Video: Se den nye Huawei MediaPad M5 i aktion – på MWC 2018

Huawei MediaPad M5 ligner et direkte angreb på Apples iPads - se vores første indtryk af den nye tablet på MWC 2018.

Huawei MediaPad M5 er en ny serie af tablets fra den kinesiske tech-gigant og serien kommer i tre versioner – en med skærm på 8,4 tommer, en med skærm på 10,8 tommer – og denne med 10,8 tommer kommer også i en Pro-version. Se vores første indtryk og test af MediaPad M5, når vi leger med den på MMW 2018 i Barcelona. 

Første indtryk og test af MediaPad M5

Huawei MediaPad M5 virker som en velbygget tablet og den har skærm, der fylder ganske meget på fronten, mere end sædvanligt. Det betyder, at den mindste på 8,4 tommer ikke føles særlig stor. Tabletten føles velbygget og skærmen er rigtig flot: skarp og med gode farver.

Skærmen er i øvrigt bygget på en måde, så den buer ud til kanten, hvilket skulle gøre den ekstra hårdfør.

Se også: Priser på tablets

Højtalere fra Harmon Kardon

Den store variant kommer med fire indbyggede højtalere fra Harmon Kardon og lyden på den virker virkelig god. Vi fik kun mulighed for at tage billeder og video af versionen med 8,4 tommer, der har to højtalere. Den virker nu også til at have god lyd, men der hvor vi prøvede den, var der ret meget larm.

Brugerfladen på MediaPad M5 virker hurtig og enkelt at navigere rundt i. Batteriet i 8,4 versionen er på 5.100 mAH og 7.500 mAh i den store med 10,8 tommer. Det interessante er her, at de understøtter lynopladning og kan lades op på henholdsvis to og tre timer fra 0-100 procent.

Se også: Test af de bedste tablets

Nyt liv i tablet-markedet?

Vores første indtryk og test af Huawei MediaPad M5 giver forhåbninger om, at der igen kan komme lidt gang i tablet-markedet – MediaPad M5 virker som en ny serie, der godt kan presse de konkurrenter som Apple og Samsung til at oppe sig lidt igen på tablet-fronten og komme med gode seriøse nyheder.

MediaPad M5 skulle være klar til salg i Danmark til marts og det til en pris fra knap 3.000 kroner.

Se også: Nyheder om tablets

Mere til fortællingen

Historiens videre forløb. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 25/2/2018 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med et indlæg med tematikken MWC 2018: Huawei MediaPad M5 angriber iPad – se pris – Historien kan du læse her. Seneste højaktuelle stof om “Tablet” finder du i denne spalte..