Beovision Harmony 65″ lanceret med 4K UHD OLED – se pris

Beovision Harmony 65" er lanceret og kommer med 4K UHD OLED skærm fra LG og er ellers grundlæggende som den større Harmony 77" - se pris.

Beovision Harmony 65″ lanceret med 4K UHD OLED – se pris

Bang & Olufsen lancerer i dag videreudviklingen af deres Beovision Harmony TV, der lidt specielt folder sig ud til en skulpturel genstand, når det ikke er i brug. Beovision Harmony 65″ har det samme aktive DSP-baserede lyd-center som Beovision Harmony 77″, hvor to formede vinger i eg og aluminium skjuler lydenhederne

 

Beovision Harmony 65″ har streaming-tjenester integreret

Når Beovision Harmony er slukket eller anvendes til musikafspilning, hviler den tynde skærm tæt på gulvet, delvist dækket af de to højttalerenheder i eg og aluminium. Når man tænder for Beovision Harmony, folder de to vinger folder sig ud og skærmen hæves til den ideelle højde til at se TV. Når man slukker for fjernsynet, udspiller det samme scenarie sig – blot i omvendt rækkefølge.

Beovision Harmony har to streamingtjenester integreret, nemlig Tune-In og Deezer og musik og lyd generelt herfra kan afspilles på fjernsynet. Det kan også streames direkte fra en smartphone via Apple Airplay 2, Bluetooth eller Cromecast, som alle er bygget ind i Beovision Harmony.

Beovision Harmony har også LGs nyeste webOS-platform, som giver adgang til alle de mest populære udbydere såsom Netflix, Amazon og Youtube.

Skærmen er også fra LG og er LG’s 65″ 4K UHD OLED Smart TV C9, der er blandt de allerbedste skærme til fjernsyn på markedet.

Se også: Bedste soundbar til fjernsyn

 

Understøtter multirums-højtalere

Beovision Harmony understøtter Bang & Olufsens samling af multirum-produkter og har indbygget 7.1 Surround sound-dekoder, som gør det muligt at tilslutte op til otte Beolab-højttalere.

Alle tilsluttede enheder kan kontrolleres ved hjælp af Beoremote One.

Se også: Find bedste 4K smart tv

Pris og tilgængelighed

Beovision Harmony 65″ fås i to udgaver med front i grå tekstil og aluminium til en vejledende pris på 97.500 kroner eller i eg og aluminium til en vejledende pris på 105.000 kroner.

Beovision Harmony 65″ kan enten placeres på et gulvstativ eller hænges på væggen.

Se også: Nyheder om B&O