Tips til bedre landskabsbilleder
Naturen og omgivelserne omkring os i det hele taget kan give nogle flotte visuelle oplevelser. Selvom fleste mobiltelefoner længe har været gode til at tage landskabsbilleder, når lyset er godt, så er der det sidste års tid kommet teknik, der giver mulighed for at tage rigtig flotte landskabsbilleder.
Herunder kan du finde en række tips og tricks til, hvordan du kan tage nogle flotte landskabsbilleder.
Tips til bedre landskabsbilleder
Vælg dit landskab
Uanset om du er typen der er til bjergkæder, skove, strande eller byer, så kan du bruge telefonernes dybdekamera til at vælge, hvor skarpheden skal være.
Du kan også bruge ultravidvinkelkameraet til landskaber, der egner sig til bredformat – så får du endnu mere med på billedet. Ikke alle telefoner giver mulighed for at eksperimentere med dybdeskarphed og ultravidvinkel, men de fleste nye topmodeller har begge dele, for eksempel de nyeste toptelefoner fra Huawei og Samsung.
Se også: Guide til telefoner med bedste kamera
Brug reglen om tredjedele
Reglen om tredjedele er en grundlæggende fotografisk teknik, der vil få dine fotos til at se dramatiske og professionelle ud. Du deler helt grundlæggende dit billede op i dele med vandrette og lodrette linjer og sørger for, at de vigtigste ting i dit foto findes der, hvor disse linjer møder hinanden. Når du først har lært denne kompositionsteknik, så vil dine fotos se mere balancerede og fokuserede ud.
Beslut dig for, hvad dit billede skal udtrykke, og led beskuerens blik derhen med reglen om tredjedele. Hele fidusen går ud på at beslutte, hvilken del af dit landskab, du gerne vil fokusere på.
Tag billeder i sort og hvid
Farver spiller en stor rolle i fotografi, men sommetider kan man få mere udtryksfulde billeder uden farver – altså i sort/hvid. Landskabsbilleder i sort/hvid kan give et mere dramatisk og storslået udtryk, hvor form, tekstur og skygger træder anderledes frem end på farvebilleder.
Leg med perspektivet
At lege med perspektivet er en sjov og enkel måde at tage anderledes billeder. Lad være med at nøjes med den almindelige selfie eller billeder fra brysthøjde. Med en smartphone kan du tage billeder af landskaber fra alle vinkler. Sæt dig på hug for at få en lavere synsvinkel og få landskabet til at virke endnu større. Eller du kan klatre højt op for at få en høj synsvinkel til landskaber i bredformat.
Prøv at tage billeder af bjerge fra en lav synsvinkel for at få dem til at se dominerende og overvældende ud, eller en by fra en høj vinkel for at vise, hvor langt den strækker sig ud i horisonten.
Se også: Bedste vintage kamera apps
Tag billeder om dagen og om natten
Det har også betydning for billeders udtryk, hvornår på dagen du tager billedet. Fra solopgang til solnedgang ændrer landskabet sig løbende og det betyder ret meget for det udtryk, man får på billedet. Billeder taget ved solopgang eller solnedgang får ofte et særligt udtryk, som man ikke kan fange i løbet af dagen ved almindelig dagslys.
Se også: Find bedste kameramobil
kilde: Samsung