Ny Amazon Echo Show med touchskærm: pris og lancering

Det er mere eller mindre blevet bekræftet, at den nye Amazon Echo Show får en touchskærm og nu kan vi også afsløre, hvad den kommer til at koste og hvornår den bliver lanceret.

Ny Amazon Echo Show med touchskærm: pris og lancering

Vi har tidligere i dag kunnet vise billeder af, hvordan den nye Amazon Echo Show formentlig kommer til at se ud. Nu er der nyt omkring pris og lancering – navnet Echo Show er også netop blevet afsløret.

Amazon Echo Show – stemmestyring med touchskærm

I følge Wall Street Journal kommer den nye Amazon Echo til at hedde Echo Show – hvilket giver meget god mening, da den vil kunne vise indhold på skærmen. Den vil give gode muligheder for video-chat med en touchskærm, kamera, mikrofon og højtaler.

Disse nyheder giver en helt ny måde at interagere med Echos stemmeassistent ved navn Alexa på. Det kan enten gå hen og blive mere kompliceret eller det kan tilføje en række fede fordele for brugerne.

Se også: Tilbehør til smartphones – sammenlign priser

Lancering og pris

Wall Street Journal skriver, at vi vil kunne forudbestille den allerede fra i dag hos Amazon – lige nu kan vi dog ikke se noget på Amazon.com. Prisen ser ud til at lande på det, der vil svare til små 1.900 kroner.

Det forventes i øvrigt, at Apple også snart er klar til at lancere en konkurrent til Amazon Echo – det bliver interessant at se, om de starter med et brag med en Siri-højtaler med skærm eller om de starter mere forsigtet ud kun med en højtaler og ingen skærm.

Også Microsoft skulle have gang i en Echo-lignende højtaler ved navn Invoke udviklet sammen med Harman og med Cortana til stemmestyring. Den menes at blive klar til efteråret. De billeder, der findes af Harmn Invoke viser en cylinderformet højtaler uden skærm.

Se også: Nyheder om Amazon Echo Show