Bedste MacBook – guide og priser

Apple har ikke lige frem de billigste bærbare computere og laptops, men de har en bred vifte af MacBooks - guide og priser på de bedste MacBooks.

Bedste MacBook – guide og priser

Apple har med tiden få et meget bredt sortiment af MacBooks – ingen af dem er rigtig billige, men der er alligevel ret store forskelle på dem, både når det gælder pris og specifikationer. Guide til de bedste MacBooks.

Det kan være fristende at købe en dyr MacBook for at få de bedste specifikationer, den bedste ydeevne og den bedste brugeroplevelse, men på den anden side er der heller ingen grund til at smadre budgettet og købe en MacBook, hvor man betaler for noget, man reelt ikke har brug for. Der findes mange forskellige MacBook, der tilbyder noget forskelligt til forskellige priser og vi guider her til de bedste MacBooks.

Er du mere interesseret i en Windows computer, så kan du tjekke vores guides til de bedste køb herunder:

 

Guide til de bedste MacBooks

 

MacBook Pro 13 tommer – generelt den bedste

bedste macbook macbook pro 13 tommer

MacBook Pro 13 tommer har en pris fra 11.499 kroner, hvilket gør den til et rigtig god køb, når man ser på specifikationer, funktioner og ydeevne og sammenholder de ting med prisen. Pcmag.com slår fast, at MacBook Pro 13 tommer er den MacBook, du leder efter. Skærmen er 13 tommer og af Retina-typen med opløsning på 2.560 x 1.600 pixel.

Den har ikke Touch Bar til smart navigering i brugerfladen, men den har hurtig brugerflade, hurtig SSD-hukommelse og lang batteritid på op mod 16 timer på en opladning. Den har USB-indgang og Thunderbolt 3.0.

Pris for MacBook Pro 13 tommer: Fra cirka 11.500 kroner

 

MacBook Air: Bedste MacBook til prisen

bedste macbook - macbook air

Den eneste MacBook til en pris inder 10.000 kroner. MacBook Air har en vægt på lige knap 1,5 kilo og har batteritid på op mod 10 timer på én opladning. Den har USB-indgange og godt tastatur samt plads til hukommelseskort af typen SD. Den nyeste generation af Air har Intel Core chip generation 5 og leverer en god ydeevne med hurtig brugerflade og den er rap til at åbne programmer.

Techradar noterer blandt andet, at den nyeste version af Air er betydeligt hurtigere end forgængeren og batteritiden er de meget begejstrede for.

Skærmopløsningen på 1.440 x 900 pixel er eneste egentlige anke ved MacBook Air uden at opløsningen på nogen måde er en katastrofe og den indbyggede højtaler er heller ikke for god, hæfter Techradar sig ved.

Pris for MacBook Air: Fra cirka 8.800 kroner

 

MacBook Pro 13 tommer med Touch Bar – mest power til prisen

bedste macbook MacBook Pro 13 tommer touch bar

MacBook Pro 13 tommer med Touch Bar har ikke kun Touch Bar til forskel fra den almindelige MacBook Pro 13 tommer uden Touch Bar. Den er også noget mere kraftfuld. Den har Intels 7. generation af Core i5-processoren, 3,1 Ghz dual core,  den har SSD hukommelse på 256 GB, en kraftigere grafikprocessor og hele fire Thunderbolt 3-indgange.

Skærmene er 13 tommer og med 2.560 x 1.600 pixel og Retina display. Laptops.reviewed.com kalder den for en af de bedste MacBooks til dato og er meget tilfredse med ydeevnen, batteritiden og lyden fra de indbyggede højtalere. De er dog ikke helt tilfredse med tastaturet, blandt andet fordi tasterne er meget flade.

Laptops.reviewed.com vurderer, at den mest er for power-brugere og andre kan nøjes med den billige version uden Touch Bar.

Pris for MacBook Pro 13 tommer med Touch Bar: Fra cirka 16.000 kroner

Apple MacBook 12 tommer  – den mest bærbare

bedste macbook - macbook 12 tommer

Det er ikke alle, der bar brug for super kraftig processor og masser af RAM – nogen gange er det vigtigere at have en god og solid bærbar computer, der mest af alt er meget bærbar og let at tage med rundt. MacBook 12 tommer vejer kun 0,92 kilo og måler 13,1 millimeter i tykkelsen – den er altså både rigtig let og tynd og kan sagtens tages med i tasken.

Der er ikke tale om et monster af en MacBook, når det gælder ydeevne, men den er god, pålidelig og hurtig nok til de fleste ting, man har behov i det daglige derhjemme og på kontoret. Den kommer med Intel m3, i5 og i7 processor fra 1,2 Ghz og har batteritid på op mod 10 timer. Skærmen er 12 tommer stor med 1.440 x 2.304 pixel, så skærmen er dejlig skarp.

Cnet fremhæver faktisk ydeevnen og tastaturet er også noget, de roser og fremhæver som et plus ved computeren.

Pris for MacBook 12 tommer: Fra cirka 11.500 kroner

Se også: Sammenlign priser på MacBooks

 

Bedste Macbook, februar 2018

Guiden til de bedste MacBooks er fra  februar 2018 og den er baseret på anmeldelser fra en række af de store udenlandske computersites. I guiden figurerer MacBook 12″, MacBook 13″, MacBook 13″ Touch Bar og MacBook Air.

Se også: Guide til de bedste laptops