Test af bluetooth headset Denon AH-GC20

Denon AH-GC20 hr virkelig god lyd, er rare at have på og har støjreduktion. Der er ikke meget at sætte en finger på - læs vores test af Denon AH-GC20.

Test af bluetooth headset Denon AH-GC20

Der findes mange headset på markedet – Denon AH-GC20 er et forholdsvist nyt et af slagsen og gør det virkelig godt. Læs vores test af bluetooth headsettet Denon AH-GC20 med støjreduktion.

 

Denon AH-GC20 – bedømmelse

Design og materialer: 8/10

Lyd: 8/10

Batteri: 9/10

Brugervenlighed: 9/10

Karakter: 34/40

mobil anbefaler logo

 

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Test af Denon AH-GC20

 

Test af Denon AH-GC20  – design og materialer

Denons bluetooth headset har en kampvægt på 275 gram, hvilket bestemt føles fint og rimeligt. Der er tale om over-the-ear headset, der lukker om ørene med puder af memory-skum, der slutter helt til omkring ørerne og holder forstyrrende lyde ude. En ting er, at de holder lyde ude – noget andet er, at de er rigtig behagelige at have på, også i længere tid.

Headsettet kommer i en kombination af sort og metalfarve og ser forholdsvis neutralt ud, men egentlig på en lidt cool måde.

Headsettet kan justeres, så det passer til de fleste hovedformer.

 

Test af Denon AH-GC20- lyd

Et bluetooth headset skal være behageligt at have på, men lyden skal naturligvis også være god. Denon AH-GC20 har en rigtig flot og fyldig lyd med rigtig god bas og plads til de mere fine nuancer i diskant og mellemtoner.

Lyden er generelt god – og det uanset om jeg bruger bluetooth eller kabel.

Bluetooth headsettet er udstyret med støjreduktionsteknologi, der takket været indbyggede mikrofoner analyserer og fjerner omgivende støj fra fx vind og motorer. Det fungerer helt efter hensigten og sidder jeg i en bus fyldt med børnehaveunger, så sorteres støjen fint fra.

Se også: De bedste mobiltelefoner til musik

 

Test af Denon AH-GC20 – batteri

AH-GC20 har op til 20 timers levetid på én opladning, når man bruger Bluetooth og støjreduktion er slået til, oplyser selskabet selv. Jeg er lidt usikker på, præcis hvor mange timer, den kan spille på en opladning, men jeg oplever, at den holder batteri i lang tid.

Løber headsettet tør for strøm, man kan lytte til musik med kabel i stedet for – men så uden støjreduktion.

Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid

 

Test af Denon AH-GC20 – brugervenlighed

Headsettet har indbygget mikrofon til mobilopkald og Siri-stemmestyring. Telefonopkald kan besvare via den indbyggede telefonknap på den højre ørepude. Knappen kunne godt have været markeret lidt bedre rent fysisk – ofte fumler jeg noget, når jeg vil besvare opkald med den knap.

Det er en god detalje, at når headsettet løber tør for strøm til trådløs brug via bluetooth, så kan man stadig lytte til musik via kabel.

Desuden understøtter den stemmestyring via Siri  på iPhones og iPads – det synes jeg er meget fin feature.

 

test af bluetooth headset denon ah-gc20

Denon AH-GC20 – Pris

Headsettet er set til en pris fra 1.700 kroner

 

Konklusion

Denon AH-GC20 giver rigtig meget headset for pengene sammenlignet med for eksempel B&O serie af headset. Lyden er rigtig god, de er behagelige at have på og kan bruges både med bluetooth og kabel.

 

Se også: Test af de bedste bluetooth headset