B&O hylder New Yorks skyline med ny version af Beosound 1

Beosound 1 New York Edition er designet i materialer, der skal hylde The big Apples berømte skyline - se pris og tilgængelighed.

B&O hylder New Yorks skyline med ny version af Beosound 1

Som en hyldest til én af verdens mest berømte byer lancerer Bang & Olufsen den klassiske Beosound 1 New York Edition i et begrænset antal. Den trådløse højttaler har fået et nyt udtryk med en unik graduering.

Farven glider fra pianosort i bunden til aluminium i toppen – et design, der afspejler energien fra den ikoniske New York City-skyline, lyder det fra B&Os presseafdeling.

Kun 1.200 eksemplarer af ny Beosound 1

B&O forklarer kort om processen bag designet, at de enkelte aluminiumsdele formes, poleres og anodiseres – en elektrokemisk behandling, der danner et holdbart oxid på overfladen af materialet. Delene gennemgår derefter endnu en mekanisk bearbejdning, hvor deres skabes en ensartet, graduerende effekt på aluminiummet.

Og det er en krævende proces, forklarer den danske tech-producent og derfor bliver Beosound 1 New York Edition blot produceret i 1.200 eksemplarer.

Højttaleren sælges fra og med i dag og prisen på Beosound 1 New York Edition er tilgængelig online og i Bang & Olufsen-butikker til en vejledende pris på 13.000 kroner. Man kan også få en særlig docking-station til 1.000 kroner.

Se også: Bedste trådløse højtaler

 

Kort om Beosound 1

Beosound 1 er en bærbar, trådløs højttaler med 360-graders lyd. Som et kendetegn for Bang & Olufsen huser åbningen på toppen af højttaleren en akustisk linse, der giver en rigtig god lyd.

Beosound 1 har indbygget Google Assistant og er kompatibel med trådløse streamingteknologier som Google Chromecast, Apple Airplay 2 samt Bluetooth. Højttaleren kan bruges som en stand-alone højttaler eller integreres i et multiroom-system. Den kan spille trådløs i op til 12 timer, hvis du har behov for at tage den med på farten.

Se også: Nyheder om B&O