Test og sammenligning: Bedste true wireless headset

Hvilke true wireless headset er de bedste på msrkedet? Se test og sammenligning samt bedste priser.

Test og sammenligning: Bedste true wireless headset

 

#8 Sony WF1000X

sony wf-1000 true wireless

Designet sidder ikke helt i skabet som på de andre testede true wireless headset i denne sammenlignende test og guide til de bedste i kategorien. Lyden er dog god med fin bas og gode detaljer, uanset hvilken genre man lytter til. Et stor plus for en rigtig god og praktisk støjreducering, der kan justeres alt efter de miljøer, man er i.

Sony kunne godt have kræset lidt mere om materialerne – det føles for plastikagtigt det hele, særligt batteriæsken. Batteritiden er på tre timer og batterietuiet giver to opladninger af headsettet. Alt i alt betydeligt under det, de bedste leverer i denne guide.

Jeg savner indbygget hukommelse til musik – man skal have mobilen med sig for at kunne lytte til musik.

Bedste pris:
Cirka 1.800 kroner.

Se aktuelle priser på Sony WF1000X

#9 Apple AirPods

apple airpods test pris

Fordelen ved Apple AirPods er, at de er fantastisk brugervenlige – man skal sådan set bare have sin iPhone, iPad eller Mac i nærheden med bluetooth aktiveret og så sker parringen helt af sig selv – den del er lidt af en aha-oplevelse. Designet er markant anderledes end de andre i guiden her – de stikker betydeligt længere ud af ørene og med den klare hvide farve, som de har, så lægger man tydeligt mærke til dem, når folk har dem i ørene.

AirPods har den dårligste lyd af headsettene i denne test – den er ikke direkte dårlig, men man hører enorm forskel, når man sammenligner med særligt BeoPlay E8. Batteritiden er på 5 timer og batteriholderen giver 4 opladninger, så man har op mod 25 timer musikafspilning med AirPods sammen med etuiet. Det er godt.

AirPods er ikke vandtætte til brug under vandet, men regn og sved kan de godt klare. De har ikke indbygget hukommelse og kræver, at man har telefonen med.

Bedste pris:
Cirka 1.200 kroner

Se aktuelle priser på Apple AirPods