Beolit 15 – flot retro højtaler med super god lyd (test)

Beolit 15 er en flot og mere eller mindre mobil bluetooth-højtaler med flot lyd.

Beolit 15 – flot retro højtaler med super god lyd (test)

Beolit 15 er en ny bluetooth-højtaler fra B&O PLAY by BANG & OLUFSEN. Den vejer 2,7 kilo og er dermed ikke lige frem en højtaler man slæber med i kufferten, hvis man skal ud og rejse og bo på hotel.

Den er mere ment som en højtaler til hjemmet, som man let kan tage med rundt derhjemme eller ud i haven. Er man i bil, kan man også let tage den med i sommerhuset.

Designmæssigt holder den en flot retro-stil og er bygget i lækre aluminiumsmaterialer. Der sidder en læderrem på den, så man kan tage den med rundt.

 

God lyd over alt

Man kobler sin mobil, tablet eller computer til via bluetooth – det er den eneste opkoblingsmulighed, der er. Den har det, som B&O kalder for ”True360 omnidirektionel lydspredningsteknologi”. Det betyder på godt dansk, at lyden høres på samme måde, uanset hvor i rummet man befinder dig. Den gengiver lyden naturligt uden effekter og lydjusteringer med masser af god og kraftig bas og skarpe nuancer. Lyden er helt klart godkendt – også når vi fyrer op på maksimum.

Beolit 15 fås i tre farver: Blå, Champagne og rosa og koster 3.699 kroner.

Du kan se og høre Beolit 15 i aktion i Onetake Mobil (klik på linket til venstre). (Spol frem til 2 min og 18 sekunder for kun at se det om Beolit 15). I Onetake Mobil kan du vinde Sony Xperia Z3 Compact, Sony Xperia Z3 Tablet Compact og Playstation 4!  Vi trækker én samlet vinder til alle tre præmier! Se hvordan du deltager i lodtrækningen i Onetake Mobil.

Pris: 3.699 kroner
Karakter: 8/10