrydsningsboks i tellefonens Indstillinger under Sikkerhed eller Apps, alt efter hvilken telefon du har. Når det er gjort, er vi klar til at downloade appen.
2. For at installere appen skal du skrive følgende adresse i mobilens webbrowser: adblockplus.org/en/android-install Der finder du en stort Download-knap, og når du trykker på den, hentes filen med endelsen .apk ned til telefonen. Advarslen, du kan få, om at filen kan være skadelig kode, skal du ikke bekymre dig om. Den downloadede fil finder du i mappen til downloadede filer og ved at klikke på den installerer du appen på telefonen. Har din telefon ikke en filhåndtering, må du først downloade sådan en, for eksempel den gratis app Astro File Manager.
3. Når appen er installeret, skal du starte den, og for at annonceblokeringen skal fungere, skal du også aktivere en netværksindstilling kaldet proxy i telefonen. Det sender din trafik via Adblock-appen, der kan bruge sine filtre til at fjerne de annoncer, den opdager. I indstillingerne til mobildata (indstillingen findes under APN eller adgangspunkt) og Wi-Fi skal du begge steder angive Proxy: localhost og Port: 2020, så skulle filtreringen fungere.