Apple-ansatte tester Siri-højtaler i fritiden
Et nyt rygte påstår, at den smarte Siri-højtaler, der længe er blevet talt om, er kommet så langt, at den skal testes i praksis, og det står de ansatte for. Rygterne siger også, at Apple snart er klar til at lancere højtaleren, måske ved deres årlige udviklerkonference i juni – denne gang WWDC 2017.
Det er ikke en ny procedure for Apple at få de ansatte til at teste kommende produkter derhjemme for at opdage eventuelle fejl, der så kan rettes inden den endelige lancering.
Se også: Find billige smartphones
Tal til højtaleren
Det er meningen, at Siri-højtaleren skal forbindes til internettet, og at du kan tale med den Siri, Apples digitale assistent. Det gør den til en direkte konkurrent til Amazons Echo-højtaler. Alt dette er selvfølgelig stadig kun rygter fra tredjepartsaktører, for Apple har vanen tro ikke sagt et pip om produktet.
Se også: Microsoft på vej med højtaler med Cortana stemmestyring
Apple Siri-højtaler bliver dyr
Den kendte analytiker, der plejer at have rimelig godt styr på Apples produkter, Ming-Chi Kuo, har dog også omtalt højtaleren. Om den har han sagt, at han forventer en formidabel akustisk oplevelse og at den vil have masser af processorkraft.
Derfor tror han også, at den vil blive markedsført som et high-end produkt med en pris, der ligger over konkurrenternes. Det vil sige en pris, der kan nærme sig 3.000 kroner.
Se også: Amazon Echo Show – funktioner og pris
Konkurrenten Amazon Echo Show
Amazon står for markedets mest populære og mest udbredte højtaler med indbygget assistent, Amazon Echo og selskabet har netop lanceret Amazon Echo Show med indbygget skærm. Det bliver spændende at se, om Apple kan matche den.