Bose Frames: Trådløse hovedtelefoner med augmented reality

Bose lancerer nu Frames: Solbriller med trådløse hovedtelefoners funktioner og verdens første audio augmented reality platform.

Bose Frames: Trådløse hovedtelefoner med augmented reality

Med et såkaldt proprietært open-ear design kan Frames streame musik og information, besvare og foretage telefonopkald samt tilgå virtuelle assistenter – samtidig med at playlister, underholdning og samtaler holdes private.

“Bose Frames er både revolutionerende og praktiske,” fortæller Mehul Trivedi, direktør for Bose Frames. “De fungerer som og ligner klassiske solbriller – indtil du tænder dem. Og så er du tilkoblet din mobil, dine kontakter og internettet med alt dets lydbaserede indhold. Præcist som hovedtelefoner. Du finder ikke noget, du kan sammenligne dem med – de er banebrydende, du er nødt til at se, prøve og høre.”

Bose Frames fås i to design – firkantede og vinklede eller runde og lidt mindre. Begge beskytter mod op til 99% af UVA/UVB-stråler og har ensartede tonede glas og rimelig kraftigt stel – inklusive forgyldte stålhængsler og opladningsstifter. De beskrives som slidstærke og vejer 45 gram – standard for kategorien.

Bose Frames er et personligt lyd-device

Bose Frames fungerer som rigtige trådløse hovedtelefoner. En mikroskopisk, papirtynd akustisk konstruktion er placeret i hver brillestang – i stedet for i en øreprop eller et medfølgende element for at sikre lyden til brugeren – og ingen andre. Til touch- og stemmestyring er en mikrofon og multifunktionsknap indlejret i højre brillestang, der kan bruges til tænd/sluk og pardannelse, Siri og Google Assistant, opkald og kommandoer, eller til at pause og springe musiknumre over.

Bose Connect-appen tilbyder allerede nu ekstra features, og softwareopdateringer til nye features er på vej – som Bose AR.

Se også: Priser på headset

Bose Frames er en Audio AR wearable

Bose Frames er AR-kompatible – det første kommercielle produkt indlejret med Bose audio augmented reality platform. I modsætning til andre AR-briller og platforme ændrer Bose AR ikke, hvad du ser, eller anvender en linse eller et mobilkamera til at overlejre objekter i dit synsfelt.

I stedet ved den, hvor du er, og hvad du står overfor ved hjælp af en 9-akset head motion sensor og GPS fra din iOS- eller Android-enhed – og tilføjer automatisk et lag lyd, der forbinder tiden og stedet med muligheder for rejse, læring, underholdning, spil og meget mere.

 

Batteri på 3,5 timer

Bose Frames anvender litiumbatterier, der oplades med et medfølgende pogo-pin opladningskabel. Ved et gennemsnitligt lydniveau leverer de op til 3,5 timers afspilning og klarer op til 12 timer på standby.

Det tager to timer at lade dem fuldt op fra helt afladet. Til rengøring og opbevaring medfølger en klud/pose og et beskyttelsesetui.

Se også: Find bedste headset

 

Pris og tilgængelighed – Frames og Bose AR

Bose Frames fås i mat sort og to universelle styles – den større (Alto) og mindre (Rondo). De sælges til 1,999.00 kroenr med Bose Frames Lens Collection, ikke-polariserede og polariserede linser, til henholdsvis 209 kroner og 289 kroner.

Bose Frames vil være tilgængelige hos autoriserede Bose-forhandlere og på Bose.dk fra den 31. maj. Bose AR apps kan findes i Bose Connect appen og iOS App Store.

Se også: Nyheder om tilbehør