USA blacklister Xiaomi – “arbejder med Kinas militær”
Med få dage tilbage af sit præsidentembede, smider Trump-administrationen lidt af en bombe, der skader forholdet endnu mere til Kina. USA blacklister nemlig flere kinesiske selskaber, da de mener, de arbejder tæt sammen med det kinesiske militær og de kinesiske myndigheder. Denne gang går det blandt ud over Xiaomi, skriver flere amerikanske nyhedssistes.
Arbejder sammen med kinesisk militær
Årsagen til, at USA blacklister kinesiske selskaber, skyldes, at de mener, de udgør en trussel mod den nationale sikkerhed. De er ejet eller styret af det kinesiske styre. Selskaber, der lander på blacklistes, pålægges strenge restriktioner.
At blive blacklistet har ikke helt samme konsekvens som at ende på den Entity List, som Huawei for eksempel er på. De må ikke handle med og benytte teknologi, der bruger amerikansk patenteret teknologi. Det har Huawei mærket effekten af. Det ventes, at Huawei vil have under 5 procent af smartphone-markedet i 2021 efter at have haft over 20 procent, da de toppede i 2. kvartal 2020 og for en stund var verdens største mobilproducent.
Se også: Priser på Xiaomi telefoner
Xiaomi blacklistet af USA
Samme effekt kan bandlysningen af Xiaomi få. Selskabet overhalede for nylig Apple og blev verdens tredje største mobilproducent og de øjnede en sikker andenplads i takt med, at Huawei ventes at rasle ned på en 7. plads her i 2021.
Hvis Xiaomi udsættes for samme restriktioner som Huawei, må de ikke benytte Google Play Store med apps, de må ikke benytte Googles tjenester og de må heller ikke sætte chipset i deres telefoner produceret af for eksempel TSMC. Ind til videre lader det dog til, at Xiaomi ikke bliver pålagt helt samme niveau af restriktioner som Huwaei. I første omgang betyder det, at amerikanske virksomheder ikke må investere i Xiaomi, for eksempel ved at have aktier i selskabet.
Den umiddelbare effekt af dette er, at Xiaomis aktie er faldet med 13 procent, skriver Bloomberg.
Overraskende at Xiaomi sortlistes
De amerikanske myndigheder forklarer, at de ønsker at vise, hvordan kinesiske virksomheder ser ud til kun at være forbrugerrettede virksomheder, mens de i virkeligheden deler teknologi og viden med militæret.
Det er overraskende at se en tech-producent som Xiaomi blive blacklistet. Normalt er det virksomheder inden for telestruktur, luftfart, kemikalier og lignende, der lander på listen. Udover Huawei er også chipproducenten SMIC på listen – begge er også på Entity List, der er endnu værre at lande på.
Det bliver spændende at se, om andre kinesiske mobilproducenter lander på listen. For eksempel Oppo og OnePlus.
Se også: Nyheder om Xiaomi
Se de aktuelle priser på Xiaomi 12 Pro
Fortællingen fortsætter
Vi prøvede, men vi kunne ikke lade sagen ligge. Steen Jørgensen fulgte op på historien. Allerede d. 5/11/2020 publicerede vi en opfølgning med artiklen om Xiaomi vokser også i Kina – Huawei taber markedandele – Klik her for artiklen.. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..