airpower trådløs opladning iphone x

Apple Airpower risikerer at ryge på de evige tech-marker

Der er stor risiko for at Apples opladermåtte, AirPower, bliver droppet på grund af produktionsproblemer, i følge tech-lækkeren Sonny Dickson. Noget grundlæggende galt er der i hvert fald, for AirPower blev lanceret for et år siden og i mellem tiden har vi endnu ikke set nærmere til den.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Specifikationer på iPhone XS

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Apple har fjernet egne referencer til AirPower

AirPower fik ellers meget opmærksomhed, da den skulle kunne oplade flere forskellige enheder på samme tid trådløst. Man havde ventet en endelig lancering ved iPhone-eventet i sidste uge, men heller ikke her hørte vi noget om den, faktisk ikke så meget som et eneste ord blev nævnt om AirPower.

Nu har Apple så også fjernet alle referencer til den på Apples eget site.

Se også: Trådløse opladere med lynopladning

 

Apples problemer med AirPower

Der skulle være tre større problemer med udviklingsarbejdet, har tech-lækkeren Sonny Dickson opsnuset efter at have talt med flere kilder hos Apple. For det første skulle de forskellige opladningspoler til forskellige typer produkter forstyrre hinanden og føre til langsommere opladningstider.

Opladermåtten skulle også for let blive overophedet  og endelig skulle der være store problemer på software-siden, når der skulle kommunikeres mellem enhederne og opladermåtten. Disse problemer skulle være af så omfattende art, at AirPower kan blive droppet helt, men måske kommer den i en anden form, lyder det.

Det virkede ellers så smart med denne trådløse oplader, der kunne lade både iPhone og Apple Watch op trådløst på samme tid.

Se også: Nyheder om Apple