B&O BeoPlay H7 – trådløs hovedtelefon med touch-interface

I dag lancerer B&O det nye trådløse headset BeoPlay H7. Det har et genopladeligt batteri med op til 20 timers afspilningstid, ser ud til at have det sædvanlige flotte design fra headset-serien og der loves også overlegen lyd.

B&O BeoPlay H7 – trådløs hovedtelefon med touch-interface

BeoPlay H7 kombinerer designet fra over-ear-hovedtelefon BeoPlay H6 med den trådløse teknologi fra BeoPlay H8.

BeoPlay H7 er udstyret med Bang & Olufsen Signature Sound, der skulle sikre, at musikken forbliver tro mod musikkilden, uanset om hovedtelefonen bruges trådløst eller med kabel.

Se også: Mobilabonnementer med musik kan spare dig for penge

 

BeoPlay H7 i aluminium og lammeskind

Headsettet har ørepuder med hukommelsesskum og blødt lammeskind. Og hvad gør hukommelsesskum så? Jo, det er med til at forme headsettet bedre til ens hovedform for at give den bedst mulige komfort.

BeoPlay H7 er ellers lavet i aluminium og den ene ørekop er berøringsfølsom og kan bruges til at styre musikken og besvare opkald med – også med handsker på.

BeoPlay H7 2

Opladeligt og udskifteligt batteri

BeoPlay H7 er udstyret med batteri, der giver op til 20 timers trådløs afspilning. Hvis du glemmer at slukke hovedtelefonen, aktiveres den intelligente batterisparefunktion automatisk efter 15 minutter.

Intuitivt touch-interface i aluminiumSmukkere med tiden

 

Pris og tilgængelighed

BeoPlay H7 koster 3.299 kroner og kommer i to farver, Black og Natural og er tilgængelig fra i dag.