imac pro

Apple iMac Pro koster over 100.000 kroner

Apples alt-i-en-computer iMac, er netop kommet på hylderne i en Pro-version og der hersker ingen tvivl om, at den ikke er henvendt til almindelige købere. Prisen for iMac Pro starter nemlig ved 43.000 kroner for den “skrabede” udgave, men den mest toptunede version har en pris på 113.000 kroner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

iMac Pro med pris på 43.000 kroner

Selvom den til 43.000 kroner ikke er så kraftfuld som den dyreste udgave, så er der stadig tale om en meget kraftfuld computer. Udgaven til 43.000 kroner har en Intel Xeon W processor med 8 kerner, 32 GB RAM og en SSD-hukommelse på hele 1 TB. iMac Pro er særlig henvendt til brugere, der arbejder med meget tung grafik og til at håndtere den slags har iMac Pro et grafikkort af typen Radeon Pro Vega 56 med 8 GB hukommelse.

Skærmen er med 5K-opløsning, så det vil nærmest være som at kigge ind i en anden, flottere og højere opløst verden, når man ser på skærmen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Priser på Mac computere

 

iMac Pro med pris på 113.000 kroner

Udgaven af iMac Pro til 113.000 kroner har også en Intel Xeon W processor, men med 18 kerner, 128 GB RAM og svimlende 4 Terabyte SSD-hukommelse.

Grafikkortet er af typen Radeon Pro Vega 64 med 16 GB RAM.

Se også: Anmeldelser af Apple produkter

Hvem er iMac Pro henvendt til?

Til en pris fra 43.000 kroner er det ikke den almindelige computerbruger, der spænder ned til den nærmeste butik for at købe iMac Pro. De er primært henvendt til folk, der arbejder med tungt computerarbejde inden for musik, video og grafik og Apple oplyser også, at den er udviklet med henblik på at kunne udvikle virtual reality indhold.

Derfor har Apple også opdateret Final Cut Pro med blandt andet nye 360-graders VR-redigeringsværktøjer. Opdateringen af Final Cut Pro er gratis for eksisterende brugere, men prisen er 2.499 kroner, hvis man ikke i forvejen har betalt for programmet.

Se også: Nyheder om iMac