Supertest: De 12 bedste bluetooth-headset

Bluetooth er teknikken, der giver trådløse samtaler fra mobilen. Vi lyttet og talt med 12 af markedets bedste bluetooth-headset.

Supertest: De 12 bedste bluetooth-headset


Jabra Stone
 

Jabra Stone er et super let headset med speciel form. Headset og ørebøjle er smeltet sammen til en enhed, og resultatet er et headset, der føles nyskabende, men samtidig diskret på en positiv måde. Pasformen bør testes før køb – der er slet ingen justeringsmuligheder – men sidder headsettet godt, er det meget bekvemt, takket være den lave vægt. Vægten stopper på 7 gram, og det gør Jabra Stone til testens letteste headset. Konstruktionen gør, at højtalerelementet rette lige ind i ørets åbning, og det resulterer i, at modparten kan høres ordentligt, uden at man helt mister kontakten med resten af omverden.

Opladeren har en sæbeagtig form – eller en vandpoleret sten er måske den association, som producenten foretrækker. ”Stenen” har i hvert fald en udhulning, som selve headsettet sættes ned i på en meget elegant måde. Opladeren rummer også et batteri, der rækker til at oplade headsettet tre gange, inden det skal sluttes til stikkontakten. Svarknappen er skjult i coveret, men har alligevel en god fornemmelse, og der er ingen risiko for, at man starter stemmeopkald eller lignende ved en fejl.

Statusdioderne er skjult på den side, der vender ind mod hovedet, så den synlige side af headsettet har kun et lille Jabra-logo. Specifikationerne lister en række finesser som dobbelte mikrofoner og støjreducering – finesser der lader til at gøre nytte. Jabra Stone klarer sig rigtig godt blandt de mindste headsets, når det gælder lydkvalitet. Derimod er det værd at notere, at batteritiden, som Jabra angiver (8 timer), inkluderer batteriet i opladeren – selve headsettet holder kun omkring tre timer.

For: Lille og let
Imod: Kort batteritid

Specifikationer

Vægt: 7 gram
Mål: 58 x 50,7 x 24,7 millimeter
Standby: 288 timer
Taletid: 8 timer
Bluetooth-version: 2.0
Pris: Ca. 700 kroner

Karakter
Kom i gang: 3/5
Materiale og kvalitet: 4/5
Funktioner: 3/5
Lyd: 4/5
Komfort: 5/5
Total: 19/25

 

 jabra stone